Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:28-03-2024
Menu
Kalender
Februar 2022
MaTiOnToFr
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
ARTIKLER

Indtast søgeord:Gem søgeord
 
  
Artikler ialt: 147
Trolling for begyndere
Indsendt af:Fiskeringen
Dato:03-10-2003

Trolling for begyndere
Hvis du på en pirketur med en Fiskeringsjolle har undret dig over de sorte beslag, der er dukket op på saltvandsbådene, såkaldte "stangholder- og downriggerbeslag", så er det et af værktøjerne til at dyrke småbådsfiskeri fra Fiskeringsjoller. (Trolling er for øvrigt et gammelt engelsk udtryk for fiskeri død el. levende agn)

Hvorfor stangholdere
Siden jeg som 14-årig fik båd, har jeg "trukket" med blink efter den; men jeg blev hurtig træt af at side med 1-2 stænger mellem benene, styre båd og spinne ind på én og samme tid = kludder. Stangholdere måtte være løsningen. Det var det - først hjemmelavede, siden formstøbte købte.

Da jeg startede med at passe både i Fiskeringen, kunne jeg se, at der blev brugt en masse hjemmelavede løsninger, hvis skruetvinger lavede mærker i bådene. Derfor talte et par ivrige småbådsfiskere, bl.a. John Drewes og jeg for et stangholder- og downriggersystem.

Valget faldt på Roberts stangholderbeslag, da det både passer til den dyre Roberts - og den billigere Danica stangholdere. Og på Cannons Easi-Troll beslag. John Drewes har lagt rigtig mange timer i at lave rustfri beslag og skruer til montering. TAK.

Hvorfor skal man "trække" blink
Ved at ligge og "tøffe" rundt med et par blink efter båden, får man afsøgt en meget større vandmasse og kan også få afprøvet flere forskellige agn. Det er både en måde at finde fisk på og en måde at lære et fiske område på. Man kan jo altid stoppe trollingen , hvis man har haft kontakt til en fisk eller ser en spændende knold på ekkoloddet. Og så give sig til at kastefiske i stedet.

Overflade eller downrigge.
Det kommer an på vanddybden. På fjordens lavvandede partier kan det være nok at "trække" blink og wobblere i overfladen. De kan typisk maksimalt komme ned på 2-3 meters dybde. Men hvis du vil prøve de store torsk i Øresund eller søge efter "sildeædere" i den kommende tid, må du sørge for at få agnen længere ned. Hav dog altid mindst et agn i overfladen. Jeg kender flere eksempler på, at ørreden har hugget på en overfladewobler over 30 meter vand.

Hvis du eller din forening ikke vil investerer i en downrigger til ca. kr. 17-1800,-, kan du få din agn ned i 10-15 meters dybde ved hjælp af en ""Dipsy Diver"". Den koster kun omkring kr. 100,-. Den halv så dyre ""Kusamo"" kan få agnen ned i 5-8 meter, alt efter fart.

De anbringes begge på hovedlinen. Fra ""dykkeren"" monteres en linetjavs til blinket på 1,5 - 2 meter. Husk ALTID kuglelejesvirvel, ellers kinker linen!
Der er i øjeblikket en disput med Fiskeriinspektionen om ""dykkere"" er lovlige - jeg mener de er, så længe de ikke er sat til at trække ud til siden = ""Spile"" din agn. Der afventes en afgørelse fra et par prøvesager.

Stænger
Til overfladen kan du bruge dine kyststænger, sørg dog for at du har minimum 0.30, helst 0.35 line på hjulet. Du kan jo rende ind i meget store fisk !

Til ""dykkerne"" og store wobblere skal du bruge en stivere stang, der kan bære en 60 - 80 g. Der er et meget kraftigt træk på stangen, og helst ikke under 0.35 mm line.

Til at downrigge må du IKKE bruge dine kulfiber kyststænger. De har ikke godt af at stå spændt op i timevis i samme stilling. Du kan til nød bruge dine gamle composite, (blanding af glas- og kulfibre) -stænger. Men det bedste er rigtige trollingstænger, da de har den bløde top og masser af rygrad. (Og så er de sjove pirke småtorsk med). Hvis du bruger downrigger kan du fiske med 6 stænger fra FR-joller, eller 4.

Endegrej
Jeg har nogle klare favoritter: "Den Stive" (fiskes med dodger), "Orkla" sølv på 13 g lang, "Pirat" eller "Northen King" i farven "Popcorn" og "Makrel", "White Fish" i sølv og Toby Salmon i sølv og rød/blå/sølv. Desuden "Nils Master" og "Bomber" wobbler i blå og grøn. Jeg medbringer også noget grøn/hvidt og noget rødt refleks tape. Men prøv selv - sørg dog for at bruge krasse farver i den kommende tid.

Farten skal afpasses efter blinket, dvs. fir´ et par meter ud og se hvordan det går i vandet - det må IKKE snurre rundt, men skal ""vakle"" af sted. Du skal ikke fire mere end 20-25 meter ud, længst for de stænger, som er ud til siden. Så bevarer du din manøvre evne.

Et lille tricks, (fra Niels Vestergaards Småbådsfiskeri) er at have et blink eller en wobbler kørende lige hvor skruevandet forsvinder, dvs. 5-7 meter ude. Fisk er åbenbart nysgerrige og kan opfatte skruevandet/boblerne som en stime småfisk med en meget syg imellem = din agn.

Hvor dybt du skal fiske, er som før antydet, svært at sige, men en generel regel er, det er klogt at fiske midt i vandsøjlen. Dvs. over 10-11 meter vand, (som over Lous Flak og i nordlige Køge bugt), ca. 5-6 meter nede, (17´). Hvis du sætter din agn dybere, kan du rende ind i et gevaldigt torskeeventyr.

Hvor
Selvfølgelig Isefjorden med udgangspunkt fra Vellerup Vig. Her kan du fiske i overfladen, langs kysten, (IKKE for tæt på kystfiskerne og respekter fredningsbælter!), og downrigge ude i renderne. Prøv også Roskilde fjord fra Kulhuse og Kignæs.

I Øresund er der før omtalte flak, passer fint til Vedbæk og Rungsted bådene. Prøv også Nivå bugten på lidt lavere vand. En af mine favoritter er en tur rundt om Ven. Især Vestkystens stenskrænt, og så det strømskel der er, hvor strøm- (ha ha) kablet kommer i land på øens nordside er interessante spots. Jeg har fanget både ørred, torsk, hornfisk og makrel på sådan en rundtur. Prøv Det!

Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk