Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFrLøSø
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Initiativ for renere søer og vandløb er stødt på grund31/03/2006 08:56:09
Det er muligt at reducere mængden af fosfor og dermed alger, iltsvind og fiskedød i søer og vandløb, hvis danske landmænd holder op med at dyrke den jord, der støder op til vandet. Nyt initiativ fra Fødevareministeriet satser derfor på at få flyttet braklægningsarealer hen til søer og vandløb. Desværre vil det næppe give de forventede resultater, viser undersøgelse fra Fødevareøkonomisk Institut.

For dyrt og for besværligt
Idéen fejler ellers ikke noget. Tanken er, at landmændene skal lægge deres brakarealer i en zone på 10 meter op til vandet frem for midt på marken, hvor de ikke gavner vandmiljøet. Samtidig er der en kontant gevinst i form af støtte at hente for landbruget.

Helt så simpelt er regnestykket dog ikke, når man spørger den enkelte landmand.

Om dette siger seniorforsker Brian Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut:

” Brakarealerne er i dag er placeret, hvor det er hensigtsmæssigt for driften, og det vil i mange tilfælde koste landmændene god jord at flytte brakarealerne til vandløb, hvor miljøet får størst gevinst. Samtidig er der for meget administration forbundet med at søge om støtte til et (ofte) mindre areal, og tilskuddet forsvinder derfor i administrative udgifter. Undersøgelsen peger desuden på, at mange landmænd er i tvivl om, hvorvidt en omlægning vil udløse et tilskud i netop deres tilfælde.”

Det bliver svært at nå målet
I regeringens Vandmiljøplan III satses på braklægning af i alt 50.000 hektar jord op til vandarealer. Det er ikke et realistisk mål, vurderer Brian Jacobsen. Det skyldes delvist, at mange af de arealer, der ligger langs vandløb allerede ligger mere eller mindre uopdyrkede hen til gavn for miljøet.

Der er dog stadig store miljø-gevinster at hente, hvis de arealer, der på nuværende tidspunkt benyttes til planteavl braklægges, men det kræver en ekstra indsats.

”Hvis vi skal opnå en betydelig reduktion i udledningen af fosfor i søerne, hvor behovet er størst, skal det gøres lettere at opnå tilskud, og det er nødvendig at bruge flere kræfter på at oplyse om miljøeffekt og tilskudsmuligheder.” slutter Brian Jacobsen.

Læs undersøgelsen på: http://www.foi.kvl.dk/upload/foi/docs/nyheder/randzoneanvendelse_foi.pdf

Kilde: Pressemeddelelse fra Fødevareøkonomisk Institut af 23. marts 2006
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk