Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:28-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFrLøSø
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Den store glubske blåhaj bliver i Fiskehuset17/10/2006 23:08:29
Tekst og fotos: Biolog, Henrik Rosendahl Kristiansen

e-post: easyfish@stofanet.dk
Mobil: 3095 9523

Fiskehandler Hermod Thorsteinsson, indehaver af Byens Fiskehus, Klostergade 17 i Kolding - www.byens-fiskehus.dk - har gjort en god handel ved Hvide Sande. En stor glubsk blåhaj (Prionace glauca) er indkøbt sammen med de fisk som normalt sælges i butikken til koldingenserne.

Blåhajen lå på is lørdag 14 oktober i forretningen til glæde for alle byens børn. Mange kom forbi for at se uhyret med de drabelige spidse tænder og horntænder overalt på kroppen som naturens svar på sandpapir.

Nogle tænker måske på filmen ”Dødens Gab” og det er absolut en god sammenligning. Blåhajen kan nemlig blive 4 meter lang og rekorden er ca. 206 kilo. Hajen lever af blæksprutter og fisk som makrel, sardin, hornfisk og tun.

Flere pålidelige kilder rapporterer, at den kan angribe søfolk der er faldet overbord og i værste fald kan den æde et menneske. Men sammenlignet med ”Dødens Gab” anses den ikke for at være en stor trussel.

Blåhajen er i øvrigt en bruskfisk, den har altså ingen ben, kun brusk. Kødet fra små hajer smager godt. Det er særligt velegnet til grillning, hvor kødet pensles med en oliemarinade. Fiskehuset har en madopskrift, hvor hajkoteletter pensles med chilimarinade og serveres med bagte kartofler og sauterede grøntsager.

Hermod har besluttet, at den elegante, men glubske haj bliver udstillet på is i Fiskehuset i efterårsferien (uge 42) til glæde for alle byens børnefamilier. Han viser gerne den tværspaltede mund med savtakkede, spidse tænder. Eller blinkhinden som kan trækkes hen over øjnene og de fem gællespalter som bruges til at optage ilt fra vandet.

Alle gæster kan røre ved hajen og mærke, hvor blød og lækker den er når den stryges mod den spidse hale, men det føles som sandpapir når hånden stryges mod hovedet.
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk