Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:23-05-2022
Menu
Kalender
Maj 2022
MaTiOnToFr
1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
ARTIKLER

Indtast søgeord:Gem søgeord
 
  
Artikler ialt: 147
Hej Hammerhaj
Indsendt af:Ole Pøhls
Dato:21-11-2005

Ole Pøhls har været ude for en lidt sjov oplevelse.

En lidt anderledes fisketur!

Jeg var på familiebesøg i Florida, og vores vært havde bestilt en turbåd, hvor vi skulle ca.25 km ud i den Mexicanske Golf, hvor de rigtige forhold var til stede for at fange en fisk der hed ”Grouber” en utrolig farverig, og stærk fisk viste det sig at være, og den fandtes i mange forskellige farver. Fiskeriet efter den foregik med nogle meget kraftige stænger med en 0,80 line på, så på en ellers inkarneret fluefisker, der normalt fisker med forfang på 0,15, virkede det som om det var ankertovet man smed ud hver gang man lod tacklet, der bestod af et blylod på størrelse med en bordtennisbold, en stor krog, med en frossen agnfisk på størrelse med en sild i vandet. Men det viste sig snart, at det var nødvendigt med kraftigt grej.


Jeg fangede en masse fantastisk farvestrålende fisk, jeg har opgivet at huske navnene på, før jeg pludselig fik et bid, hvor jeg troede det var en kæmpe der havde taget agnfisken, men det var en ”Grouber” der satte 0,80 linen på en hård prøve, inden den måtte overgive sig, og stolt var jeg, men kaptajnen der tog den af krogen, og derefter op på et målebord, sagde ”sorry its to small” og smed den ud igen, den manglede 1cm. I at holde mindste-målet. Det er en meget efterstræbt fisk så derfor er der meget strenge restriktioner på hvor store de skal være.

Endelig fik jeg bid, hvor jeg mærkede liv i stangen, men så blev der helt stille, og der skete ingenting, så kom kaptajnen til hjælp, og han sagde,” I think you hit the buttom”, og så stod han, og prøvede at få krogen fri, men først efter nogen tid, begyndte ”bunden” pludselig et svømme væk fra båden, og så gik gætteriet i gang ,hvad det kunne være, han nævnte en masse muligheder for hvad det kunne være der havde taget agnfisken, men den eneste jeg kendte var en Hammerhaj. Men pludselig blev linen slap, så vi fik ikke opklaret hvad det var der havde bidt på.

Lidt senere fik min søn et lignende hug, og efter en halv times kamp, hvor min søn der er smed, og rimelig stærk, var ved at være godt udmattet kunne vi se ”uhyret” der viste sig at være en skildpadde på ca. 200 kg da den til sidst var et par meter fra båden, kappede skipper linen, da der var så strenge fredningskrav på skildpadderne, at man kunne få fængselsstraf hvis man havde taget den med hjem til ægte skildpaddesuppe. Skipperen mente, at mit bundbid også havde været en skildpadde, og det havde han ikke prøvet før. Hele tiden mens vi fiskede svømmede en delfin rundt om båden, og kikkede interesseret på os, og hvis man smed en agnfisk ud til den, tog den den, men vores agnfisk med snor i værdigede den ikke et blik, så delfinen er helt bestemt et dyr med nogen intelligens.

Det endte med, at vi havde 5 ”Grouber’s” med hjem, der overholdt mindstemålet, og det var jo meget passende, da vi var fem med på fisketuren. Min svigerdatter snuppede den største, og hun var ikke til at skyde igennem af stolthed. Om aftenen sad vi så ude i haven under palmerne, og grillede fileterne, og Amerikanerne der vist er verdensmestre i grilning havde med diverse specielle krydderier skabt et fiskemåltid jeg aldrig havde smagt mage til. Skipperen, der havde fileteret fiskene for os, sagde, at værdien af fileterne var 80 $ mindst det dobbelte af hvad tilsvarende lakse-fileter ville have kostet, så forstod man bedre de strenge krav til mindstemål der er på ”Grouberen”.

Et par dage efter gik jeg på værtens bådebro, og fik lyst til at fiske lidt, og der lå et par børnefiskestænger jeg lånte, og satte et stk blæksprutte på, og smed ud i vandet. Lige pludselig var der hug, og det var ikke et sædvanligt hug. Den lille stang var totalt krøllet sammen , og først efter lang tids kamp, så vi uhyret, og det var en Stingray = Rokke, og den var mindst en halv gang større end det berømte ”lokumsbræt” så da vi fik den tilstrækkeligt tæt på, kappede vi linen, da vi var bange for dens piskesnert af en hale, der ikke er giftig, men har et sekret, der gør, at hvis man får det på sig får nogle meget stærke smerter.

Mens jeg kæmpede med rokken var der bid på den anden stang, og den ordnede min søn. Det var en pæn stor ”Catfish) = Malle, og da ”knægten” skulle tage krogen ud af den satte han foden, med gummisandaler oven på, for at styre den. Næste dag var der noget der stak i sandalen, og det viste sig at være en hilsen fra Mallens rygfinne en barberblads- skarp pig med modhager, og med gift indeni, der kunne have givet ham nogle forfærdelige smerter, hvis det var kommet ind i blodet. Alt dette foregik under en skærebrænder af en sol der er meget hård ved os Nordboer, vel mest fordi vi ikke er vant til den, de lokale syntes det var et halvkøligt forår de havde, der var kun 25-28 graders varme, men for os var det som det fineste Danske sommervejr.

Ole Pøhls

Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk