Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:28-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Huller på fjordbunden kan skade fiskelivet26/03/2008 10:03:38
Havkatten er en knap ti meter lang glasfiber-kutter med lav dybgang. Båden er indrettet til trawlfiskeri og bundprøvetagning.

Fra den 25. marts til den 2. april 2008 er DTU Aquas skib Havkatten på togt i Nørrefjord på Fyn for at undersøge, om fjordbunden er fuld af kratere efter
råstofindvinding. Sugehuller kan være årsag til dårlige miljøforhold, som har fået fiskene til at forsvinde.

Togtet markerer samtidig opstarten på et nyt projekt hvor DTU Aqua, i samarbejde med amatør- og fritidsfiskere i området, vil undersøge de lokale fiskebestandes tilstand i Nørrefjord i Helnæs-bugten på Fyns syd-vestkyst og desuden vurdere, om man vil kunne få fiskene tilbage til fjorden via naturgenopretning, dvs. ved at genskabe de oprindelige bundforhold i fjorden.


10 meter dybe huller
I følge lokale beretninger er der blevet hentet sand, grus og ral op fra fjordbunden i Nørrefjord ved stiksugning i 70'erne. Stiksugninger kan efterlade huller på op til ti meters dybde i fjordbunden. Kraterne kan måle 10-50 meter i diameter. Spørgsmålet er, om sugehullerne stadig er der - og om de er forklaringen på de manglende fisk og den rådne lugt i fjorden.

´På bunden af dybe sugehuller er der ringe vandudskiftning, så vandet er iltfattige. Død vegetation, der falder ned, bruger de sidste rester af ilt, når det rådner, hvilket medfører dannelse af svovlbrinte, der er som gift for fiskelivet.'

'Lokale dykkere melder, at de har set flere dybe huller i havbunden med tydelige tegn på iltsvind. Det bekræfter mistanken om, at råstofudvinding kan have en negativ indflydelse på fjorden fiskefauna, selv om det er flere årtier siden den skete. Det vil vi nu undersøge systematisk. Nørrefjord er ikke blevet opmålt siden 1892, så vi har ingen viden om, hvordan de seneste 30-40 års råstofudvinding har påvirket bunden," siger seniorforsker og projektleder Josianne Støttrup, DTU Aqua.

Det første år bliver fjordbunden opmålt for at få svar på, om de gamle sugehuller stadig eksisterer. Endvidere vil fjordens fiskebestand blive undersøgt, dels af lokale amatørfiskere, som skal fiske på udvalgte steder og tidspunkter, og dels af DTU Aqua, som gennemfører to større fiskeribiologiske undersøgelser i maj og august 2008. Her vil man blandt andet fiske med biologiske oversigtsgarn med forskellige maskestørrelser, så man får oplysninger om alle fiskearter - og kke kun dem med en størrelse, som især interesserer fiskere.

Desuden bliver der indsamlet oplysninger fra eksisterende rapporter og gennem interview med myndigheder.


Naturgenopretning måske næste skridt
Hvis undersøgelserne bekræfter, at det er den tidligere råstofudvinding i fjorden, som er årsag til de dårlige miljøforhold, bliver næste fase i projektet at undersøge mulighederne for at få restaureret havbunden og dermed få fjorden bragt tilbage i en økologisk balance, så fiskene atter kan trives.

Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk