Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:19-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
FANGSTRAPPORTER

Indtast søgeord:Gem søgeord
 
  
Fangstrapporter ialt: 2958 | Husk at tilmelde til Fiskecuppen
Ny PR rimte!
Indsendt af:Jeppe Højrup
Fangstdato:31-03-2008
Art:Rimte
Vægt:2.4
Længde:49
Agn:Majs
Sted:Tryggen
Bemærkning
Det var ved at være aften og vi var efterhånden trætte efter en hel dags fiskeri. Vi sad og fiskede i et sving der havde givet få men gode fisk i løbet af dagen. Regnorm havde givet godt men vi havde ikke flere tilbage så derfor fiskede jeg med majs. Vi kastede med jævne mellemrum majs og pellets fra Specimen Baits ud så de kunne blive ført med strømmen ned mod vores tackler. Jeg havde lige lagt mit tackle tæt på nærmeste brink da to kraftige nøk i stangspidsen fik mig helt op på mærkerne. Koncentrationen var rettet intenst mod fiskens næste træk. Der var dog ikke så meget at være i tvivl da quiveren kort efter stille bøjede sig mere og mere sammen. Modhugget faldt prompte og den dejlige tunge følelse af at have kroget en fisk bredte sig i kroppen. Fisken var tung mod strømmen og da der var plads nok til at nette fisken nedstrøms gik Lasse ned og gjorde det da fisken kom ind til bredden. En flot tyk fisk åbenbarede sig da vi foldede nettet ud og flidspræmien for nogle lange dage ved åen sad jeg nu med i favnen mens Lasse knipsede løs med kameraet. En flot hunfisk på 2,4 kg. og 49 cm fuldendte en dejlig dag ved åen med forårsvarme, dejligt selskab og en ny PR.


Send din kommentar
Thoke Wistoft
Hej Jeppe

Tillykke med den fine stribe rimter.
Jeg synes lige at du skal kontrollere dine vægte, for en sikkerheds skyld. Jeg ved godt at fiskene lige har smidt rognen og at de har været masimalt fede de sidste par dage, men de fleste af de fisk Ulrik og jeg har fået omkring 2,4-2,6 har været 52-54 cm. Din på 2,4 er 49 cm. og den din bror fik på 2,6 var 51 cm. Men begge fisk kan naturligvis være federe end dem vi fik.

Dette skal på ingen måde læses som en beskyldning, da jeg umuligt kan se fiskens præcise størrelse på et foto. Blot en generel opfording til, at alle der fisker konkurrencer jævnligt kontrollerer deres vægte.
Jeppe Højrup
Hej Thoke

Det vil jeg lige gøre i morgen. Men umiddelbart stoler jeg på mine vægte:)

Skal nok lige give dig en opdatering når det er sket..
Thoke Wistoft
Hej Jeppe

Jeg behøver ikke en update:-) bare du kontrollerer dem, og afliver dem hvis de viser forkert, så er det fint med mig.
Jeppe Højrup
Det er en aftale;)

Jeg plejer at tjekke mine en gang om året. Hvor tit plejer du at gøre det? Og hvad er efter din erfaring holdbarheden (ca.) af en vægt? Jeg bruger Super Samson Salter...
Ole Aaslo
Jeg checker den en gang årligt det burde være nok. Det sker ved at jeg tager vægtene med i labratoriet og udvejer forskellige mængde af vand og derved får en god fornemmelse af hvordan vægten vejer. Ved super salter hat jeg set at vægten vejer meget nøjagtigt midt på og usikkerheden øges lidt i yderender af vejeskalaen.... min 5 kg´s er f.eks helt oppe op en 5% afvigelse fra 1,5kg og ned i forhold til en udvejet vægt. Der for vil jeg anbefale folk køber flere vægte til at dække sig ind. Skal du udveje en 5 kg vægt, så brug vægte på ca 1-2,5 og 4.5 kg
Jeppe Højrup
Hmm vildt nok at der alligevel er så stor afvigelse! Men godt at få at vide:) Det er selvfølgelig altid godt at have forskellige vægte med så man er dækket ind.
Allan Mathiasen

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk