Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFrLøSø
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Dom i sag om sorte fisk23/10/2006 09:40:36
Der er afsagt dom i en alvorlig fiskerisag, hvor en fiskehandler fremstillede fiktive fakturaer. Formålet var at vaske sorte fisk hvide. Dommen lyder på en bøde på 250.000 kr. og konfiskation på 188.000 kr. Der blev også idømt straf for overtrædelse af momslovgivningen.

Sagen begyndte i august 2004 på en virksomhed i Thorsminde, hvor Fiskeridirektoratets kontrollører i et kølerum fandt 40 kasser torsk, som ingen ville kendes ved.

Fiskeridirektoratet gennemgik derfor virksomhedens regnskab, og det ledte blandt andet frem til en detailfiskehandler, som i en periode havde solgt 44.779 kg. torsk og anden fisk til en værdi af 752.025 kr. til virksomheden i Thorsminde. Fiskehandleren havde imidlertid ikke dokumentation for at have købt fisken. Forretningen var således blevet brugt til at vaske de sorte fisk hvide, så de kunne indgå i den videre omsætning. Der blev afdækket systematiske overtrædelser i 114 tilfælde i perioden januar – august 2004.

Den idømte bøde svarer til en tredjedel af værdien af fisken og konfiskationen svarer til et skønnet udbytte på 25 % af omsætningen.

”Dommen følger den påstand, som vi i sin tid bad politiet om at følge, da vi bad om at få sagen rejst ved domstolene – og det er vi meget tilfredse med,” udtaler Esben Egede Rasmussen, direktør i Fiskeridirektoratet.

”Sagen viser at der er store penge at tjene i sorte fisk. Derfor vil Fiskeridirektoratet også arbejde videre med en fokuseret kontrolstrategi, hvor vi går målrettet efter dem, der udgør den største trussel mod et bæredygtigt fiskeri.” slutter Esben Egede Rasmussen.
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk