Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:17-10-2017
Menu
Kalender
Oktober 2017
MaTiOnToFr
1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Laksecamp 2014: Kæmp med vildlaks i Østersøen - og stress helt af imens23/01/2014 11:36:44
Laksefiskeri fra båd bliver stadig mere populært. Det kan tage en halv times tid at hale en stor og stærk laks ind, og det er den kamp, det gælder. I marts-april valfarter (især) mænd fra hele Norden til Østersøen for at kæmpe med laksene, når de er allerstørst.

Om sommeren søger mange laks op i floder og elve for at gyde, hvorefter de vender tilbage til Østersøen og spiser sig store og fede rundt om lakseøen Bornholm. Jo længere hen mod foråret, vi kommer, desto større er laksene blevet, og marts-april er derfor optimale til laksefiskeri, fordi man her får de største laks på krogen og dermed den bedste fight.

'Det er ikke ualmindeligt med laks på 10-15 kg. Så kan det godt tage op til en halvtime at fighte fisken ind, og det er det, der er spændende. Det ville være meget nemmere at fange fx torsk, men der er ingen fight laksen derimod er en fighter, og det er den udfordring, det hele handler om,' forklarer Bettina Sjøstrøm, som sammen med sin mand, Per Sjøstrøm, arrangerer trolling-ture ved Bornholms kyst.

Stresser af
Trolling er en disciplin, som kom fra USA til Europa i midten af 1990'erne, og den er vokset i udbredelse lige siden. Man sejler med fiskestængerne fastmonteret på båden, og når der er bid, tager fiskeren stangen og fighter fisken ind.
'Folk tager på trolling for at opleve det at fange en laks, og på 95% af turene har vi laks med hjem. Det at tage på en guidet trollingtur er for de fleste mennesker en totalt afstressende oplevelse. De får tømt deres hoveder for spekulationer, arbejde mv. og har kun været optagede at det at fange fisk. Det er enkelt og dybt afstressende,' fortæller Bettina Sjøstrøm.

Nordic Trolling Camp 2014
Nordic Trolling Camp byder på tre dages trollingfiskeri under vejledning af de dygtigste trollingguider i Norden. Der er blot fire fiskere med på hver båd og en ny guide hver dag, så man oplever forskellige måder at gøre tingene på. Ud over danskere er der typisk svenske, norske og finske fiskere med på campen blandt andet fordi reglerne for at fange vildlaks er mere liberale i Danmark end i de øvrige nordiske lande.

Det er muligt at deltage som nybegynder ud i trolling kunsten, idet man introduceres til de forskellige teknikker og metoder undervejs men det høje niveau betyder, at der også for den erfarne fisker er meget at hente. Efter middagen på Hotelpension Verona gennemgår vi dagens fangst er og taler om de forskellige fangstmetoder og her vil vi også gennemgå de evt. fejl, man kommer til at begå som trollingfisker.

Mest for mænd
En trolling-camp forløber over fem dage og inkluderer tre dages trollingfiskeri, undervisning og foredrag af eksperter på feltet samt ophold og forplejning på Hotelpension Verona på Bornholm. Prisen er 6.200 kroner alt inklusive. Der er løbende trolling-camps fra 5. marts til 4. april (enkelte uger dog udsolgte). Og selv om laksefighten primært tiltrækker mænd, kan kvinder også være med. Foreløbig har to kvinder meldt sig ind i kampen til foråret.
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk