Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFrLøSø
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Iltsvind i Århus bugten!15/08/2004 00:00:00
Iltindholdet i bundvandet var i juni-juli jævnt faldende i alle områder, og i slutningen af juli blev der registreret iltsvind (< 4 mg ilt pr. l) på alle undersøgte stationer i Århus Bugt området. I den centrale del af Århus Bugt var iltindholdet i bundvandet på 3,7 mg ilt pr. l, og i Kalø Vig og den vestlige kystnære del syd for Århus blev der målt 3,5 mg ilt pr. l. På Wulffs Flak var iltindholdet periodisk nede på grænsen til kraftigt iltsvind (< 2 mg ilt pr. l).


I Hevring Bugt og Randers Fjord blev der ikke registreret iltsvind. Laveste iltindhold var her henholdsvis 6,4 og 5,4 mg pr. l – lavest ved Uggelhuse i den indre del af Randers Fjord.


Faldet i iltindholdet skyldes et øget iltforbrug i bundvandet dels som følge af stigende vandtemperatur og dels som følge af sedimentationen af planktonalger fra de kraftige opblomstringer i juni. Det bør i den sammenhæng bemærkes, at temperaturen i bundvandet i havområderne i juni-juli har været højere end normalt for årstiden, selv om sommervejret har været køligt – se afsnit om vandtemperatur.


Iltsvind i Århus Bugt området så tidligt som sidste halvdel af juli, er også registreret i flere af de foregående år, og er et tegn på, at området generelt er belastet af næringssalttilførslerne.


Det er endnu for tidligt at spå om udviklingen i iltforholdene og eventuelle kommende effekter på plante- og dyrelivet. Udviklingen vil i høj grad afhænge af vind og vejr i de kommende måneder. Varmt og stille vejr øger risikoen for udvikling af kraftigt iltsvind, mens køligt og blæsende vejr kan forhindre, at iltsvindet fortsætter.

Århus Amt gør status for iltforholdene i de kystnære områder i slutningen af august, hvor data fra juli-august skal indberettes til Danmarks Miljøundersøgelse. Amtets status vil blive offentliggjort på hjemmesiden: www.aaa.dk/aaa/index/serviceomraader/nm/nm-vand/nm-havfjord/nm-iltsvind.htm


www.vandudsigten.dk/aarhusbugt kan ses resultater fra kontinuerte målinger af iltindholdet ved amtets målebøje på Wulffs Flak. Disse iltdata er dog ikke alle kvalitetssikrede på samme vis som amtets øvrige iltmålinger.

Resultater fra amtets målinger af iltkoncentrationen fra overflade til bund på stationer i Århus Bugt, Hevring Bugt og Randers Fjord vises kvartalsvis som isopletdiagrammer på: http://www.nm.aaa.dk/isopleter/

Kilde: Århus Amts hjemmeside.
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk