Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFrLøSø
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
fisketegn.dk er en succes31/01/2006 08:18:21
Fra starten af 2005 lancerede Fiskeridirektoratet en hjemmeside, hvor man kan købe det
statslige fisketegn online. Opgørelsen efter det første år viser, at det er en succes.
Der er i 2005 købt for ca. 6,8 mio. kr. fisketegn online. Det drejer sig både om fisketegn, som den enkelte lyst - eller fritidsfisker selv har købt på nettet, og om de fisketegn, som
udsalgsstederne har købt for fiskerne på nettet. Udsalgssteder, der køber fisketegnene
online, er fx turistkontorer, nogle fiskegrejsforretninger, campingpladser og lignende.

”Det er glædeligt, at så mange har valgt købe deres fisketegn online,” udtaler direktør i
Fiskeridirektoratet, Esben Egede Rasmussen. ”Vi regner med at der kommer flere til, i takt
med at flere og flere hører om muligheden. Det er i hvert fald meget let at bruge
www.fisketegn.dk. Og så kan man jo gøre det på alle tidspunkter, så nu har mange mulighed
for at tage på en impulsiv fisketur.”

Man skal have lystfiskertegn, hvis man fisker med stang eller andre lette håndredskaber. Det
koster 125 kr. for et år, 90 kr. for en uge og 30 kr. for en dag. Hvis man fisker med garn eller ruser, skal man have fritidsfiskertegn. Det koster 250 kr. for et år og gælder også som
lystfiskertegn. Hvis man fisker uden fisketegn, og bliver kontrolleret, koster det henholdsvis
500 kr. og 1000 kr.

Med til billedet hører, at over en tredjedel af alle indtægterne ved fisketegn bliver betalt via
betalingsservice. Brugerne af den ordning har ikke umiddelbart noget incitament til at gå
over til at betale online.

Der bliver normalt købt for omkring 30 mio. kr. fisketegn om året. Hovedparten af pengene
bliver brugt til fiskepleje, primært i form af udsætninger af fiskeyngel og restaurering af
vandløb.

Kilde: www.fd.dk
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk