Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:28-03-2024
Menu
Kalender
Juni 2023
MaTiOnToFrLøSø
1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Helsingør skal have fokus på fiskeri29/06/2016 14:54:24
Helsingør bliver nu centrum for en stor lystfiskerevent for firmaer.

Fiskedysten er navnet på en kammeratlig konkurrence, hvor der er fokus på lystfiskeri, god mad, og hygge med kollegaer. Det er et ambitiøst arrangement, der giver firmahold mulighed for at dyste mod hinanden i lystfiskeri. Og selvom eventen først løber af stablen til næste år er de første forberedelser allerede i fuld gang.

Fiskedysten udvikles i samarbejde med Helsingør Kommune, VisitNordsjælland, Fishing Zealand og Maritim Turisme.

"Jeg glæder mig til at byde Fiskedysten velkommen i Helsingør. Der er tale om tre herrer, der kan en hel masse med gastronomi- og lystfiskerievents, og vi glæder os meget til at se, hvor det fører hen. Fiskedysten kan være med til at brande Helsingør og sætte fokus på de mange muligheder, der ligger i turbådsfiskeriet året rundt – en attraktion vi jo allerede har rigtig stor glæde af i Helsingør," siger Helsingørs borgmester Benedikte Kiær.

Med ombord er lystfisker Gordon P. Henriksen, samt Mads og Mikkel Marschall. De to brødre står blandt andet bag Danmarks største kokkekonkurrence: 'Sol over Gudhjem' og 'Bornholm på Rådhuspladsen'.

"Vi har skelet til succesen fra DHL-løbet, hvor man benytter løb som en samlende aktivitet for forskellige firmaer. Vi vil lave noget lignende, hvor man hygger sig med kollegaerne på turbådene og samtidig samles om en masse dejlig mad på Øresund med en fiskestang i hånden og et smil på læben," siger Gordon P. Henriksen.

Fiskedysten foregår 5. og 6. maj 2017. Firmaer kan stille op med et eller flere hold af to, tre eller fire personer. Kulturværftet på Helsingør Havn danner rammen om spisning, præmieoverrækkelse, og der vil være boder, aktiviteter, DJ og overraskelser.
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk