Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:19-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
ARTIKLER

Indtast søgeord:Gem søgeord
 
  
Artikler ialt: 147
Agnvalg ved Skjern Å
Indsendt af:Keld Andersen
Dato:21-03-2006

Den 16. april er datoen for sæsonstart i Skjern Å, derfor kommer jeg lige med en lille appetitvækker, især for de lystfiskere, som skal besøge åen for første gang.

Agnvalget er for alle os lystfiskere det evige spørgsmål, men da jeg nu her til foråret starter min sæson nr. 49 ved Skjern Å, har jeg igennem tidens løb snakket med mange lystfiskere i alle mulige afskygninger. Og selvfølgelig har samtalerne ofte drejet sig om "hvad bruger du", nogle holder det skjult og igen andre er mere end villig til, at tale om det.

Det har efterhånden vist sig, at der er flere agn der går igen hos de forskellige, og det gælder også mit eget valg. På nedenstående foto er der vist et lille udpluk af de mest brugte blink, spindere, wobler og fluer. Det skal lige for en ordens skyld nævnes, at de findes også i mine æsker.

Med blink går man ikke helt forkert i byen, hvis æsken indeholder nogle 12 grams Toby gerne i sølv og den rød og blå plettede, fiskes der i mørkt vejr er en zebrafarvet også fin.

Af woblere er fanget mange fisk med Rapala, Ron Thomsens Fire Wave og ABU Tormentor. Valget ses ud fra vejr og vand forhold, det er både flydende og synkende woblere der fanges på. Nogle populære farver er: Rød/gul, Tiger, Rainbow og Guld/rød.

Hos spinnerne er der et gennemgående mønster i Mepps 4 kobber blad og gul/rød krop, Rira 15 - 12 gram i både sølv og kobber, ABU Reflex i kobber, sølv, zebra og grøn flash, og jeg er tæt på at sige selvfølgelig en Flying Condom spinner særlig med rød krop og kobber blad, men andre farver i den spinder typer fanger også godt.

Fluerne er næsten et kapitel for sig selv. Der bliver til stadighed eksperimenteret og heldig vis for det. Vi søger jo alle mere eller mindre efter, lige netop den der fanger. Men af velprøvede mønstre kan der nævnes: Skjerns Fancy, Jysk Chillimps, Micky Finn, Den Våde Høne, Thunder and Lighting, Monroes Killer, Uldsokken, Godnat Fluen, General Practinoner og Turbo Fluen.

Det gælder med fluerne ligesom andre agn, at afpasse farvevalg og størrelse efter vejr og vand forholdene. Stærke farver er gode tidligt og sent på sæsonen og i mørk og beskidt vand.

Kun ved ekstra høj vandstand er det nødvendig med en synkende line. I de fleste tilfælde klarer man sig udmærket med en flydende line og måske et synkende forfang. Man kan i det meste af åen fint kaler sig med en enhåndsstang, men de fleste føler sig bedst tilpas med en tohåndsstang 12 - 14 fod. Lineklassen kan være fra AFTM 8 og opad og ikke et for tyndt forfang.

Er du ude med fluestangen, så glem ikke en håndfuld små fluer til Stallingen, vi er efterhånden ved, at få en god bestand af dem igen.

De her nævnte forslag er mest beregnet med henblik på laks og havørred fiskeriet i åen. På den nederste del af åen har vi også et fint geddefiskeri og der er også mulighed for at medefiske nogle store brasen og skaller.

Men HUSK den eneste naturlige agn der må anvendes i Skjern Å er orm.

Det var alt for denne gang, jeg vender frygtelig tilbage senere.

M.V.H.
Keld Andersen.

Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk