Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:20-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
FORUM
Opret nyt indlæg besvar dette indlægOversigt | Tilbage
Afsender: FiskeLir 
Dato: 27-05-2006 23:11:27
Emne: Ny hjemmeside
En ny hjemmeside er lanceret indenfor de seneste uger, og hermed offentliggøres den for pøblen. Arbejdet har stået på i længere tid, det har været møjsommeligt og spændende forskning, og resultatet er ligeledes blevet rammende. Ideen er fuldført, og alle sande lystfiskere vil kunne genkende de mange genstridige sandheder.

Se selv:

www.123hjemmeside.dk/fiskelir



Afsender: Dimitri Hardorff
Dato: 27-05-2006 23:38:50
Emne: RE: Ny hjemmeside
I er hvad man i daglig tale kalder tabere...



Afsender: Mads Hussing
Dato: 27-05-2006 23:56:15
Emne: RE: Ny hjemmeside
Det er for mærkeligt - de må virkelig have for meget tid. Jeg har også skrevet til dem og kan måske glæde dem at jeg ikke har lavet nye programmer i over et år til dk4, så måske er deres side lige lidt for sent på den...! De har sjovt nok ikke svaret tilbage - de tør nok ikke stå ved hvem de er. Det er der vist et ord for...

Der er selvfølgelig nogle juridiske ting i det også, for de bruger nogle billeder, og dem har de ikke ret til at bruge. Der kunne jo sendes en faktura...

Har også skrevet til vedkommende der gjorde mig opmærksom på den at man får sine frustrationer ud ved at være ude at fiske, og ikke ved at sidde foran en computer :-)

Mvh
Mads



Afsender: Dimitri Hardorff
Dato: 28-05-2006 00:03:56
Emne: RE: Ny hjemmeside
Der er rigtig mange juridiske ting i det... Men at sende en faktura vil nu være cool. :-) Betaler de ikke, kan den jo blot ryge på inkasso...
Husk at tage et screen dump så du har et bevis ;-)



Afsender: Lars Jensen
Dato: 28-05-2006 00:29:07
Emne: RE: Ny hjemmeside
Hold da Kæ..!! de må have et kedeligt liv ??
der kan ikke være mange lys i lagkagen ??!...

jeg ved ikke med "juridiske ting i det" som Dimitri skriver ?? men hvis der er noget der bliver brudt af regler/love så skal de da have hele armen..!!
men igen så om man gider bruge tid på sådan noget ??...

Syntes da at det er da en "ok" ide med en useriøs fiskehjemside!
med skøre/sjove billeder og som de har opskrifter m.m...

Men ikke den persolige "hetz" stil...!!

ja man tænker lidt ??! hvad gik der galt ??!!


nå smutter...

Lars



Afsender: Stig Brodersen
Dato: 28-05-2006 03:59:07
Emne: RE: Ny hjemmeside
Hmm hmm nå.
Håber ikke det er dem som skal betale min pension, når den tid kommer...

Men MADS. hvordan går det egentlig med de fiske programmer. der var noget med at du havde en videoindsamling igang på et tidspunkt?

Jeg har haft stor fornøjelse af at se dine programmer, og venter spændt på om der kommer mere... det er jo ikke så meget vores hobby fylder i fjernsynet.

VH Stig



Afsender: carsten holm kærgaard 
Dato: 28-05-2006 10:44:32
Emne: RE: Ny hjemmeside
undskyld men hvad betyder screen dump

carsten



Afsender: Mads Hussing
Dato: 28-05-2006 12:25:31
Emne: RE: Ny hjemmeside
Hej igen,

Jeg har taget screen dumb af alle de sider hvor de skriver noget om undertegnede, og hvor de har brugt billeder af mig. Screen dumb er at tage en "kopi" af siderne, så man kan gemme dem til senere brug. Det er for at bevise hvordan deres side har set ud, så de ikke kan løbe fra det.

Jeg er sikker på at det er nogle meget unge folk der har for meget tid, og tror at de kan gøre alting bedre end andre. Sådan er der jo nogle der har det, og de her har for lidt at gå op i. De burde fiske noget mere, og bruge mindre tid foran computeren...

Der bliver med 99% sikkerhed ikke flere programer fra min hånd på dk4, men dermed ikke sagt at der ikke kommer flere levende billeder fra min og alle andres hænder andre steder. Jeg er ved at starte noget op på nettet, og det varer ikke længe før det kommer igang. Så hvis I har noget fiskevideo som I har rettighederne til, altså gerne noget I selv har optaget, så vil jeg meget gerne bruge det og publicere det. Så de her gutter er for sent på den i forhold til dk4, men de stopper mig ikke - snarere tværtimod :-)

Iøvrigt står der "Velkommen til Fiskelir.dk" på deres forside, og det må de vist heller ikke, for www.fiskelir.dk tilhører undertegnede... :-)

Mvh
Mads





Afsender: carsten holm kærgaard 
Dato: 28-05-2006 13:13:55
Emne: RE: Ny hjemmeside
Okay Mads tak for dit svar .....måske har jeg ikke fulgt helt med her ,men hvorforikke mere tv fra dig på dk4???Det var da ellers ganske udemærket og meget uhøjtidligt og nede på jorden hvor "almindelige" lystfiskere kunne hygge os lidt med lidt "fjernfiskeri"

mvh Carsten



Afsender: Ryan Jacobsen
Dato: 28-05-2006 14:23:16
Emne: RE: Ny hjemmeside
Hej

Har lige siddet og kigget den pågældende hjemmeside igennem, som totalt er drænet for alt hvad der minder om respekt og etik.

Den personlige hetz de kører på dig Mads, mener jeg er så langt ude som noget kan komme, det er fair nok de har en mening om en person, ( hvilken jeg iøvrigt ikke deler med dem ) og de har ret til at udtrykke deres meninger, men den måde det bliver gjort på er direkte usmagelig, og jeg tvivler stærkt på at det er lovligt.
Jeg bryder mig heller ikke om at mit navn er nævnt på deres hjemmeside, omend det er i en positiv sætning.
Og at de kritiserer Nicolai Hansen for hans stemme, er da totalt latterligt, uanset hvilken stemme en person har, kan det da ikke rokke ved det faktum at han er en dygtig lystfisker, og til enhver tid har sin berettigelse i et fiskeprogram.

Og at de så oven i købet tillader sig at spille endnu mere smarte ved at bruge navne på afdøde store lystfiskere som Jens Plough og Sir Isaack Walton, i forsøget på at retfærdiggøre deres hjemmeside, er så respektløst som noget kan være. Disse personer har en stor del af æren for at lystfiskeriet er så fascinerende som det er, og skal ikke misbruges i sådanne latterlige tilfælde, de skal mindes med ære og respekt.

Jeg håber så meget at disse personer bag denne hjemmeside får en lærestreg de sent vil glemme.

Med venlig hilsen
Ryan



Afsender: Kristian Mach Kristensen
Dato: 28-05-2006 15:11:08
Emne: RE: Ny hjemmeside
Hej,

Synes det er lidt til grin det her!

Da jeg skrev til Mads Hussing den 24. maj 2006 og gjorde ham opmærksom på hjemmesiden, Skrev han til mig den 26. maj 2006 ”at han synes den var sjov og helt ok indtil videre”. Har mailen som dokumentation. Men det synes han måske ikke længere efter han har fået noget opbakning!?
Denne mail videre sendt jeg til redaktionen på fiskelir og dette har nok udløst offentliggørelsen, kunne jeg forstille mig!?

Derfor vil jeg ikke mene at de har handlet umoralsk, nærmere det modsatte, men det kan jo ses fra flere sider!

Jeg synes desuden at siden er rigtig sjov og et frisk alternativ til de andre sider på nettet!

Med venlig hilsen Kristian




Afsender: Dimitri Hardorff
Dato: 28-05-2006 15:17:22
Emne: RE: Ny hjemmeside
"Derfor vil jeg ikke mene at de har handlet umoralsk, nærmere det modsatte, men det kan jo ses fra flere sider!"

Hvis jeg var Mads havde jeg ladet mine advokater skrive til hjemmesidens ejere, havde det ikke løst problemet, ville de få frie hænder til at sagsøge dem.



Afsender: Kristian Mach Kristensen
Dato: 28-05-2006 15:23:46
Emne: RE: Ny hjemmeside
Ja det kunne man jo!

Problemet du omtaler er???



Afsender: Dimitri Hardorff
Dato: 28-05-2006 15:24:46
Emne: RE: Ny hjemmeside
Desuden er den mail ikke brugbar som bevis, medmindre at hjemmesidens ejere kan bevise præcis hvad der lå på hjemmesiden, på det tidspunkt Mads afsendte mailen til dig.



Afsender: Dimitri Hardorff
Dato: 28-05-2006 15:28:52
Emne: RE: Ny hjemmeside
Den er fyldt med problemer. Men det problem der angår Mads, er at den i dén grad er æreskrænkende, og det er kriminelt. Det kan godt være at du ikke mener du eller andre ikke mener det, men i en retsal ville ejerne af siden blive dømt til at fjerne sidens indhold...



Afsender: Kristian Mach Kristensen
Dato: 28-05-2006 15:40:57
Emne: RE: Ny hjemmeside
Okay!

Jeg kan kun gentage det han skrev til mig "jeg synes siden er sjov og helt ok indtil videre" hvordan man skal kunne sige det til noget æreskrænkende har jeg svært ved at se!

Hvad angår bevis så har han jo selv en kopi af hjemmesiden, fra netop den gang hvor han skrev til mig!





Afsender: Dimitri Hardorff
Dato: 28-05-2006 15:48:04
Emne: RE: Ny hjemmeside
Jeg kan kun gentage mig selv, var jeg Mads havde jeg slagtet dem i retten.



Afsender: Kristian Mach Kristensen
Dato: 28-05-2006 15:50:09
Emne: RE: Ny hjemmeside
hehe... det lyder noget voldsomt!!!



Afsender: Ryan Jacobsen
Dato: 28-05-2006 15:54:14
Emne: RE: Ny hjemmeside
Hej Kristian.

Der er ting på den pågældende hjemmeside der er sjove, og helt okay med mig.
Men denne latterlige tilsvining af Mads synes jeg bestemt ikke er sjovt, jeg kan ikke se hvad det har med humor at gøre. Og ligeledes misbrug af afdøde lystfiskeres navne er bestemt heller ikke morsomt, og desuden er måden de bliver misbrugt på respektløst, og decideret ulovligt.
Jeg har iøvrigt sendt en mail til "redaktionen" på den pågældende hjemmeside, om at jeg ønsker mit navn fjernet fra siden, da jeg under ingen omstændigheder vil gøres til en del af denne tilsvining af Mads. I al den tid jeg har været bruger af fiskemagasinet har jeg haft et særdeles godt forhold til Mads, og finder pågældende hjemmeside frastødende.

Hilsen
Ryan



Afsender: Kristian Mach Kristensen
Dato: 28-05-2006 16:12:32
Emne: RE: Ny hjemmeside
Kan da også godt se at nogen af tingene kan virke lidt frastødende, men havde han skrevet at siden var tåbelig og at han ville have den lukket, ved man jo ikke hvad der var sket, men idet at han skriver, som han gør, føler de nok ikke at han synes den er frastødende!

Kristian




Afsender: Dimitri Hardorff
Dato: 28-05-2006 16:16:36
Emne: RE: Ny hjemmeside
"Kan da også godt se at nogen af tingene kan virke lidt frastødende" - De er kriminelle.



Afsender: Henrik Hansen
Dato: 28-05-2006 16:36:57
Emne: RE: Ny hjemmeside
hold da op en masse lort de har fået bakset sammen der.
det er de vist også selv klar over siden de ikke ønsker sig genkendt.




Afsender: Mads Hussing
Dato: 28-05-2006 17:31:01
Emne: RE: Ny hjemmeside
Så er der sendt mail frem og tilbage mellem de der ungersvende der har lavet den side. Her er deres mail øverst, og mit svar nederst:


From: "Fiske Lir"
To: fiskemagasinet@dk4.dk
Sent: Sun, 28 May 2006 14:43:46 +0200
Subject: Att. Mads Hussing.

Hej Mads Hussing,

Da denne mailadresse var ude af drift, har vi desværre ikke modtaget nogen mail fra dig. Du må meget gerne sende den omtalte mail endnu engang.

Vi modtog forøvrigt en mail fra en person ved navn Kristian, hvori han gjorde os opmærksomme på, at du havde sagt at hjemmesiden var sjov og ok indtil videre. Derfor blev den offentliggjort. Er det stadig din holdning eller er den skiftet siden?

Ligesom dig vil vi også gerne modtage ris/ros.

Hilsen
Redaktionen på hjemmesiden.





Til de anonyme,

Den mail jeg sendte røg jo afsted via jeres hjemmesides kontaktsystem, så den ligger jo naturligvis ikke i min udbakke.

Hjemmesiden har været offentlig hele tiden, så jeres undskyldning med om jeg finder den OK eller lignende holder ingen steder. Når den ligger på nettet er den offentliggjort!

For mig må folk skrive næsten hvad de har lyst til, og jeg er imponeret over at I gider at bruge den slags tid på mig og mine programmer. Jeg har iøvrigt ikke lavet dem i over et år, og der kommer ikke nye fra min hånd. Så I er lidt sent ude... Jeg synes I skal tage ud at fiske lidt mere end I sidder ved computeren, så kommer man af med mange af sine frustrationer.

Jeg kan se at I har taget billederne væk, det hjælper jer ikke, for jeg har naturligvis screen dumbs af siden fra forleden dag. Og at bruge billederne til T-shirts, puslespil og ellers bare rundt omkring på en hjemmeside er ikke helt billig.

Jeg har egentlig en smule ondt af jer, I må have det hårdt her i livet, eller også så har I bare ikke nok at tage jer til. Det er naturligvis bedre at lave sådan en side end at stjæle fra den lokale Brugs.

At I ikke vil give jer til kende er selvfølgelig fuldstændig latterligt, og bidrager kun til at jeg har endnu mere ondt af bagmændene. Hvis man har en mening må man sgu kunne stå inde for den!

Mange hilsner
Mads Hussing



Afsender: Mads Hussing
Dato: 28-05-2006 18:40:39
Emne: RE: Ny hjemmeside
Har fået mail fra redaktionen, og alt "hård kritik eller angreb" på undertegnede er nu stoppet.

Som jeg tidligere har sagt så må de sige hvad de har lyst til, det siger mest af alt noget om dem selv. Og som jeg har skrevet temmelig mange gange, så synes jeg at de skal bruge tiden på fiskeri i stedet for, det får man det altså meget bedre af!

Mvh
Mads



Afsender: peer petersen
Dato: 28-05-2006 19:09:37
Emne: RE: Ny hjemmeside
hej hej

hold da op nogle psykoer. tro jeg har nogle 60 g pirke så vis jeg ser dem en dag ved åen med bind for øjne som på disse foto tror jeg sku jeg kaster efter dem, :-() totolt kedlige mennesker. og tåbelige over alle granser.

pp



Afsender: John Østergaard
Dato: 29-05-2006 10:38:36
Emne: RE: Ny hjemmeside
Hej Peer

Dårlig stil at du truer!

Hej Mads

Er vi enige om at tage afstand fra brug af vold uanset hvor nederdrægtige og vederstyggelige personandgreb kan blive?

Venlig hilsen

John Ø.

ps. fik superlativerne fra en gammel Dansk film. hø!




Afsender: Mads Hussing
Dato: 29-05-2006 11:26:59
Emne: RE: Ny hjemmeside
Helt sikkert - jeg er ikke til vold, hverken i denne forbindelse eller andre..!

Jeg tror ikke Peer mener det så alvorligt... Det kan han jo selvfølgelig selv forklare.

Mvh
Mads



Afsender: John Østergaard
Dato: 29-05-2006 12:01:43
Emne: RE: Ny hjemmeside
Hej Mads

Tak for svaret.

Venlig hilsen

John Ø.



Afsender: Mads Hussing
Dato: 29-05-2006 13:45:08
Emne: RE: Ny hjemmeside
For dokumentationens skyld, så er her hele den mail Kristian omtaler at jeg sendte til ham:

"Hej Kristian,

Jeg havde ikke set den hjemmeside før, men det er da imponerende at bruge så meget tid og energi på det. Jeg synes den er sjov, og helt OK indtil videre.

Jeg har skrevet en mail til de anonyme bagmænd af siden at jeg gerne selv
skal give besked om hvor jeg er, og at jeg efter 10 års tro tjeneste på dk4
ikke laver flere programmer om fiskeri, men koncentrerer mig om mit job i
administrationen på dk4. Jeg vil dog stadig lave Fiskemagasinet.dk og jeg
føler mig også overbevist om at man vil se flere levende billeder fra min
side i fremtiden.

Jeg ved ikke hvorfor et program om de her drenge kunne være spændende, måske de ville være mindre frustrerede hvis de brugte mere tid ved vandene end ved computeren :-)

Mvh
Mads Hussing
Udsendelsesredaktionen dk4"



For mig var siden helt OK - jeg har brede skuldre og så den side som et par knægte der havde for meget tid, og desværre ikke brugte den fornuftigt. Min holdning er ikke skiftet siden dengang selvom Kristian flere steder på nettet gerne vil have det til at se sådan ud.

De har haft siden liggende på nettet, ergo er den offentliggjort! Den er blevet mere kendt, men ikke mere offentliggjort. Enten er den offentliggjort eller også er den ikke - og denne var! Og så er min holdning til siden ligegyldig, den var sendt ud cyberspace.

Mvh
Mads







Afsender: Søren Lundgaard Olesen
Dato: 29-05-2006 14:34:55
Emne: RE: Ny hjemmeside
Hey Mads...!

Jeg tror at det dør ud af sig selv...
Du skal ikke ligge søvnløs over det i hvertfald.
Manglende seriøsitet er ikke noget du skal spilde din tid på.

Lad os se tiden an, det er jo på en eller anden mærkelig vis, en slags kompliment, både til dig og dine programmer.

Misundelse er en grim ting!!!

Søren "kokken" Olesen.



Afsender: Mads Hussing
Dato: 29-05-2006 15:02:26
Emne: RE: Ny hjemmeside
Jeg lader det også dø ud, ville bare lige af med påstanden om at jeg har skiftet mening undervejs, og så den fejlslutning der er foregået med at en hjemmeside ikke er offentliggjort selvom den rent faktisk ligger på nettet. Det er jo noget sludder :-)

Jeg ligger ikke søvnløs over det, synes det er sjovt at nogen gider bruge så meget krudt på mig. Det er imponerende, og lidt smigrende at jeg er så vigtig for dem.

Mvh
Mads




Afsender: peer petersen
Dato: 29-05-2006 15:39:30
Emne: RE: Ny hjemmeside
hej john ø

nej det var joks se se lige da er en liller smiller på . og læs den engang til ser ser du nok joken, men oki vis nogen tog den til sig som sådan det var ikke meningen. livet går vidre :-)


pp



Afsender: Keld Andersen
Dato: 30-05-2006 08:46:01
Emne: RE: Ny hjemmeside
Hej Mads
Uaqnset hvad du beslutter i denne sag har du min opbakning
M.V.H.
Keld Andersen



Opret nyt indlæg besvar dette indlæg
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk