| Forum | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind |
| Annoncer:
| Dato:28-04-2024 |
| Menu |
Forside
| Kalender |
| April 2024 | ||||||
| Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø |
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
| 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
| 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
| 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 |
| 29 | 30 | |||||
| Forrige | Næste | ||||||
| Afstemning |
 |
Antal registrerede brugere: 7365 Status: Du er ikke logget ind! Ny bruger: Bliv oprettet som bruger |
| NYHEDER |
| Variation i fiskefaunaen i Århus Bugt | 23/01/2005 00:00:00 |
| Sammenfatning En miljøfaktor med modsatrettet effekt En stor tilførsel af næringssalte kan have en modsatrettet effekt på fisk i forskellige livsstadier. For rødspættens vedkommende betyder en stor næringssalttilførsel større mængde plankton, som resulterer i mere føde til larverne. Men for den voksne rødspætte betyder en stor næringssalttilførsel iltsvind som reducerer føden for den voksne rødspætte. Den samme miljøfaktor kan altså påvirke livsbetingelserne for rødspætte både i positiv og negativ retning afhængig af hvilket livsstadie fisken befinder sig i. Undersøgelse i kystzonen (0-3 m) ● Diversiteten af fisk mellem perioderne 1959-1967 og 1991-2002 er steget. Arter som fjæsing- og tungeyngel forekommer i dag hyppigt. ● Lave overfladetemperaturer i februar og stor mængde dyreplankton i marts resulterer i større antal rødspætteyngel i august. Dette forhold skyldes, at rødspættens æg har en større overlevelse ved lave temperaturer, mens stor fødemængde (dyreplankton) betyder større overlevelse når rødspætten er larve. ● Rødspætteyngel og 1-årige rødspætter har deres opvækst i kystzonen, mens 2-årige rødspætter opholder sig på dybere vand. Der er således set en sammenhæng mellem store årgange yngel og efterfølgende etårs fisk, men sammenhængen følges ikke af en stor årgang toårs fisk i kystzonen. Undersøgelse på vanddybde > 10 meter ● Der er sket et skifte i artssammensætningen fra 1991 til 2002. Varmeelskende arter som ansjos, multe og hestemakrel forekommer sidst i perioden. Dette skyldes stigende bundtemperatur. ● Bestanden af ising er gået tilbage fra 1990 til 2002, og bestanden af rødspætte var stigende fra 1991 til 1996, hvorefter den har været faldene. Dette kan skyldes at iltsvind påvirker rødspættens og isings fødeemner (bunddyrene slangestjernen Ophiura og hvid pebermusling (Abra alba)). ● Iltsvind får fiskene til at flygte fra den centrale del af Århus Bugt til områder mod øst og syd. Udbredelsen af fisk i Århus Bugt Fra 1991 til 2002 har Århus Amt og Danmarks Fiskeriundersøgelse (DFU) samarbejdet om en undersøgelse af fiskefaunaen i Århus Bugt. Udbredelsen og antal af både yngel og voksne fisk blev undersøgt. Yderligere blev det undersøgt om ændringer i udbredelsen og antallet af fisk skyldtes ændringer i miljøfaktorer som iltindhold, temperatur, næringsstoftilførsel og planktonsammensætning. Oplysninger om disse miljøfaktorer er siden 1989 systematisk indsamlet af Århus Amt i forbindelse med det Nationale overvågningsprogram NOVA 2003. Fiskeyngel af fladfisk og voksne fisk opholder sig for en række arter på forskellige vanddybder. Yngel findes i kystzonen (0-3 m dybde), mens voksne fisk findes på dybere vand (> 10 m). Resultater af yngelundersøgelserne i kystzonen har kunnet sammenlignes med resultater fra en undersøgelse i 1959-1967. Yngelundersøgelser i kystzonen (0-3 m dybde) Sammensætning af fladfiskearter (diversitet) er ændret mellem de to perioder 1959-67 og 1991-2002, nye arter er kommet til mens forekomsten af andre arter er ændret markant. Isingyngel andelen er faldet kraftigt fra 40 til 2 %, skrubbe andelen er steget fra 3 til 9 % mens rødspætte andelen, der er den dominerende, er steget fra 41 til 62 %. Tunger blev ikke fanget i 1959-67, men i 1991-2002 udgør tunger 13 % af totalfangsten. Generelt for alle arter i yngelundersøgelsen, rødspætter, skrubber, tunger, slethvarrer, pighvarrer, fjæsinger, tangnål og tangsnarre, er at antallet af hver art er steget fra 1959-1967 til 1991-2002. Ligesom tunger optrådte fjæsinger ikke i fangsterne i 1959-1967, men i årene 2000 og 2001 er fjæsinger tilstede i fangsterne. Rødspætten Rødspætten starter sit liv i februar/marts som et æg, der flyder rundt i de frie vandmasser. Lave temperaturer betyder en større overlevelse af æg på grund af nedsat rov og infektion på æggene. Dette er set i Århus Bugt, da der var en sammenhæng mellem overflade temperatur og antallet af rødspætteyngel, jo lavere temperatur jo mere rødspætteyngel. Når rødspætteægget klækker, er dyreplankton som f.eks. vandlopper vigtige som føde for overlevelse af rødspættelarver. Dette er også vist i Århus Bugt; år med store forekomster af vandlopper hænger sammen høje forekomster af rødspætteyngel, jo flere vandlopper jo mere yngel. Ydermere viser resultaterne at høje forekomster af vandlopper hænger positivt sammen med næringssalttilførslen. Det vil sige at temperatur og næringssalttilførsel har indflydelse på antal af rødspætteyngel. En stor årgang rødspætteyngel kan følges til den bliver et år i kystzonen, derefter vil de, som 2-årige, svømme ud på dybere vand, og vil her være under påvirkning af iltsvind og fiskeri eller helt forlade Århus Bugt. Voksenundersøgelser på dybt vand (> 10 m dybde) I hele perioden 1991-2002 dominerer ising fangsterne. Størst var andelen i begyndelsen af 1990’erne hvor de udgjorde 90 % af fangsterne, men siden er andelen nedadgående til ca. 65 % i 2002. Rødspættefangsterne steg i 90’erne fra < 1 % i 1991 til ca. 10 % i 1999, for derefter at falde igen til ca. 2 % i 2002. Skrubbeandelen er vokset siden 1994 til ca. 6 % i 2002. Artssammensætningen (diversitet) fra 1991 til 2002 er undersøgt for: sardin, multe, ansjos, tangsnarre, brisling, grå knurhane, rød knurhane, ulk, rødtunge, panserulk, tungehvarrer, hvilling, torsk, slethvarrer, skrubber, pighvarrer, rødspætte, ålekvabbe, glyse, håising, hestemakrel, ising, sild, kuller, kulmule, fjæsing og sortkutling. Det viser sig at varmekrævende arter som multe, ansjos og hestemakrel optræder i større antal i dag end tidligere. Bundtemperaturen har de sidste par år været stigende, og der er en sammenhæng mellem bundtemperatur og det større antal varmeelskende arter der er kommet til i Århus Bugt. Rødspætte og ising Rødspætters og isings antal i forskellige dele af Århus Bugt er undersøgt i forbindelse med iltsvindet. Iltsvindet har bevirket at rødspætte og ising er trukket væk fra de områder påvirket af iltsvindet. Når ilt koncentrationen når et lavt niveau midt i Århus Bugt er områderne i Kalø Vig og områderne syd for Århus allerede hårdt ramt af iltsvind. Iltsvindet i disse områder medfører at tætheden af fisk falder i den centrale del af bugten, mens den stiger mod øst i bugten. Man kan således under iltsvind fange flere fisk i Begtrup Vig da fiskene flygter til hertil. At fiskene flygter fra områder påvirket af iltsvind skyldes bl.a. at deres fødekilde, bunddyrene, bliver påvirket af iltsvind. Rødspættens føde består af 90 % muslinger, især hvid pebermusling (Abra alba) og 10 % børsteorme. Isingens består af 50 % muslinger, hovedsageligt hvid pebermusling og 50 % slangestjerner (Ophiura). I 1996 – 1997 skete der en ændring i bunddyrssamfundet, hvor antallet af hvid pebermusling og slangestjerner blev reduceret. Denne ændring viste sig at være sammenfaldene med en tilbagegang af både ising og rødspætte. | |
| Flere nyheder | |
Send din kommentar
| Der er ikke indsendt nogle kommentar |
Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
| Fiskemagasinet.dk Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | Annonceinformation | Priser Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk |