Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:28-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFrLøSø
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Årets bedste medearrangement = Junior DM 2006 v/Bjarne Johansen12/09/2006 00:46:39
I år havde Nyborg Sportsfisker Forening (N.S.F.) fornøjelse af at arrangere junior DM i medefiskeri og det blev en super weekend for alle deltagerne. Nyborg er kendt for sine kanoner på volden og jeg skal love for at N.S.F. havde kørt fiskekanonerne i stilling for at give deltagerne en kanonoplevelse.

Deltagerantallet var helt i top med 9 hold og 2 indv. = 38 fiskere – vi skal helt tilbage til midten af 1990´erne for at finde et lignende deltagerantal. Der er især kommet gang i junior medefiskeriet på Fyn, der i år stillede med 7 hold en fremgang på 4 hold i forhold til 2005. Der var i år mange nye ansigter ved DM over halvdelen havde DM-debut i weekenden.

Lørdagens fiskeri gik rimeligt med vægte fra 100 gram til 6,320 kg. Der blev fisket på 3 strækninger, Slotssøen, Vandværksgraven og i Sygehusgraven. Fiskeriet var bedst i de første 2 timer, hvorefter det blev sværere og sværere, men dem der ikke havde skræmt fiskene eller mættet dem helt kunne fange jævnt med fisk. Holdene lå tæt med Sorø i spidsen med 13 p, Nordfyn med 16p og O.S.K. 3 med 19 p – de næste havde 20,21,21,24.26 og 27 point.

Lørdag aften var der arrangeret fællesspisningen i klubhuset, en kæmpe succes med over 60 personer til spisning. 2 mødre havde meldt sig frivilligt og havde brugt mange timer på at tilberede maden.

Bordene var inddelt i sektioner, således at juniorerne skulle sidde til bords sammen med dem de havde fisket i sektion med, en rigtig god ide, der gav mulighed for at hygge sig og snakke med nogle af dem fra de andre klubber.

Efter spisningen var der præmieoverrækkelse i Fynsmesterskabet og ellers hygge til langt ud på aftenen. Overnatningen var gratis foregik på en nærliggende skole, hvor der blev spille kort, bold og råhygget. Lyset var slukket fra kl. 23.00 til kl. 05.00, så der blev ikke sove så meget. Medlemmer fra klubben holdte sig vågen hele natten for at holde vagt og igen kl. 06.00 var andre af klubbens medlemmer i gang idet morgenmaden stod klar i klubhuset !!!!

Søndagens fiskeri var godt i de fleste af sektionerne, med højeste vægt i Slotssøen, hvor Peter Andersen fra Sorø fangede 7,98 kg. Omvendt var fiskeriet i Sygehusgraven var meget svær og der var 6 vægte under 200 gram, så der skulle virkelig kæmpes for bare at fange en fisk !!

I holdkonkurrencen forsvarede Sorø fornemt deres 1 plads med 28 point, mens O.S.K. 1 kom stærkt tilbage og tog 2 pladsen med 37 point (første gang i 5 år at de ikke vinder). Holdene på de efter-følgende pladser lå utroligt tæt, men Mix hold 1 var 3 bedst med 41 point – de efterfølgende havde 42,43,44,45,46 og 54 point !!

Præmiesummen ved dette års junior DM var over kr. 10.000,- som var delvis sponsoreret af Arbejdernes Landsbank, Ækvator Sport i Odense og Browning. Som noget nyt var der præmier til alle, idet holdkaptajerne ved lodtrækningen om lørdag fik udleveret Browning håndklæde til alle.

Individuelt var der ligeledes stor spænding om resultaterne men det var 3 rutinerede fiskere som efter de 2 dage havde klaret sig bedst. Indv. Danmarks mester 2006 blev Morten Madsen fra O.S.K. med 3 point, nr. 2 blev Peter Andersen fra Sorø med 4 point og på 3 pladsen kom Jonas Buhr ligeledes fra Sorø og med 4 point.

Tillykke til alle vinderne og tak til Nyborg Sportsfisker Forening for et kanon arrangement.
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk