Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-03-2024
Menu
Kalender
Marts 2024
MaTiOnToFr
123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
ARTIKLER

Indtast søgeord:Gem søgeord
 
  
Artikler ialt: 147
Geddefiskeri i søer
Indsendt af:
Dato:21-11-2005

Allan Christiansen, en af Danmarks absolut bedste geddefiskere, har her givet os et indblik i hvordan han overlister de store gedder i små søer.

Trænger man til lidt afveksling fra geddefiskeriet i de store åbne søer, kan et godt bud være en lille skovomkranset sø eller en forladt grusgrav. Begge steder kan give glædelige overraskelser i form af store gedder, der har fået lov til at gå år efter åer i fred for lystfiskere.

Mange geddefiskere går udelukkende efter større søer. Det ville jeg da også selv foretrække i langt de fleste tilfælde, da store søer ofte har langt flere store gedder, end små vande kan rumme.

Men selvom der måske kun er 2 gedder over 10 kilo i den lille sø, kan de godt være noget nemmere at fange, end i en stor sø. De store søer kan nemt rumme op til 10 - 20, 10 kilos fisk.

Er man en smule aktiv, kan en lille sø godt affiskes på en dag. Derfor er chancen ofte større for at ende op med den store gedde i de små søer end de store.

Når man har udset sig et lovende vand, er det meget vigtigt at starte med at måle dybderne rundt om i søen og få skrevet det hele ned, da man sjældent kan huske det i vores alt for små hoveder. Det er desuden en god ting, hvis man vil vende tilbage nogle år efter og ikke skal begynde helt forfra.

Hvis det er i grusgrave, hvor der normalt er ret dybt helt inde under land, kan udhængende træer og buske være gode steder at afprøve. Man kan lige ledes gå efter de dybe huller, render, banker, skrænter eller mellem en ø og land.

Til måling af dybder bruger jeg "Pode" metoden, hvis jeg ikke har et søkort. Metoden er beskrevet under "Karpefiskeri" andetsteds på Fiskemagasinets sider.

Er det i de varme måneder fiskeriet skal forgå, skal det være i kanten af grøden og å-kande bælter, hvor gedderne kan stå i baghold og tage de småfisk der vil søge tryghed i grøden.

Søerne man skal kigge efter, skal have en minimums dybde på ca. 2 meter, og allerhelst være gennemstrømmet af en å, da bestanden ellers kan være meget sårbar over for lange isvintre, hvor ilten næsten slipper op i søer uden gennemstrømning.

Til fiskeri i små søer er synkeflåds tacklet helt fantastisk, da en levende agn kan blive fisket foran et udhængende træ, uden agnen kan svømme i grene. Den kan ligeledes blive fisket op ad en skrænt, og fange de gedder der skulle patruljere der.

(De forskellige teknikker jeg bruger kommer jeg ind på i en anden artikel jeg er i gang med at skrive.)

For et par år siden, fiskede jeg jævnligt sammen med en kammerat i en lille grusgrav. I de første par måneder af sæsonen, blev det til flere store gedder op til 10 kilo, før fiskeriet ebbede ud

.
En af de første ture til den lille grusgrav gav 3 gedder over 7 kilo, med den største på lige ud 10 kilo. Alle 3 gedder blev fanget på synkeflåds- tacklet, fisket med levende bækørred tæt op af et plato, der grænsede op til et dybt hul på godt 5 meter. Der findes mange små uopdagede søer rundt omkring i landet, som stort set aldrig har set en lystfisker, så det er bare at klø på.

Knæk og Bræk
Allan Christiansen

Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk