Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:28-03-2024
Menu
Kalender
Maj 2017
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
21 kgs havål fra Øresund07/04/2014 16:47:10
Det var en ordentlig havål, der blev hevet ombord på kutteren Jamik mandag morgen

Af Mads Hussing - mads@fiskemagasinet.dk - www.madshussing.dk

Mandag morgen blev der fanget en stor havål i Øresund. Desværre blev havålen på 21 kg ikke taget på stang, men af erhvervsfiskerfartøjet Jamik fra Vedbæk, der kom ind med den omkring middag i Vedbæk Havn.

Heldigvis er fisken ikke slået ihjel, og den er nu overdraget til Øresundsakvariet i Helsingør, hvor den kan få et godt hjem.

Det var skipper Max og Jesper, der kunne hive dyret i land fra kutteren Jamik.

Ifølge Fiskeatlas, så er det den næststørste ål nogensinde set i Øresund. Den største i databasen var 180 centimeter og strandede ved Rungsted i 1944.

I Fiskeatlas' database er der hele 172 registreringer af havål fanget i danske farvande. Nogle af registreringerne kan være af samme fisk. Henrik Carl fra Fiskeatlas fortæller, at der er 13 tidligere registreringer fra Øresund, som man kender til, og som man ved er forskellige fangster.

Der er blandt andet taget en ved Hornbæk i 1835 på 11 kg, en ved Espergærde i 1837. Ved Kastrup blev der fanget en i 1915 fanget en og i 1930 blev der ved Vedbæk hevet en ind på omkring 20 kg.

I 1955 blev der fanget en havål på fem-seks kg, der blev genudsat i Køge å. Den blev dagen efter genfanget ved Karlstrup Strand. I 1965 blev der taget endnu en ved Amager og fra erhvervsfiskeren ved Mosede Havn er der rapporter om to havål i 1960'erne, samt en på omkring syv-otte kg fra omkring 1980, hvilket er den seneste fangst af havål i Øresund - bortset altså fra gårsdagens fisk.

Meget mere om havål her:
http://fiskearter.dk/havaal

Foto: Benjamin Møller.

Følg Fiskemagasinet på Facebook:
https://www.facebook.com/fiskemagasinet
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk