Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:14-05-2024
Menu
Kalender
Maj 2024
MaTiOnToFr
12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
En sæson med Dream Bait18/09/2007 18:15:01
I denne sæson skulle der flere boller i suppen, jeg havde hørt en del om DB og besluttede mig for at give disse nye spændende boilies en chance.

Først og fremmest sværger jeg mest til hjemmerul, så derfor gik jeg mig i kast med at eksperimentere lidt med Dreamy North Atlantic Salmon Flour og North Atlantic Salmon Oil, og kom op med en boilie som jeg har valgt at kalde "Spicy salmon" På min første tur i foråret til et større Jysk vand fik jeg bl.a. en spejler på 4,7kg på denne boilie. Senere fandt jeg det meget effektivt at booste mine fiskemix agn i Salmon oil, ved at coate dem og lade dem trække i køleskabet et døgns tid inden brug.






Opskrift på Spicy Salmon
20% grov semolina
20% Dreamy Atlantic Salmon Flour
10% æggepulver
10% fuldfed sojamel
10% majsmel
10% grov rismel
10% kalve-mælkserstatning
5% hvedemel
5% hvedekim

pr. æg tilsatte jeg
1 spsk. paprika
1 spsk. knust paprika
1 spsk. sø chili pulver
10ml Dreamy North Atlantic Salmon Oil
1 tsk. pure betaine pulver
0,5ml sweetner
lidt salt

Jeg har i igennem hele sæsonen stort set altid fisket med DB på mindst én af mine tackler, og i starten af sæsonen fiskede jeg meget med Strawberry & Squid, Fruity og Pineapple, da det var disse varianter jeg havde mest tiltro til, men jeg må blankt indrømme jeg fangede intet på dem hele foråret, det var kun mine egne Spicy Salmon, og majs boilies der tog fisk. Det kan der være flere grunde til, andre der fiskede med DB kunne jo godt fange fisk på dem. Dette skulle dog ændre sig da jeg noget skeptisk for første gang satte en Monster Crab Dreams på hairet, her fik jeg en fin skæller allerede på den første overnatning, og flere fulgte i løbet af sommeren. Den meget diskrete duft af krabbe, er åbenbart noget de små banditter ikke kan stå for.


Monster Crab gjorde forskellen!
Her i weekenden deltog jeg i DKK's fishin hvor jeg også satsede på Monster Crab på det ene af mine tackler. Dette skulle senere vise sig at blive en klog beslutning.

Mit Monster Crab tackle sejlede jeg ud til en sivskov ca. 225m ude, og lagde en fodring bestående af, fodermajs, tigers og pellets, suppleret med et par freebies..

Efter et kraftigt regnskyl var min makkers bidemelder ved at stå af, og for en sikkerheds skyld, gik jeg over for at tjekke mine. Ligesom jeg skulle til at hive lidt i linen droppede svingeren pludselig. Der var dropback på mit distance tackle. Modhug og et par gode dunk svarede igen ude i dybet. Fighten gik nu stille og roligt uden alt for meget tumult, og 10min senere kunne min makker sikkert nette en gudesmuk spejler, som i øvrigt også blev vinderfisken for største spejler. Bedre start fåes næppe! Herefter fortsatte det gode fiskeri og jeg kunne søndag gøre status med 4 karper på land på hendholdsvis 6.95(ny pr. spejl), 7.0(skæl), 7.85(skæl) og 9.32(ny pr. skæl), alle taget på Monster Crab, mine egne hjemmerul trak desværre nulbon.

Alf Nissen
JyskSpecimen.dk
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk