Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:19-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
FORUM
Opret nyt indlæg besvar dette indlægOversigt | Tilbage
Afsender: Torben Aagesen
Dato: 22-09-2012 16:14:36
Emne: Hvorfor slår hjertet efter at fisken er aflivet?
Jeg og andre af mine venner, blandt lystfiskerne har ofte undret os over at hjertet vedbliver med at slå efter at fiskene er aflivet med en priest. Jeg hører ofte at det stadig slår selv om der ofte går op til 45 min, efter at de er aflivet og indtil de renses.
Det er ikke lykkedes os at finde nogen forklaring på dette på nettet og derfor tænkte jeg på dig. Især ovenpå dit udmærkede svar på en henvendelse omkring sår på gedder, der affødte stor respekt fra både mig og vennerne. Senest hørte jeg det omtalt af en natur og teknik lærer, der berettede følgende:
En spændende Natur og Teknik time med min 6. Klasse i går, gik til Grønliegård sø. 21 unger, en vandkikkert og 10 polestænger skulle i aktion. Det blev en fin tur med 48 fangede skalle,r som fik lov at leve 15 minutters tid i vores balje, hvorefter de blev genudsat.
Da turen skulle til at slutte, og det sidste hold skaller sættes ud, tog jeg den største og gav et smæk med præsten, så vi kunne dIssekere den når vi kom tilbage.
Gokket var lige lovlig kraftigt, for skindet flækkede på ryggen halvejs rundt om fisken. Jeg tænker "ups, men nu er den da i hvert fald død!"
Da vi har pakket vores grej og er kommet tilbage til biologilokalet, åbner jeg fisken. Der er nu gået ca. 40 minutter siden, jeg knuste skallen på skallen, men til min store overraskelse slog hjertet stadig da jeg kigger ind i fisken og sådan fortsatte det ca. 10 minutter mere.
Kan nerver holde gang i fisken så længe, eller risikere man simpelthen at fisken overlever selv om man gokker den så hårdt?
Jeg ser frem til at høre fra dig, da jeg håber du kan hjælpe os frem til en forklaring.



Afsender: Torben Aagesen
Dato: 01-12-2012 08:17:07
Emne: RE: Hvorfor slår hjertet efter at fisken er aflivet?
Takket været Anders Koed, Sektionsleder/Seniorforsker, PhD. hos DTU Aqua, har jeg fundet frem til dette svar:
Det er sådan, at hjertet i hvirveldyr (herunder fisk) godt kan slå, selvom hjernedød er indtruffet. Det er lige præcis derfor at kroppen hos hjernedøde kan være i ?live?, selvom hjerne altså er død. Grunden til at hjertet kan slå uden hjernes mellemkomst skyldes, at det har sin egen naturlige pacemaker, som hedder sinusknuden: Du kan fx læse mere om det her: http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Sammenlignende_anatomi_og_fysiologi/hjerte/hjerte_(Mennesket) under afsnittet Hjertets impulsledningssystem.
Det er sandelig dejligt at vore forskere herhjemme tager sig tiden til at besvare en lystfiskers spørgsmål.
Det afføder altså bare respekt og taknemmelighed fra min side.
Mvh
Torben



Afsender: Mads Hussing
Dato: 01-12-2012 13:37:21
Emne: RE: Hvorfor slår hjertet efter at fisken er aflivet?
Det er super, at du fik et rigtig godt svar. Dejligt at blive klogere på fisk :-)



Opret nyt indlæg besvar dette indlæg
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk