| December 2021 | | Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø | | | | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | | | | Forrige | Næste |
|
 | | Sandart sandart | | | Indsendt af: | Kim | | Dato: | 11-09-2003 |
På engelsk kaldes en aborre en pearch og en gedde for pike, en sandart kaldes pike-pearch, - hvilket egentlig er et godt navn for denne aborrefisk.
For et par år siden fiskede jeg meget efter sandart, - jeg trak woblere i Bagsværd Sø, men fik ""desværre"" kun gedder. I Furesøen blev skaller dyppet, jig's fisket gennem alle vandlag og woblere fisket langs skrænterne, men ak! Igen var det """"kun"""" gedder på 3-4 kg og enkelte aborre op til 850 gram, der blev landet. Jeg var overbevist om, at den sværeste af alle rovfisk måtte være sandarten. Jens Ploughs bog om gedde, aborre og sandart kan jeg stadig udenad, - og det er afsnittet om sandarten, der er mest slidt!
Endelig en dag var jeg inviteret med på Svogerslev Sø! Vi skule bare lige have et par agnfisk; derfor blev maddiker monteret på krog str. 14 og med polestang begyndte vi at hale skaller ind, dvs. min makker fik kun skaller; jeg fik aborre op til 250 gr., brasen op til 300 og sandart! I alt fik jeg vel 10 - 15 sandart i str. 10 cm, men det var sandart! Senere tog jeg en rotur på Bagsværd Sø, hvor en rigtig spiseegnet sandart, på hele 2,7 kg, tog en leddelt wobler, naturligvis skete det på vej hjem... Jeg må indrømme at jeg gav op, sandartfiskeri var noget opreklameret XXXX, og ""de slås vist heller ikke så godt som gedder og aborrer"", desuden var jeg så heldig, at mine første tre ture på Furesøen resulterede i tre gange sommertorden med brusebadsregn, kraftige vindstød og lyn så man ikke behøvede blitz! Jeg syntes ikke det var en fornøjelse, at sidde midt på Furehavet, med seks kulfiberstænger, mens lynene slog ned ""alt-for tæt-på""!
Men!
For et par år siden kunne erhversfiskeren på Furesøen fortælle, at han havde utroligt mange sandart i garnene, små sandart, men dog to- tre generationer. Dertil kom, at en fiskeundersøgelse påviste, at sandarten var den dominerende rovfisk i Storekalv, deres biomasse var enorm til trods for deres ringe størrelse. Der tegnede sig et par rigtig solide succesår mht. sandartfiskeriet på Furesøen, -langt bedre end de berømte år i begyndelsen af firserne (dem fik jeg naturligvis heller ikke udnyttet...). Forrige år begyndte de første kæmpefangster at blive indrapporteret, 10 - 14 sandart til de hårde hunde, - men til forskel fra tidligere, spredte nyheden sig som rygtet om benzin under en storkonflikt! Faktisk kunne man allerede i begyndelsen af juni læse om superfangster på tekst-tv! Bådene var med andre ord booket hele juni...
Endelig
I år kom jeg endelig ind i en stime af fiskeheld, 12 kg laks i Pukaviken (den fortæller jeg gerne og længe om!), 8 havørred på en nat og ikke mindst fire sandart d. 1/6 med største fisk på 5,7 kg! Et par dage senere blev det til 3 sandart med to over 5 kg, pludselig stod jeg der med 7 fisk på to ture, hvoraf 3 holdt mit drømmemål på 5 kg! SD er det man synes fiskeriet er nemt og let tilgængeligt! Jeg er således langt fra at være en haj til sandart, men der er nogle markante forskelle på hvordan jeg har grebet fiskeriet an før og nu.
Grej
Da sandarten ikke er den store ""fighter"" kan man fiske dem på relativt let grej. At jeg alligevel foretrækker stænger over ti fod og ""multiruller"" skyldes alene det forhold, at en skalle på 50 gr. og et flåd med 20 gr. bly ikke passer til mine lettere stænger, desuden har sandarten en ret hård mund, og krogen skal sættes i kæften og ikke i vommen! Ulempen ved multihjul er naturligvis risikoen for overløb en overskyet nat! Linen er alt fra 0,25 til 0,35, jo tyndere line du fisker med, jo mere omhyggelig skal du være med at kontrollere den! Det er noget svineri at miste en god fisk, fordi man vil slå linerekord, -jægere skyder heller ikke kronhjort med luftgevær! Af andet nødvendigt udstyr kan nævnes ekkolod eller lodsnor, samt ikke mindst et stort net! En femkilos fisk ser latterlig ud i et lille foldenet, men det er dog fiskeren, der scorer humørprisen under landingsforsøgene! Hvis du ikke vil bruge et par hundrede kroner på et ""karpenet"", er det rart at vide, at sandart er nemme at håndlande! Et godt greb bag gællerne og dyret er moden til vægten, jeg håber du før lejlighed til at øve dig!
Flåd
Flåddene er det vigtigste! De bør have så lille vandmodstand som muligt, og bør derfor være glideflåd a la ""geddecigar"" fra Middy eller Drennan, traditionelle flåd med stilk er også gode, og har den fordel, at det er nemt at klistre et knæklys på stilken. Jeg har med lidt varmelim sat siliconeslanger på mine flåd, -de passer til 3,5 mm knæklys. Brug stopkunde og perle over flåddet, eller ""bussemænd"", dvs. siliconestop. Mellem bly og forfang sættes en svirvel. Forfanget bør være mindst en meter, og er du smart (hvem indrømmer det modsatte?) har du lavet et par forfang hjemmefra. I tilfælde af, at dine """"kampskaller"""" har lavet tønderknipling, klipper du skidtet i småstykker og monterer flåddene om igen, - fugleredder kommer kun når en stime sandart over 10 kg nærmer sig dine agnfisk!
Forfang
Jeg bruger kroge af ørneklotypen str. 6-10, hellere str. 10 end 6, til gengæld sidder der to af slagsen i agnfisken på et forfang af 0,35 mm, og forfanget er ca. 1 meter. Det sidste skyldes ikke sandartens kæmpegab, men min tro på, at når sandarten tager min skalle og svømmer væk, skal den ikke kunne mærke en blyklump hen ad ryggen! Da jeg er optimist medbringer jeg nu mindst 12 forfang!
Hvordan du vil montere to kroge på et forfang er en smagssag, men det nemmeste er at binde en linestump mellem to kroge og herefter montere forfanget i den ""rverste"". Krogen placeres traditionelt i mund og foran rygfinne. Typisk med den ""bærende"" krog, -det vil sige den øverste, i ryggen når man ligger stille, og i munden når man dørger.
Agn
Tidligere brugte jeg primært woblere, det skyldtes simpelthen, at jeg kun havde dårlig adgang til agnfisk, Det skyldtes også at jeg ikke satte tid nok af til fiskeriet efter dem, -gode agnfisk er vejen til succes. Desuden fiskede jeg også min woblere forkert og for usystematisk! Woblere kan naturligvis bruges, det skal bare være i den rigtige dybde på det rigtige tidspunkt! 26 gr. Hi-Lo, Niels Master og Rapala Magnum er klassikere, dertil Bomber 14A og diverse andre jeg ikke har prøvet endnu! Men hvorfor bruge imitationer når den ægte vare er tilstede? Agnfiskene bør være 10 - 20 cm, om det er aborre, skaller eller karusser er en smagssag, - der er mange, som mener skaller er klart bedst, men aborre holder nu engang længere og gør mere ""reklame"" for sig selv. Under alle omstændigheder har man brug for minimum 10 agnfisk til en nat og 30 er at foretrække!
Strategi
Om man ønsker at fiske fra opankret båd, eller dørge med agnfiskene, er klart et mentalitetsspørgsmål. En lun sensommeraften med god mad og en kølig Sylvaner fra Alsace-Lorraine lokker mig til fiskeri fra opankret båd! Ellers er det vejret der afgør det, - i stille vejr dørger jeg. Uanset hvad, bør flåddene placeres i dybderne fra 4 - 14 meter! Får man hug på 8 meter vand rettes de andre flåd til i tilsvarende dybder, det eneste man ikke må gøre, er at placere sine agn midt i en stime skaller! Det, der gør agnen mere tiltrækkende end titusinde stimefisk, er det forhold, at sandarten opfatter agnfisken som billig ""take-away"" En syg skalle kan ikke finde sin plads i stimen, derfor skal agnen placeres på siden og/eller over stimen! Her vil den gøre mere opmærksom på sig selv, og tegne en tydelig silhuet mod nattehimlen! Det siger ligeledes sig selv, at i tilfælde af en lang varm juli, er springlaget rykket godt mod overfladen! Sidste år var der iltfrit fra 7 meter og ned i Furesøen, - det var kun mig, der fiskede woblerne på 10 - 12 meter vand, og det var først da en sandart røg på en bomberwobbler, fisket 1 meter under overfladen, at jeg opdagede min fejl! Dette til trods for, at ekkoloddet ikke viste fisk på dybder over 7 meter. Man lærer af sine fejl, -jeg har lært rigtig meget de sidste par år!
Hvor og hvornår
Når sandarten har været på leg, er det hannernes opgave at passe på ynglen, de kan lokkes til hug på alt hvad der kommer indenfor deres rækkevidde! Derfor holder man sig væk fra skrænter med stenet bund, for hvis hannen er væk forsvinder ynglen i maven på et par aborrer. I juni og juli er det altså hunnerne der fiskes på! De bevæger sig rundt i småstimer i de frie vandmasser. Hvis der ikke er nogen tydelig stimedannelse af skaller, er det altså bare at vente på et hold sultne hunner (samme strategi kan anbefales på diskotek Shakespeare i Ølgod...). Fra august fritages hannerne fra deres pligter, og de vil nu også bevæge sig rundt i vandet, det foregår med andre ord ""over det hele"", men ""Bermudatrekanten"" udfor Lillekalv, ""Privatbanken"" og Stavnsholt er klassiske steder, ligeledes stengrundene udfor Frederiksdal, kanten ved Furesøbad og ned til Kolle-Kolle, alt over 20 meter vand! Desuden er det rart at vide, at sandarten følger stimefiskene, der følger planktonets bevægelser! Midt på dagen (hvor rigtige lystfiskere sover) trækker plante- og dermed dyre - plankton ned i vandsøjle, men ud på eftermiddagen trækker de op i vandsøjle. Da vi skal fire led gennem fødekæden, planteplankton - dyreplankton - skaller - sandart, følger vores bytte efter med en times forsinkelse!
Derfor fiskes der dybt fra eftermiddag til først på aftenen, herefter lidt højere indtil tidlig formiddag og dybt igen fra ved 10 tiden, og ingen regler uden undtagelser...
Takt og tone
Det mest fantastiske ved Furesøen, er det at der nu har været 5-6 år med yngelsucces for sandarten, og det forhold at man kan møde fisk over 7 kg! Begge dele kan vi lystfiskere lave om på... Endnu engang bør det understreges at du kun bør hjemtage de fisk du umiddelbart kan spise! Lad være med ""fryserfiskeri"", og der er meget store chancer for, at eventyret kan blive ved et par år endnu! Sandarten fortæller selv hvilke fiske der skal hjem, idet de ikke har forbindelse mellem svømmeblære og tarm! Derfor ""svulmer"" de op, når de fiskes op fra 10 meter vand, volumet i svømmeblæren er simpelthen dobbelt så stort ved overfladen som på 10 meters dybde, og fiskens eneste måde at udligne trykket, er ved at fjerne luften via blodet, -den ""ånder"" sig altså til trykudligning! Derfor skal du ikke straks genudsætte en sandart, hvis den kommer til overfladen et stykke fra båden, og vender sin hvide bug mod himlen. Så er den prisgivet de sultne måger om morgenen. Lad fisken komme til sig selv i dammen, - giv den ca. en time og se om den stadig bevæger gællerne og læg mærke til gællernes farve! Er de blevet lyserøde og matte er det en spisefisk! Er de mørkerøde, og er fisken helt eller delvist kommet på ret køl, er det en genudsætter! Endelig er der bare at notere sig at modhug skal falde næsten øjeblikkeligt, fisken skal kroges i munden!
|
|
|
Forside
