Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:28-03-2024
Menu
Kalender
November 2018
MaTiOnToFr
1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
FORUM
Opret nyt indlæg besvar dette indlægOversigt | Tilbage
Afsender: Christian Jensen
Dato: 27-10-2011 22:31:41
Emne: Statistik for torsketure på Øresund
Hej fiskere,



Jeg har over en længere årrække haft en hel del torsketure på sundet fra småbåd og kutter. Dette har både givet fantastiske og mindre fantastiske resultater. I forbindelse med hver tur har jeg selvfølgelig nøje overvejet strategi og taktik for, hvordan jeg skulle fiske torskene på mest effektiv vis. I mine overvejelser herom, har jeg, som de fleste andre lystfiskere, taget højde for ting som strøm, vind, vejr og grej. Dertil har jeg krydret det med diverse lystfiskehistorier, som man kan læse sig til på nettet og i magasiner, og selvfølgelig dem fra fiskekammeraterne.



Jeg bilder mig ind, at alle disse ting har haft betydning for udfaldet af mine ture. På trods af disse ovennævnte overvejelser støder jeg stadig på nulturene ind imellem. Og netop disse nulture fortæller mig, at jeg må gøre noget forkert. Enten er min teknik/strategi forkert, ellers er der bare ingen fisk, og så burde jeg have holdt mig væk fra starten.



I forbindelse med mit studie på Sociologisk Institut på Københavns Universitet har jeg gennem årene beskæftiget mig en del med statiske programmer. Disse programmer kan finde sammenhænge mellem flere forskellige faktorer, hvis man ellers bidrager med rigeligt information. Og det er netop dette, jeg meget gerne ville have Jeres hjælp til.



Jeg har lavet et digitalt spørgeskema, der tager udgangspunkt i torskefiskeriet på Øresund. Spørgeskemaet er tiltænk som en udvidet form for fangstrapport, der med over 1200 besvarelser forhåbentlig vil kunne berette om valide statistiske sammenhænge mellem de faktorer, der indgår i det. I vil måske undre Jer over, at helt oplagte faktorer såsom strømretning og strømstyrke eller vind og vejr ikke indgår i besvarelsen. Dette skyldes, at så snart I taster dato og tid ind i skemaet, så vil der efterfølgende automatisk blive hentet strøm, vind, tidevandstabeller osv. ind fra DMI, der passer på den periode, I har været ude i.



Jeg håber, som sagt, rigtig meget, at I vil hjælpe mig, hinanden og Jer selv ved lige at bruge et minut på at udfylde spørgeskemaet, når I i den kommende tid kommer hjem fra torsketure på sundet. Jeg vil, når der foreligger 1200 besvarelser, påbegynde dataanalysen. Når dette er færdiggjort, vil jeg sende de endelige resultater ud til alle, som har medvirket (opgivet deres e-mail), så vi alle får mulighed for at justere fiskeriet mere præcist efter forholdene. Det er selvfølgelig meget vigtigt for analysegrundlaget, at I indrapporterer nulture såvel som de mere givende ture, da begge har lige stor betydning for statistikken.



Klik på nedenstående link for at indrapportere en torsketur fra Øresund:



http://www.emailmeform.com/builder/form/by7tcbJ0a0cZzdanf



Med venlig hilsen,

Christian Jensen

Cdog_92@hotmail.com



Opret nyt indlæg besvar dette indlæg
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk