Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:28-01-2022
Menu
Kalender
Januar 2022
MaTiOnToFr
12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
ARTIKLER

Indtast søgeord:Gem søgeord
 
  
Artikler ialt: 147
Big Game fiskeri for fattigrøve...
Indsendt af:Steen Lindkvist Nielsen
Dato:05-09-2003

Jeg har altid været fascineret af det storladne - og temmelig dyre - Big Game fiskeri. Ikke sådan at forstå, at jeg nogensinde har haft forventning om, at jeg skulle komme til at prøve det. Og at ægteskabet ligefrem skulle føre til, at jeg fik muligheden, havde jeg da slet ikke drømt om….!


Nu er det heller ikke mit eget ægteskab. Faktisk er det mest min svigermors. Hun havde en klar opfattelse af, at hendes guldbryllup ikke skulle fejres på den traditionelle måde med suppe, steg og is - jo, måske nok is, men den skulle nydes i en mørk, subtropisk nattetime med minimum 20-22 grader på termometeret.

Altså - hele familieskabet med børn, svigerbørn, børnebørn og sovedyr skulle til Afrika. Først var planerne rettet mod Det Røde Hav, mod eksotiske ægyptiske strandbredder og udflugter til de gamle faraoners gigantiske tempelbyggerier. Men et par sammenstyrtede huse i New York fik sidst i september svigermor til at skifte rejsemål. Og på den måde blev planen at hele menageriet i januar måned skulle ende i den blandt danskere så kendte stegegryde Puerto Rico på Gran Canaria's sydkyst.

Puerto Rico….?? Det sagde mig et eller andet. Noget med fisk. Et kig i et gammelt nummer af Fiskeavisen bekræftede min fornemmelse: Man kan fiske i Puerto Rico. Oven i købet rigtige tun og marlin. Og hajer. Og rokker - i Ikea-bordplade-størrelse! Ovenikøbet kunne man få mere at vide på internettet.

Feberen begyndte! Den kommende nat halede jeg ikke torsk i land, men derimod velvoksne eksemplarer af hele udvalget af atlantiske gigantfisk. Og selvom jeg ikke hører til de mindste, var jeg ganske uanseelig ved siden af de rekordfisk, der kom til at hænge på kajen. Næste morgen var en lørdag. Og efter et par timers surferi på internettet havde jeg fundet alt, hvad der var værd at vide om Big Game fiskeri på de Canariske Øer. Og faktisk havde to både med udgangspunkt i Puerto Rico deres egne hjemmesider. Den ene var såmænd på dansk! Hjemmesiderne gav to vigtige oplysninger: For det første er det rasende billigt at komme ud med sådan et Big Game-skiv på Gran Canaria. Ca. 400,- kr for en 6-timers tur - inklusive grej, agn, frokost-sandwich, kaffe og en øl til frokosten. Og for det andet er sæsonen for tun og marlin perioden april - november. Nå, ja, der er vel også andre fisk, som kan fanges i januar…

De kommende måneder blev drømmene mere og mere moderate. Der var jo også lige det med, at det jo skulle være en familietur, ikke en fisketur. Men en dag måtte jeg jo til det: Det var vel ikke hensigtsmæssigt, at vi gned os op og ned ad hinanden hele ugen - vi skulle jo dog være omkring 15 personer i alt. Måske ville det være godt nok, hvis vi ind imellem foretog os noget forskelligt?

Både svigermor og konen fattede godt pointen - selvfølgelig skulle jeg da på fisketur.

Vel ankommet til ferielejligheden blev blikket straks rettet mod havnen. Og så snart cowboybukserne var udskiftet med shorts og familien skulle på rekognosering, var det kun naturligt, at den ved et tilfælde slog turen omkring havnen. Og tilfældigvis sad der så lige en fyr, og bookede pladser på en Big Game båd. Han hed Allan og var pæredansk.

Nu skal man jo ikke forhaste sig, så jeg besluttede mig for at se, hvad der egentlig var af muligheder. Ud over Allans båd var der fire, men ingen af dem, jeg havde fundet på internettet. Forklaringen viste sig at være, at der er to havne i Puerto Rico. Så da jeg tilfældigvis kom til at slentre den lille kilometers vej til den anden havn, afsløredes endnu 6 både med outriggere og hele svineriet. Og de to, jeg havde fundet hjemmefra var der også.

På kajen ved "Felushi" lå der en masse småhajer. Og folkene ved båden havde travlt med at præsentere dem for turisterne. Jeg gik derfor hen til en anden båd, hvor der sad en stille fyr under en parasol. Johnny hed han, var irer og bookede pladser på båden "Blue Marlin III". Han havde ikke meget tilovers for babyhajerne - næ, de store rokker, det var noget… Men hvor var så fiskene? "Genudsat" var svaret, "vi nøjes med billederne.". Og dem var der faktisk en del af i de fotoalbums, han havde liggende. "I dag fik vi en "stingray" (pilrokke) på 232 lbs (105 kg)!"

Jeg holdt mig i skindet. Faktisk var jeg i Puerto Rico i næsten 5 dage, inden jeg blev nødt til at booke en plads. Det var en big-eye tun på 73 kg, der slog hovedet på sømmet. Jeg valgte "Blue Marlin III" - mest fordi det var båden med de færreste fiskere ombord, og fordi den drev et andet fiskeri end de øvrige, på lavere vand og målrettet mod rokkerne. Hvis der blev meldt om hvaler i farvandet, ville der blive rigget om til tun - "Der er altid tun, når der er hvaler" sagde den hollandske skipper, Hans.

Onsdag kl 8.45 stod jeg så på kajen. Vi skulle være 8 fiskere om bord. Der var dog kun mig og to spaniolere. Endelig dukkede to andre danskere og en englænder op. Kl. 9.00 var vi alle bænket i båden, og vores sko og tasker anbragt sikkert og tørt under dæk. De to, der manglede var irere. Johnny mente, at de som alle andre irere formentlig havde drukket det halve af natten - og i øvrigt havde de betalt på forhånd. Vi lagde fra kaj.

Vi var næsten ude af havnen, da skippers mobiltelefon bippede. Det var Johnny - nu var de to irere ankommet. Tilbage til kajen. "Good afternoon!" sagde skipper, "9 o'clock irish time??"

Atter på vej ud af havnen hev skipper en stor Rappala Magnum ud efter båden. Og fik få sekunder efter hug af en sølvskinnede barracuda på omkring 1½ kg. "Babyfish!" sagde styrmand Billy, der navnet til trods var indfødt canarier. Men det satte stemningen om bord i vejret… 10 minutter efter var vi på fiskepladsen. Vi skulle fiske på ret lavt vand ca. 25 - 30 m med sandbund. Helt herinde under land var de store rokker, primært forskellige arter af pilrokker. Største rokke i januar havde været 143 kg! Skipper Hans advarede om den lille bivirkning, der kan være ved pilrokker - nemlig giftpilen på halen. I 1998 havde han haft en tysker med, der ikke overlevede nærkontakten med en 50-kg's rokke. Han var sund og rask, men døde 1½ time efter at være blevet ramt.

Styrmand Billy gjorde stængerne klar. En 30 lbs udrustning med et Penn Senator 6/0 multihjul med nok line til at hente Atlantis på bunden af Marianergraven. Krogen blev agnet med en halv makrel, og sendt i dybet med et halvkilo lod. Og så var det blot at nyde solen og kaffen, som Hans og Billy stillede frem.

Det tog lidt tid, inden den første fisk viste sig. Til gengæld havde jeg fornøjelsen af den. Den var ikke imponerende stor, men skipper mente, den var OK. Det var en "eagle ray" (ørnerokke) på 4-5 kg, og bådrekorden er på godt 10 kg. Efterhånden fik flere af de øvrige også fisk, alle pilrokker. De største omkring 25 kg. Selv fik jeg en 6-7 stykker op til 8 kg. Efter veloverstået frokost flyttede Billy båden ind på kanten af et rev, hvor vi skulle se om vi kunne finde nogle andre fisk. Alle havde fået rokker, men ingen helt store. På revet skulle vi se, om vi kunne finde nogle muræner, snappers og hvad der nu ellers måtte være. Og rokkerne var der stadig chance for.

Min første fangst på revet var en 8-armet blæksprutte på knap en meter! I øvrigt med strenge ordrer om ikke at hive den ombord, før den lå godt pakket ind i et fangstnet. Da den med det yderste af to fangarme fik fat i et bræt på agterstavnen fandt jeg ud af hvorfor: Den holder forbandet godt fast! Billy havde det største besvær med at få den til at slippe.

Endelig langt om længe fik jeg et hug, der var til at tage og føle på. Og her var der kun ét at gøre: at vente på, at fisken faldt til ro. Bremsen på Penn-hjulet fik lov at arbejde. Hvor meget line, der forsvandt, ved jeg ikke, men da det skulle hentes hjem igen syntes jeg afgjort, at det var rigeligt - især da fisken igen stak af.

Efter et kvarters tid kunne jeg hente fisken så langt hjem, at den befandt sig i nærheden af båden, og i det klare vand kunne man se den dybt nede - endnu en rokke, men i en noget anden størrelse end de øvrige. Da den endelig kom til overfladen, tippede skipper den til 60-65 kg. Og jeg fik en mindre skideballe, da fisken i overfladen mistede krogholdet - uden at den kunne nås med fangstkrogen. Stille baskede den med vingerne længere og længere ned mod bunden.

Mens jeg havde bakset med min hidtil største fisk, havde en af spanierne fået et lignende hug. Men denne kom dog om bord til behørig fotografering. En pilrokke på godt 70 kg. Omkring 1,10 m i diameter. Skrubberne i Randers Fjord virker altså lidt små, når man ser sådan en.

I alt fik jeg 11 rokker, 7-8 muræner og 2 blæksprutter - plus den store rokke som forsvandt. Og jeg fik smagt lidt af Big Game livet. Som jeg godt tror jeg kunne forfalde til. Men selv på Gran Canaria skal man ikke være en fattigrøv, hvis man vil fiske hver dag. Eller også skal man have en meget rig og meget gavmild svigermor.

PS. De to hjemmesider om fiskeriet fra Puerto Rico er http://www.accesosis.es/~sportfishing.paco/ (Felushi) og http://www.bluemarlin3.com



Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk