Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:26-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
ARTIKLER

Indtast søgeord:Gem søgeord
 
  
Artikler ialt: 147
Smuk svensk put & take strøm med store regnbueørreder
Indsendt af:Michael Riis
Dato:21-11-2005

Harasjömåla er en kunstig put & take strøm i Blekinge-området i Sydsverige med store regnbueørred. Og Harasjömåla ligger blot to og en halv times kørsel fra København.

Fluestrømmen har 20-25 lækre pools
Harasjömåla er en kunstig opbygget fluestøm, som har omkring 20-25 pools. Derudover så jeg kun store regnbueørreder blive landet, dvs. ørreder mellem 3 og 4 kilo. Jeg selv fik en enkelt på lidt over tre kilo. Og det er kanonsjovt, når man skal tøjle sådan en krabat på begrænset plads med sten og grene i vandet med en enhåndsfluestang med line klasse 6-7. Jeg synes, strømmen er godt lavet, og rammerne i den svenske klippefyldte natur er flot. Og hvis man er heldig, som vi var den første dag, vi besøgte Harasjömåle, er der kun få fiskere, og så kan man i ro og mag nyde de mange pools. Men man skal reservere i god tid, og på anden dagen oplevede vi, at der var fjorten fiskere, hvilket jeg synes var al for mange fiskere. Prisen er også i den højere ende, idet én dag koster 315 sv.kr., og dertil skal man også lægge transport, bropenge samt evt. overnatning. Jeg synes, ejeren burde give færre fiskere adgang pr. dag, for det er nitten at fiske samme pool om og om igen eller fiske en pool, som andre netop har fisket. Og jeg tror, fiskerne ville betale det, det koster med færre fiskere, for det er som sagt en smuk kunstig strøm, som ikke har eller får konkurrence fra danske put & takes.

Synkeline på varme dage
Grunden til at jeg fik lyst til at prøve at fiske i Harasjömåla’s fluestrøm var, at jeg læste en artikel på Fiskemagasinet.dk om særdeles givtigt fiskeri, hvor en begynder havde opbrugt sin fangstkvote til fulde. Min egen oplevelse var, at det ikke var specielt let at fange regnbueørrederne i det varme vejr. Men hvem siger, at det også skal være let?! På grund af sommervarmen stod fiskene helt nede på bunden, og vi kunne kun få dem i tale ved at fiske med synkeline. På ét døgn fik vi, to mand, således kun én fisk på land, men min kammerat mistede fem fisk (klovn J). Derudover så kun fire andre fisk på land. Men alle fisk havde en god størrelse, dvs. 3-4 kilo.

Put & take: Vi vil have regnbueørreder med intakte finner!
Det ærgrer mig, at regnbueørrederne i put & takes altid har ødelagte halefinner, for det går ud over fiskens svømmeegenskaber og dermed fighten. Et ønske herfra til de forskellige put & takes og deres leverandører er, at levere regnbueørreder med intakte finner. Det kan sagtens blive et konkurrenceparameter for fremtidens put & take samt et krav til deres leverandører, for jeg er sikker på, at kunderne vil betale ekstra for ordentlige fisk, der ligner og fighter som dem, der findes i naturen akkurat, som man betaler ekstra for at besøge en smuk put & take som strømmen i Harasjömåla.

Link til Harasjömåla’s hjemmeside: www.harasjomala.com

Af Michael Riis


Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk