Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFrLøSø
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Fiskeridirektoratet samler kræfterne12/06/2006 09:45:40
(Eller: nye besparelser :-( )

Strukturudviklingen i Fiskeriet stiller nye krav til Fiskerikontrollen. Bl.a. derfor anbefaler Fiskeridirektoratet at samle kræfterne i færre byer

Fiskeridirektoratets ledelse anbefaler at fiskerikontrollen i fremtiden samles i Frederikshavn, Esbjerg og Roskilde. Ledelsen anbefaler også, at man i fremtiden koncentrerer sin indsats på fiskerikontrollen frem for andre opgaver.

Fiskeridirektør Esben Egede Rasmussen siger: ”Der har gennem de sidste år været en meget stærk strukturudvikling i erhvervet samtidig med at kvoterne er under pres. De seneste års udvikling kalder på en ny og mere fokuseret organisation.”

Hovedtrækkene i Fiskeridirektoratets anbefalinger er som følger:

- Fiskerikontrollens afdelinger placeres i Frederikshavn, Esbjerg og Roskilde.
- Der etableres en række mindre kontrolfaciliteter spredt over landet, hvorfra kontrollen kan udgå.
- Kontrollen digitaliseres og gøres mobil således at kontrolforretninger kan færdiggøres ”på stedet.”
- Der etableres en særlig enhed for risikoanalyse og risikokontrol.
- Kontrolkoordinationen styrkes gennem øget integration af kontrollen i land og kontrollen til søs.
- Fiskeridirektoratets rolle i rednings- og bugseringsopgaver revurderes.

”Formålet med reorganiseringen er at kanalisere flest mulige af vores ressourcer ud i den operative kontrol og gøre det så koordineret og målrettet som overhovedet muligt,” siger Esben Egede Rasmussen.

Fødevareminister Hans Chr. Schmidt siger om anbefalingerne:

”Jeg er glad for, at Fiskeridirektoratet med disse anbefalinger er kommet med en plan for fremtidens kontrolstruktur, som jeg synes, ser fornuftig ud. Jeg lægger afgørende vægt på, at kontrolopgaven er i centrum og jeg er glad for, at man har fundet en model, hvor moderne teknologi kan understøtte både opgavevaretagelsen og hensynet til medarbejdernes muligheder for en fleksibel arbejdstilrettelæggelse i den nye struktur.”

Reorganiseringen forventes gradvist indfaset fra 1. januar 2007.

Kilde: Pressemeddelelse fra Fiskeridirektoratet af 09-06-2006
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk