Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:08-12-2023
Menu
Kalender
Oktober 2023
MaTiOnToFr
1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
FORUM
Opret nyt indlæg besvar dette indlægOversigt | Tilbage
Afsender: Søren Olesen
Dato: 02-07-2007 23:14:48
Emne: Saltpromille?
Hej Henrik.

Hvad er det, den optimale saltpromille skal være i vandet omkring danmark, for havørreden?
- Hvis den skal føle sig helt tilpas...!
Jeg har hørt noget om ca. 9 promille.
Grundet det er fiskens egen "værdi"...
Er det rigtigt?
Er der også forskel på hvilken salholdighed fiskene vælger, alt efter størelsen på dem???
Og det gyldne spørgsmål ; - hvilken indflydelse har saltholdigheden helt konkret på fiskeriet.
Mine egne erfaringer på dette område er en smule sparsomme, men jeg har bemærket visse sammenhænge, specielt når vandet er ret koldt.

På forhånd tak.
Venlig hilsen Søren "kokken" Olesen.



Afsender: Henrik
Dato: 02-07-2007 23:15:12
Emne: RE: Saltpromille?
Havørreden og saltpromillen

I 1993 publicerede jeg rapporten "Havørredens Vandringsruter" sammen med Gorm Rasmussen, som er forskningschef på Danmarks Fiskeriundersøgelser i Silkeborg. Af rapporten fremgår, at i danske farvande findes saltholdigheder fra 10-15 promille i den vestlige Østersø til fuldstyrke saltvand, dvs. 35 promille i Nordsøen. Saltholdighederne i den vestlige Østersø samt i Bælthavet og Kattegat svinger i høj grad med vindretningen. Således udsættes havørreder for ændringer med ret kort varsel.

Havørreden, Salmo trutta, er tilpasset livet fra ferskvand til fuldstyrke saltvand og kan derfor i princippet overleve de saltholdigheder der findes i vores ferske og salte vande. Imidlertid afhænger evnen til at leve i saltvand af havørredens udviklingsstadium. Ynglen kan ikke overleve i saltvand, men under smoltificeringen sker en forvandling, som ruster havørreden fysiologisk til opholdet i havet. Som du selv nævner indeholder havørredens blod salte som rundt regnet svarer til en trediedel af fuldstyrke saltvand. Fysiologer bruger udtrykket milliosmol og når der er 1000 mOsm per kilo vand i Nordsøen, så er der ca. 333 mOsm per kilo vand i havørreden.

For at forstå hvorfor en havørred kan blive hydreret eller dehydreret, er det vigtigt at forstå princippet bag osmose. Meget forsimplet sagt vil vand bevæge sig fra det ferske mod det salte, hvis de to blandinger er adskilt af en semipermeabel membran (dvs. vandet kan trænge gennem, men ikke saltene) som f.eks. fiskens gælle. Således siver der ferskvand ind i ynglen og ungfiskene, som de skiller sig af med ved at producere fortyndet urin for at tabe så få salte som muligt. Under smoltificeringen rustes havørreden til at klare en situation, hvor kropsvæsken siver ud i havet. For at modvirke dehydrering drikkes saltvand, men for at undgå et saltchok sørger gællerne for at udskille natrium og klorid.

Derfor er det logiske spørgsmål om det ikke er optimalt for havørreden at leve i brakvand med nøjagtigt 333 mOsm per kilo, dvs. ca. 12 promille som ved Bornholm ? Hvis osmotisk balance var det eneste kriterium ville jeg svare ja. Østersøen omkring Bornholm og Sydsverige er et paradis for havørreder og laks. Mine egne erfaringer med skælanalyser understøtter, at fiskene har ualmindelig god vækst og at de bliver meget store. F.eks. en laks fra Pukaviken ud for Mörrum på 32 kilo efter blot tre år i havet. Det hænger naturligvis sammen med adgangen til føde og at de rent arveligt har et stofskifte, der gør det muligt at omsætte føden til muskler.

Flere studier har indikeret, at havørreden helst bliver i Østersøen og ikke gerne vandrer gennem Øresund eller Storebælt til Kattegat. Det er ikke et bevis, men en indikation af en præference for brakvand. Imidlertid er der ingen tvivl om, at hvis fødetilgangen af f.eks. sild og brisling svigtede så ville de vandre fra det iso-osmotiske område (333 mOsm) og søge føde i den nordlige Østersø (hypo-osmotisk, dvs. under 333 mOSM) eller det mere salte Kattegat (hyper-osmitisk, dvs. over 333 mOSm). Så føden er helt afgørende, de skal simpelthen så vidt muligt æde hver dag i vækstsæsonen. Jeg har bestemt halveringstider for maveindholdet ved hjælp af røntgen. Ved 10-12 grader tager det 7-9 timer før maven er halvtom. Hvis en havørred fylder vommen kl. 6 om morgenen en forårsdag, så er maven halvtom kl. 13-15. Den vil sandsynligvis jage igen om eftermiddagen og forsøge at fylde op. Det vil den så gentage kl. 20-24. Eller med andre ord: lystfiskeren har 3 chancer om dagen for at fange fisken forudsat at vandets temperatur er 10-12 grader.

Hvad angår forholdet mellem størrelse og saltholdighed, så er det klassisk at sammenligne svenske havørreder fra Østersøen med tilsvarende fra Kattegat. I Østersøen er mindstemålet 50 cm mens det er 30 cm i Kattegat (det har jeg ikke checket op på, kan være ændret). Det illustrerer, at såfremt fødetilgangen ikke er begrænset, så er det optimalt for havørred af være i brakvand. Der er en enkelt usikkerhedsfaktor som må nævnes: alder ved kønsmodenhed. Min erfaring er, at havørred fra Emå bliver 3-5 år i havet før første gydning og derfor vokser de ganske hurtigt indtil de gyder første gang. Det kan ikke udelukkes, at svenske havørred fra Kattegat kønsmodner efter 1-3 år i havet og derved nedsættes væksten betydeligt. Det er med andre ord en forsimpling at tro saltholdighed er den eneste årsag til forskellen i vækst og størrelse mellem havørred fra brakvand (Østersøen) og næsten fuldstyrke saltvand (Kattegat).

Havørreden er tilpasset livet i havet og kan i princippet vandre uden begrænsninger mellem ferskvand og saltvand, efter smoltificeringen er overstået. I havet har jeg gennem mange år fået adgang til daglige målinger af ilt, temperatur og saltholdighed. Det viser sig, at der er markante svingninger fra 12-25 promille på udsatte lokaliteter i Lillebælt. Da målingerne foretages én gang i døgnet er det svært at sige, hvor hurtigt ændringerne finder sted. Men det stiller havørreden i en situation, hvor osmoreguleringen skal omstilles meget hurtigt. Imidlertid er havørreden fysiologisk rustet til sådan en situation, så det er sandsynligt at den blot svømmer videre på sin fødesøgning. Hvis saltindholdet blev ved med at stige op til 30-35 promille (Nordsøen), så er det mere sandsynligt at havørredens trivsel og ædelyst ville blive påvirket. Vores data afviser dog, at havørred søger helt væk fra det salte vand, tværtimod vandrede mange tværs over Kattegat eller Skagerrak og blev fanget i Oslo Fjorden.

Der er ingen tvivl om, at vandringerne hænger sammen med årstiden med temperaturen som en vigtig faktor. Der er skrevet meget om, at havørreden søger mod brakvand eller ferskvand om vinteren, fordi evnen til at opretholde vand og saltbalancen svigter. Der er også lavet fysiologiske forsøg i laboratoriet som i nogen grad underbygger denne hypotese. Imidlertid er det forsimplet blot at undersøge to faktorer: temperatur og saltholdighed. Jeg anser det nærmere som en multifaktoriel økofysiologisk problemstilling. Den væsentlige mangel ved stort set alle forsøg er, at fiskene blev fastet, men studier at overvintrende grønlændere i danske og udenlandske vandløb har vist, at de tager føde til sig. Det er bestemt ikke overraskende, men det må ikke glemmes at selv om vinteren skal der en vis mængde føde til at opretholde det basale stofskifte. Derfor er det meget sandsynligt, at fødesøgning udløser nogle af de vandringsmønstre vi iagttager som lystfiskere eller biologer.

F.eks. har jeg gennem en periode på ca. 10 år fundet, at havørred i Vejle Fjord tilsyneladende stuver sammen om foråret (april) i inderfjorden efter en lang og kold vinter. På det tidspunkt af året kunne de uden problemer vandre op gennem Kattegat eller evt. rundt om Fyn og ned gennem Storebælt. Når de i særlig grad fanges i den inderste del af fjorden antager jeg det primært skyldes fødetilgangen. Når produktionen af føde er sat på lavt blus, så skyldes det at vinteren strækker ud. Eller med andre ord at vandtemperaturen forbliver meget lav. Men her må vi så skelne mellem temperaturens betydning for fødeproduktion og temperaturens betydning for havørredens trivsel.

Summa summarum er havørreden tilpasset livet i vores indre danske farvande og det åbne hav fra ferskvand til fuldstyrke saltvand. Østersøen er et optimalt levested med en særlig god vækst af havørred, men der findes mange andre steder f.eks. Limfjorden og Lillebælt som har utallige smørhuller, hvor kombinationen af et godt vandmiljø og rigeligt føde er tilstede.

Havørredens vandringsruter er årstidsbestemt, hvilket især hænger sammen med at opvæksten finder sted i ferskvand og den fortsatte vækst efter smoltificeringen finder sted i brakvand og saltvand indtil kønsmodenheden indtræder. Tilgangen til føde er en afgørende faktor det meste af året, men om vinteren vil havørrederne med fordel søge mod ferskvand og brakvand. Det skyldes dels, at en iskold vinter i fuldstyrke saltvand kan overskride havørredens fysiologiske tilpasningsevne. Det skyldes også tilgangen til føde i kystnære områder og vandløb. Om vinteren kan lystfiskerne med fordel opsøge lokaliteter med mere brak vand og højere temperatur, f.eks. i små vige og bugter med naturligt udstrømmende ferskvand fra skove, kløfter osv., men naturligvis ikke nær ved udmundingen af bække og åer, hvor havørrederne skal gyde.

Hilsen Fiskemagasinets Biolog, Henrik Rosendahl Kristiansen, 5/3/06 10:57:14

Relevante referencer udarbejdet af forfatteren:

Kristiansen, H. R. & Rasmussen, G. 1993: Havørredens vandringsruter. Marine migration patterns of sea trout (in Danish). IFF-report no. 23 - 1993. - Published by the Danish Inland Fisheries Laboratory. 70 pp. ISNN 0907 - 1164.

Kristiansen, H. R. 1995: Sportsfiskerfangster af havørred i Vejle Fjord ? analyse af fangstdata, skæl og maver 1994-95. Rodcatches of sea trout in the Vejle Fjord ? catch statistics, scale analysis and stomach contents analysis 1994-95 (in Danish). - Project report for the marine sportsangling foundation in Vejle.

Kristiansen, H. R. 1998: Effects of handling, discrete meals and body weight on the individual variation of gastric emptying parameters. - Aquaculture Research 29, 1-13.

Kristiansen, H. R. & Rankin, J. C. 2001: Discrimination between endogenous and exogenous water sources in juvenile rainbow trout fed extruded dry feed. Aquatic Living Resources 14, 1-8.




Opret nyt indlæg besvar dette indlæg
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk