Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-03-2024
Menu
Kalender
Marts 2024
MaTiOnToFr
123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
ARTIKLER

Indtast søgeord:Gem søgeord
 
  
Artikler ialt: 147
Gudenåens - gratis fiskeri i topklasse - del 1
Indsendt af:Thomas
Dato:27-08-2003

Der tales og skrives meget om Gudenåen. Men ikke mange ud over lystfiskerne omkring Randers er i virkeligheden klar over, hvor godt og alsidigt et fiskeri, Gudenåen byder på i sit nederste løb. Det er strækningen fra Frisenvold Laksegård til Randers Bro, hvor fiskeriet med stang er frit tilgængeligt for alle. Fiskeriet blev givet frit i forrige århundrede i den såkaldte "Gudenå-lov", som stadig gælder på netop dette punkt. Jeg vil her forsøge at give en kort beskrivelse af de muligheder, strækningen byder på.

Generelle forhold
Generelt er Gudenåen på hele strækningen karakteriseret ved at være en egentlig flod, hvis man bruger den biologiske definition på dette begreb. Det betyder også, at den virker langsomt flydende, at mange af de fisk, man ellers finder i søerne, er repræsenteret og at det er svært umiddelbart at vurdere dybde, strømforhold og dermed eventuelle standpladser for f.eks. laksefiskene.

Der er sket flere reguleringer af åen. Den mest synlige er inddigningen, som på syd- og østbredderne går hele vejen fra opstrøms Frisenvold til Randers, mens den på nord- og vestbredderne er begrænset til strækningen fra Nørreåens udløb ved Fladbro og til Randers. Inddigningen har bl.a. betydet, at det oprindelige delta med 4-5 å-løb er væk, så der nu kun er 1 å-løb. Men der er også sket udretninger af gamle slyngninger, hvilket f.eks. ses i Tebbestrup Enge ved jernbanebroen, hvor der er dannet to "blinde løb", da et stort sving er blevet skåret fra.

Langs åen på nord- og vestbredderne går "Pramdragerstien", en fredet sti, der går helt til Silkeborg. Denne sti er et godt udgangspunkt for fiskeriet, idet den betyder nem adgang til åen, uanset eventuelle dybe grøfter m.m.

Frisenvold - Stevnstrup
Den nemmeste adgang til åen på dette stræk sker fra den lille parkeringsplads ved Stevnstrup, hvor byens bådfolk har deres fartøjer. Hvis man går opstrøms er der et stræk med jævn bund, hvor bunden især er dækket af store muslinger. Lidt opstrøms møder man et stort "S"-sving. Den gamle "mester", Poul Wellendorf, døbte svingene "Grønlænder-svingene", da han her jævnligt stødte på de vinterfede grønlænder-havørreder. Længere opstrøms slår åen en stor bue op mod den gamle Frisenvold Laksegård. Laksegården er forlængst væk, men der er dog stadig pælestykker på bunden visse steder. Dette stræk er et af de, hvor der af og til fanges laks igen, men nu altså på stang og snøre i stedet for i en fælde.

Fra sydøst-siden kan det også lade sig gøre at komme til åen. Der er flere markveje, der fører til åen. Jeg vil dog anbefale, at man forhører sig hos den pågældende lodsejer, inden man benytter en af vejene til bilkørsel. Det er fiskeriet, der er frit, ikke bilkørslen. For færdslen på markvejene gælder de almindelige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven.

Generelt er der et rigtigt godt medefiskeri på strækningen. Det er der ikke så frygteligt mange danskere, der benytter sig af, men stedet er godt kendt blandt engelske og hollandske medefiskere, der især bruger strækningen fra bådpladsen og rundt i det første "Grønlænder-sving". Her er strømmen ikke så kraftig, og det kan derfor lade sig gøre at fiske med flåd efter skaller og især efter store brasen. Der fiskes også af og til med bundmede, og så kan der også fiskes på de lidt mere strømfyldte steder.

Stevnstrup - Nørreåen
På nordvest-siden kan man her vælge at komme til vandet enten fra bådpladsen ved Stevnstrup, eller fra området ved Speedway-banen ved Fladbro. Det giver nogle lange gåture, hvis man vil ind midt på strækningen, og det meste fiskeri foregår da også ved enten Stevnstrup eller ved Fladbro. Fra sydøst-siden er adgangen noget nemmere. Man kan køre ind i engene ved Kallehavegaard i Tebbestrup Kær, og her er der et omfattende vejsystem, der kan bringe én ned til "det blinde løb" midt på strækningen (ved jernbanen) og rundt langs med diget ned mod motorvejen.

Ved Stevnstrup er fiskeriet nogenlunde som beskrevet ovenfor. Dog har jeg oplevet, at der er steder, som i nogle perioder holder en del sandarter, især hvor der er lidt mere strøm. Opstrøms for indgangen til "det blinde løb" løber strømmen især ved nordvest-bredden, men derefter skifter den brat og bliver meget stærk ved sydøst-bredden. Her er der derfor meget dybt, ca. 5 m. De steder, hvor strømmen ikke gnaver af undergrunden er der til gengæld meget lavt, helt ned til under ½ m. Der er derfor et alsidigt fiskeri efter både gedder, sandart, aborrer og forskellige fredfisk. Det er dog især de store brasener, der dominerer. Og så kan det altså også lade sig gøre at finde både laks og havørred.

En lidt overset fisk, og måske heller ikke lige et oplagt mål for lystfiskeren, er hork'en. Denne lille aborrefisk findes i millionvis i den nedre Gudenå, hvor den har en meget vigtig funktion som føde for især ål og sandart. Den er ofte ikke mere end 7-8 cm lang. Men den hopper på alt, hvad der sidder på en krog, og er en glimrende og hårdfør agnfisk, hvis man vil fiske med levende agn.

Når åen løber gennem jernbanebroen skifter strømmen igen side et par gange, indtil den møder Nørreåen. Her skulle hovedstrømmen jo egentlig presse på ydersiden af højresvinget, men på grund af vandpresset fra Nørreåen er hovedstrømmen reelt midt i vandløbet gennem det meste af svinget. Svinget er normalt godt besat med både aborrer og gedder, og det er et sted, hvor det kan lade sig gøre at fluefiske med godt resultat. Også havørrederne kan træffes i dette sving.

"Det blinde løb", som har været omtalt ovenfor, skal lige have et par bemærkninger med på vejen. Stedet er en klassisk forårslokalitet for de randrusianske geddefiskere. For 25 år siden var der ofte 20-30 lystfiskere på en god 1. maj. Gedder, og i øvrigt også aborrer, fra Gudenåen og måske også Randers Fjord trækker ind i det stille vand for at gyde. Der bliver derfor hvert år fanget gedder i 10-kg klassen her. Det er i øvrigt et fremragende sted for geddefluefiskeri.

.

Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk