Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFrLøSø
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Slut med lystfiskeri i Bagsværd?07/03/2006 10:53:45
Nyt rostadionprojekt truer med at ødelægge fiskeriet på Bagsværd Sø.

Der har i en årerække været uro omkring udviklingen på Bagsværd Sø. Søen har gennem årene modtaget forskellige former for spildevand, og er i tidens løb slammet til og blevet uklar. For nogle år siden besluttede Gladsaxe- og Lyngby Tårbæk kommuner derfor at gøre noget ved dette og udformede et miljøprojekt, som skulle gøre søen renere.

Imidlertid har der i mange år været tradition for kaproning på Bagsværd Sø. I årenes løb har dette, uden nogen overordnet planlægning, udviklet sig til et Rocenter, som ganske langsomt har sat sig på større og større dele af søen. og fortrængt andre brugere. Dette Rocenter er en ret uigennemsigtig sammenblanding af parterne, I/S Rostadion, som delvist er kommunalt, Danmarks Rocenter, Dansk Forening for Rosport, Team Danmark og Dansk Idrætsforbund. I disse kredse har man i gennem flere år arbejdet for et nyt rostadion. Eller som man kalder det "et internationalt rostadion i danmark internationalt rostadion i danmark"

Iforbindelse med det kommunale miljøprojekt for søen, fik Rosporten gennemført, at der skulle ske en oprensning af robanerne, så de kunne få internationale mål i dybden. Dette ville betyde, at der skulle rodes op i bundslammet, og at der skulle oplagres ca. 250000 m3 forurenet slam på Radiomarken for enden af søen. Her skulle slammet ligge til det var drænet tørt og kunne skaffes bort. Der var tre ting galt med denne plan. For det første var der ingen der vidste, hvad der ville ske med Bagsværd Sø og den tilliggende del af det sårbare Mølleåsystem, hvis man rodede op i søbunden og afdrænede slammet til søen. For det andet ville beboerene ikke have slammet liggende, og for det tredie var det usikkert, om der overhovedet var mulighed for at deponere det udtørrede slam nogen steder. Som reslutater af disse betænkeligheder og protester blev projektet aflyst for et par år siden.

Da Rosportsprojektet måtte opgives på grund af uoverskuelige miljøproblemer, forstilllede vi os, at der nu ville blive gennemført et fornuftigt miljøprojekt. Det vil sige, at man ville følge eksperternes råd om at foretage en biomanipulation for at gøre søen renere, og få et mere varieret plante- og dyreliv, uden at rode op i slammet, da dette jo havde vist sig at have uoverskuelige virkninger. Men sådan skulle det ikke gå. I oktober 2005 blev det nævnt i en sportsudsendelse på TV2, at Københavns Amt havde vedtaget et rosportsprojekt i Bagsværd. Nærmere undersøgelser viste, at amtets udvalg for Undervisning, Kultur og Internationalt Samarbejde d. 27. september 2005 havde bevilliget 26 mio. kr. til "projekt rosport i Bagsværd Sø" for at "opfylde rosportens internatiomale krav til vanddybter på robanerne".Dette var noget af en overraskelse. Dels trode vi, at det stod helt klart, at man ikke skulle rode i søbunden af hensyn til både Bagsvær Sø og andre dele af Mølleåsystemet – Og dels havde vi hørt, at Rosporten og Danmarks Idrætsforbund havde planer om et rostadion et andet sted.

Det viser sig, at det nye projekt er langt værre end det gamle. Grundideen er, at når man ikke kan komme af med slammet, må man lade det blive i søen; men blot flytte rundt på det. Det er ikke ment at få oplysninger om dette projekt og de miljømæssige konsekvenser. Det ser dog ud til, at planen går ud på, at man vil udvide det område af søen, som rosporten har afspærret, og lave to ekstra robaner samtidig med, at man uddyber de eksisterende. Som allerede nævnt, har det været vanskeligt af få nærmere oplysninger om projektet. Københavns Amt oplyser dog, at det for øjeblikker ser ud til, at der skal slås en spunsvæg ned i den østlige del af søen, så der dannes et 50.000 m2 stort undersøisk bassin. Slammet fra robanerne skal så pumpes over i dette bassin, så vanddybden uden for robanerne reduceres til ca. 1,5 m. Amtets konsulent vurderer selv, at dette vil have en negativ indflydelse på miljøet i søen. Men der foreligger ingen nærmere vurdering af, hvad det vil betyde for livet i søen, når der flyttes så enorme mængder slam og dermed frigives affalds- og næringsstoffer til søen og resten af Mølleåsystemet. . Lystfiskeri vil der nok ikke længere blive tale om i nævneværdig grad. Arbejdet forventes at kunne iværksættes allerede i år når eventuelle klager over planerne er behandlet.



Hvem får så gavn af dette projekt? Bredden af motionsroere i Danmark får overhovedet ingen gavn af investeringen og anlægget – og de 200-300 eliteroere, der findes i Danmark, kan klare sig uden et "internalt rostadion". Det nuværende stadion er udmærket egnet til nationale konkurrencer- også tilskuermæssigt, da det ikke kommer mere end nogle hundrede tilskuere til disse stævner. Jeg har talt med aktive roere fra elitegruppen, som påpeger, at det er tvivlsomt, om der overhovedet kan afholdes internationale rokonkurrencer på Bagsværd Sø. Under almindelige danske vindforhold er der ikke lige forhold hvad angår vind og bølger i robanerne. Dette var allerede et problem, da der i sin tid blev afholdt verdensmesterskaber i Bagsværd, og problemet er ikke blevet mindre med tiden i en sport, hvor det nu drejer sig om 1/10 sekunder. Der foreligger altså heller ikke tilbundsgående sportslige vurderinger af projektet.

Man kan undre sig over, at et projekt, som allerede var kasseret af miljøgrunde, kan genoplives af idrættens lobbyister og politikere i et næsten lukket amtsligt regi, og man kan undre sig endnu mere over, at Danmarks Idrætsforbund spiller en væsentlig rolle i et projekt, som ikke blot skader miljøet i de sparsomme storkøbenhavnske naturressourcer, men også fortrænger alle andre brugere fra et rekreativt område. Jeg er ikke modstander af dansk idræt eller dansk rosport – tværtimod. Pengene til et rostadion i Bagsværd vil være spildte. Miljømæssigt, sportsligt og publikundmæssigt et området uegnet. Der vil f.eks. aldrig kunne afholdes olympiske rokonkurrencer, og det er vel det, som rosporten og en kreds af politikere drømmer om. Skal disse drømme realiseres, må der graves et nyt rostadion et sted, hvor der kan oprettes egnede tilskuerfaciliteter. Et rostadion behøver lige så lidt som andre idrætsfaciliteter at være placeret i et naturområde – og da slet ikke, når virkningerne på miljøet kan vise sig at være katastrofale.

Modtaget fra Fiskeringen
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk