Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-03-2024
Menu
Kalender
Marts 2024
MaTiOnToFr
123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
FORUM
Opret nyt indlæg besvar dette indlægOversigt | Tilbage
Afsender: Michael Bloch
Dato: 19-04-2006 12:30:27
Emne: Kystfiskeri vest på
Hej alle sammen

Jeg er forholdvis ny i det her game, og har aldrig stiftet bekendskab med kystfiskeri efter f.eks. havørred.

Jeg bor ved Esbjerg og mangler et godt sted at forsøge mig med blink, men synes ikke rigtigt at jeg kan finde frem til et sted, ved søgning på nettet.

Er der nogen som kan foreslå et godt sted, uden jeg skal ud på den store dagsrejse?



Afsender: Henrik Hansen
Dato: 20-04-2006 16:55:01
Emne: RE: Kystfiskeri vest på
Hej Michael
jeg er ikke selv den store kystfisker, men må desværre nok skuffe dig.
du er nok nød til og tilbringe en tid i bilen før du er fremme ved en kystplads som er værd og fiske på. det nærmeste er nok enten østkysten ved Kolding elles så i Limfjorden og fra Esbjerg er det jo næsten en dagsrejse



Afsender: Søren Lundgaard Olesen
Dato: 21-04-2006 02:03:13
Emne: RE: Kystfiskeri vest på
Hej Michael!

Der må være en lokal grejforretning som kan være behjælpelig i denne sag.
Ellers er der jo, - som jeg siger til alle - din lokale forening...
Der er heldigvis en masse erfaring at trække på i den sammenhæng.
Og desuden er jeg uenig med Henrik Hansen i hans skriv, vedr. køretid.
Vadehavsområdet huser masser af fine fiskepladser, men det kræver at man ved hvor man skal køre hen, ved en speciel vandstand osv.
Der må jeg jo desværre tilstå at jeg ikke ligefrem er lokalkendt.

Men anyways...
Go´ fornøjelse med det.
Og knæk og bræk.

Hilsen Søren "kokken" Olesen, Svendborg.



Afsender: Lars Nordahl Olesen
Dato: 21-04-2006 13:52:40
Emne: RE: Kystfiskeri vest på
Hej Michael,

som du nok fornemmer ligger den ikke lige til højrebenet med fiskepladser på kysten omkring Esbjerg - og dog!

Nu er vores lille land jo ikke så forfærdeligt og tidskrævende at komme rundt i.

Med ca. en times kørsel er du på østkysten, hvor bl.a. fiskepladser som Trelde Næs ved Fredericia, Kolding og Åbenrå fjorde samt Halk Hoved er klassikere i den sammenhæng.

På vestkysten er det heller ikke helt umuligt. Hvis man går lidt i retning af surfcasting er pladserne omkring Hvidbjerg Strand, Blåvandshuk, Vejers og Grærup strande heller ikke helt umulige.

Så er der en gammel traver fra dengang jeg selv boede i Esbjerg for tyve år siden. Det er Sjelborg Strand ved "Rødhætte" inde i Ho Bugt. Denne plads er stærkt afhængig af tidevandet samt vind og vejr i øvrigt. Men på et eller andet tidspunkt skal de havgående fisk til Varde Å passere forbi her.

Jeg tror en kontakt til grejbutikken Mac Nab, Borgergade 54 i Esbjerg måske kunne hjælpe. Gutterne her plejer ikke at være blege for et godt råd og lidt vejledning.

Hvis jeg var dig ville jeg dog også overveje åfiskeriet. Du befinder dig i et område med noget af Danmarks bedste åfiskeri - Kongeåen, Sneum å, Varde å, Ribe å, Holsted å m.fl. De ligger alle lige for døren.

Bare klø på - Knæk og Bræk

mvh

Lars Nordahl



Afsender: Michael Bloch
Dato: 21-04-2006 22:57:27
Emne: RE: Kystfiskeri vest på
Hej Lars

Nu er jeg så heldig at bo i Blåvandshuk, jeg har som du nævner Henne, Blåvand, Vejers, Grærup m.fl. lige rundt om mig, har du nogle specifikke steder du kan anbefale der?

Mht. åfiskeriet, må jeg indrømme at jeg også er meget grøn. Jeg har aldrig rigtigt fundet stedet at fiske, det er mest blevet til fusere, hvor jeg er endt steder hvor fiskeri næsten er umuligt, men det er som du selv foreslår muligt at hente information i foreninger og forretninger omkring her.

Jeg vil ihvertfald give Varde Å en chance, den ligger lige til højrebenet for mig :)




Afsender: Lars Nordahl Olesen
Dato: 24-04-2006 14:10:33
Emne: RE: Kystfiskeri vest på
Hej Michael,

det er ikke så meget det specifikke sted som er afgørende, idet de er masser af gode fiskepladser - men Hvidbjerg Strand ved Hvidbjerg Strandvej (til begge sider herfor) eller Blåvand Nordstrand omkring iskiosken er udmærkede steder.

Det vigtigste er næsten grejer, idet det er den tunge kaliber, som der er behov for derude vestpå.

Vi snakker om stænger på 3,5 til 4 meter, og som kan klare en kastevægt på 100 - 300 gram. Fiskehjulet skal som minimum kunne rumme 200 meter 0,35 line. Kastelængden skal gerne ud på 125 - 150 meter.

Blyet (kastevægten) bør være kraftigt og udformet så det kan forankre sig i bunden - ellers går der ikke lang tid før "hele skidtet" ligger på land igen. Der er til tider knald på strømmen.

Før fiskeriet påbegyndes er det altid god tone at skabe sig et overblik fra klitterne.
Se efter de mørkere steder, hvor det vil være dybere, og hvor fisken ofte vil opholde sig.

Hvis du ikke kan se noget fra klitterne, bemærk da hvordan bølgerne ruller mod land. Stoppr eller løber bølgerne ud inden de rammer steanden er her også typisk dybere.

Forfanget kan være standard til bundfiskeri. og evt. med perler og påhæng. Agn er traditionel sandorm, rejer, blæksprutter etc.

vh

Lars.



Opret nyt indlæg besvar dette indlæg
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk