Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFrLøSø
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Årsag til iltsvind i Lindenborg Å fundet13/06/2006 12:44:00
Hver sommer de seneste fem år har Lindenborg Å været ramt af iltsvind. I 2002 resulterede det i fiskedød. Nu er en bedring af tilstanden tæt på.

Iltsvindet, der har ramt Lindenborg Å hver sensommer siden 2002, har nu fået en forklaring og er dermed kommet nærmere en løsning.I en ny rapport konstateres det, at iltsvindet opstår, fordi alt åens vand i perioder løber ind over en eng ved Gravlev.
Det oversvømmede engområde fjerner ilten fra åvandet og bevirker også, at vandet fra Kovadsbæk og Ravnkilde afiltes.Iltsvindet berører mindst 10 km af Lindenborg Å, hvor livsvilkår for fisk og vandinsekter er stærkt forringede.
Og paradoksalt nok sker det på en strækning, hvor åen hvert sekund
tilføres mange hundrede liter rent, iltrigt vand fra de store kilder i Rold Skov området.Et samspil af faktorerRapporten er lavet i et samarbejde mellem amtet og Aalborg Universitet og indgår i et projekt om ådale (SPARC) under EU’s Nordsøprogram.

Forfatterne, Jens Ole Frier og Niels Iversen fra Institut for Kemi, Miljø
og Bioteknologi samt Michael R. Rasmussen, Institut for Byggeri peger også på andre faktorer, der medvirker til at forstærke effekterne af iltsvindet:
• grødevækst og ringe fald er med til at stuve åen op og bremse geniltning
• vand fra Gravlev Sø siver til åen og afiltes undervejs

Afvanding bag problemerne
Bag problemerne i Lindenborg Å ligger mange års dræning, afvanding og dyrkning i Gravlev-dalen. Engene har sat sig, så åvandet nu nemmere oversvømmer dem.
Da afvandingen stoppede i 1990erne genopstod en række fugtige engområder.
Våde enge er ikke i selv et problem, men bliver det, hvor alt åens vand som følge af sætninger forsvinder ind på engen.

Forbedringer på vej
For at afhjælpe problemet har amtet besluttet, at der skal skæres grøde i en strømrende op til Gravlev og Lille Blåkilde. Grødeskæringen er en symptombehandling og ikke nogen holdbar løsning, men sker for at holde vandstanden nede.
En mere gennemgribende forbedring kommer forhåbentlig fra 2007, når Buderupholm Statsskovdistrikt gennemfører et aturgenopretningsprojekt i Gravlev-dalen. Bl.a. skal åen lægges i nye slyngninger.
Skovdistriktet har besluttet, at der skal laves nye opmålinger i dalen, så oplysningerne i rapporten kan tages med i betragtning, når den nøjagtige linieføring af Lindenborg Å skal trækkes.
Et led i projektet er at lave et afløb fra Gravlev sø, så det rene og iltrige vand i søen kan løbe direkte til åen. Det er dog stadig en risiko for, at disse tiltag ikke løser problemerne helt.
Sætningerne i engområderne kan være så massive, at åen uundgåeligt
vil svømme over, når grøden stuver vandet op om sommeren.
Svaret på den problemstilling kommer sikkert først, når projektet med naturgenopretning er afsluttet.

Læs rapporten om iltsvind i Lindenborg Å: http://www.nja.dk/Serviceomraader/NaturOgMiljoe/Vandloeb/GroedeskaeringOgRegulativer/Lindenborgaa.htm

Kilde: Nordjyllands Amts Nyhedsbrev fra Teknik- og Miljø, juni 2006
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk