Maj 2024 | Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø | | | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | | | Forrige | Næste |
|
Gratis - Fiskeparadis, Juli 2005 | 02/05/2005 00:00:00 | Oplev et fiske- og naturparadis Gratis
Ikast Sportsfiskerforening har 56 km fiskevand fordelt på Skjern Å, Vorgod Å, Rind Å, Fjederholt Å og Karup Å, hvor der kan fiskes efter laks, havørred, bækørred, regnbue-ørred, stalling, gedde, ål, brasen, skrubber og skalle. Samtidigt er det en smuk natur med et rigt insekt-, dyre- og fugleliv, hvor man de fleste steder kan fiske og nyde naturen uden at ”stå i kø” – der er højt til himlen og de fleste steder langt til næste fisker.
Har du lyst til at opleve dette fiskeparadis, har du muligheden i juli måned – gratis.
Ikast Sportsfiskerforening tilbyder dig et gratis fiskekort til samtlige foreningens fiskevande, som du kan downloade på internetadressen: http://www.iakst-isf.dk, hvor der også findes links til overnatningsmuligheder i området. Ønsker du flere oplysninger om fiskeriet, tilbyder foreningen endvidere guidede ture til forskellige steder. Se datoer og programmerne for de enkelte
ture på www.ikast-isf.dk/filer/GRATIS_guidede_ture_Juli_2005.pdf .
HUSK TILMELDING.
Der er ingen venteliste til medlemskab af foreningen, og indbetaler du kontingent + indmeldelsesgebyr – i alt kr. 1.075 for medlemskab i 2006 senest den 15. august 2005, kan du fiske resten af 2005 gratis.
Som medlem får du fuld adgang til foreningens hytte ved Hessellund i Karup med 6 køjepladser, som kan lejes for kr. 50,- pr. døgn pr. person samt foreningens hytte ved Vorgod Å.
Kort over foreningens fiskevande med billeder og korte beskrivelser af fiskemuligheder fremgår af foreningens hjemmeside. Spørgsmål vedr. de enkelte fiskevande kan rettes til de på hjemmesiden nævnte guider.
NB: På alle foreningens fiskevande bortset fra Fjederholt Å ved Slumstrup kan der fiskes med flue, spinner eller orm. Fjederholdt Å ved Slumstrup er alene fluefiskeri, catch and release og med modhageløse kroge.
PÅ GENSYN VED ÅEN
| Flere nyheder |
Send din kommentarDer er ikke indsendt nogle kommentar |
Du skal være logget ind for at indsende en kommentar |