Marts 2024 | Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø | | | | | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | Forrige | Næste |
|
Endnu en af Lilleåens kæmper | 10/09/2007 23:14:40 | Peder B. Jeppesen, næstformand i Hinnerup Lystfiskerforening, sørgede her til aften for den bedst mulige optakt til weekendens Gudenåkonkurrence.
For nylig satte Peder ny personlig rekord, da han var ude og vise fiskevandet i Lilleåen nedstrøms Balle Bro frem for et nyt medlem. Havørreden var på ca. 3,5 kg, og dermed Peters hidtil største fra Lilleåen.
Men her til aften lykkedes det ham at distancere sin nye rekord med adskillige længder, da han et stykke opstrøms Balle Bro efter en heftig fight landede en af åens meget flotte kæmper. Og som han senere kunne konstatere bliver wobbleren, han anvendte, nok aldrig til wobbler igen!
Efter en tur forbi bestyrelseskollegaen fra Hadsten Lystfiskeriforening, Poul Erik Jakobsen, som sørgede for at fisken blev fotograferet (billedet er dog ikke et af disse), gik turen til Langå Camping, hvor fisken blev indvejet til månedens konkurrence. 8,08 kg og en længde på 86 cm. Og en meget flot fisk oven i købet.
Et stort tillykke til Peder, der om nogen har slidt i det ved Lilleåen for at få en god fisk på land.
Knæk & Bræk
Steen Lindkvist Nielsen
Hadsten Lystfiskeriforening
http://www.lilleaaen.dk
| Flere nyheder |
Send din kommentarDer er ikke indsendt nogle kommentar |
Du skal være logget ind for at indsende en kommentar |