Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:28-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Anmeldelse: Nyt P&T-magasin på gaden04/05/2008 17:28:35
Der er kommet et nyt P&T-magasin på nettet. Det bliver sat op som et rigtigt fiskeblad, men findes foreløbig kun i en onlineversion. Du kan se det her:

http://www.putandtakemagasinet.dk/

Jeg har selv tidligere fået tilsendt noget materiale fra initiativtageren, og det så spændende ud. Men på en A4-side talte jeg ikke mindre end 51 stave- og skrivefejl. Det samme gør sig desværre gældende i onlinebladet, og hvis man hænger sig i stavning så er bladet nærmest ulæseligt. Der er desværre ikke en der kan læse korrektur, og meget simple ting er forkerte. Eksemplvis hvad der skal med stort forbogstav og hvad der ikke skal. Det rodes der rundt i.

Derudover er sammensatte ord ikke favoritten her - naturskønne bliver til natur skønne - og det er ikke godt nok hvis man vil lave noget seriøst.

Jeg vil sige at jeg synes at bladet er en rigtig god idé, men udførslen er desværre til dumpekarakter. I ingen af artiklerne i bladet undgår man de irriterende stave- og skrivefejl, og det er en skam.

Stor ros for initiativet men også ris for ikke at tage læserne seriøst i forhold til stavningen.

Mads Hussing
Flere nyheder

Send din kommentar
Steen Lyngsø
En stor ros herfra til folkene bag www.putandtakemagasinet.dk
Jeg er åbenbart ikke så god til at stave, idet jeg ikke havde nogle problemer med at læse magasinet !

Gad vide om Hr. Hussing kan læse sit eget online magasin. Her er der da åbenbart ikke nogle korrekturlæsning på de mange indlæg som bliver sendt ind til dette.

Held og lykke med P/T magasinet fremover, det skal nok blive til stor glæde for de mange lystfiskere, som bruger de mange fine ørredsøer landet over.
Mads Hussing
Hr. Lyngsø (vi er åbenbart på efternavn) har helt ret i at jeg ikke læser korrektur på folks indlæg. Det er jo så heller ikke folks indlæg der er masser af fejl i i ovennævnte magasin, det er i alle artikler. Der er endda fejl i en overskrift... Hr. Lyngsø ved godt at han sammenligner pærer og bananer, men det er et billigt trick og han håber at score billige point på det.

Og ellers er vi enige om at det kan glæde de mange lystfiskere som bruger P&T-vande.

Der er også stor ros herfra for initiativet, men det jeg kritiserer er stave- og skrivefejl. Hvis nu Hr. Lyngsø ikke er så god til at stave, så håber jeg at Peter Kirkby eller andre retter dem inden de kommer i Fiske-Feber.

Jeg talte med initiativtageren inden lanceringen, og fortalte at der var rigtig mange fejl i det udsendte materiale, og at jeg synes de skulle tænke over det, og hvis ikke de var stærke i stavningen så få hjælp til det.

Jeg har fået en SMS her til aften hvor ejeren siger at det er kørt gennem stavekontollen og der er 3 der har kigget på det skrevne.

Men så forstår jeg ikke man kan skrive:

"Udfyld fangstraporten" når rapporten er med to p´er.

"Og i den forbindelse vil artikler og indslag fra vores læsere vær velkomne" - der mangler et e i "vær".

"Da alle fik kaste deres agn i vandet" - der mangler vist også et bogstav.

"regnbue ørred" - når man laver et P&T-magasin og ikke ved at regnbueørred er et ord, så ser det skidt ud.

Tusaagaard er et sted blevet til Tuaagaard.

Jeg kunne blive ved og ved og ved.... Men det kan godt være at jeg er gammeldags og synes at sprog og stavning skal være i orden når man udgiver noget og gerne vil have tages seriøst. Jeg gad nok at se hvis Fiske-Feber, Fisk & Fri, Fiskeavisen eller Sportsfiskeren udkom med det dårlige sprog og de mange fejl. Jeg kan uden at anstrenge mig snildt finde 200 stave- og skrivefejl i onlinemagasinet - og det synes jeg ikke er OK.

Men for at ingen skal misforstå det - jeg synes det er et fedt initiativ - jeg har endda et P&T og vil rigtig gerne støtte initiativet, men kun hvis niveauet hæves.

Og ja, find bare en fejl eller to i mit indlæg :-) Selvom jeg synes at jeg staver temmelig godt, ville jeg aldrig udgive et mere eller mindre rigtigt blad uden at lade andre se det igennem. Og de andre skulle naturligvis være nogen jeg regner med kan stave.
Thoke Wistoft
Imponerende anmeldelse fra dig Mads.

Jeg finder det dybt latterligt at du kan kritisere andre så groft, mht. små skrivefejl, når I selv har en konkurrence kørende, hvor præmier og hele setup'et ikke har været gældende de sidste 5 måneder.

Så vidt jeg er orienteret er der ikke et eneste ord på fiskecuppen mht. præmier, der er korrekt?

Jeg har læst en tidligere lænke med at i forhandler om præmier med sponsorer, men er det ikke på tide at alle deltagere får at vide hvilke præmier der er i konkurrencen?

Selvom reglerne er gamle må det efterhånden danne præcedens for årets konkurrence?
Mads Hussing
@Thoke,

Jeg skal lige forstå det ret:

Fordi jeg stikker næsen frem og tager en masse initiativer må jeg ikke have en mening om noget. Men sådan en som dig, der ikke tager nogen initiativer og ikke starter noget, du må have en masse meninger, blandt andet om undertegnede..??

Jeg kan sige at under alle omstændigheder, så sker der en masse med Fiskecuppen inden for nogle dage. Hvis jeg kunne rette teksten med præmier derinde havde jeg gjort det, men det kan jeg desværre ikke. Jeg er ikke den store tekniker, men tager mig af det redaktionelle.

Hvis der er behov for yderligere at debattere Fiskecuppen, så lad os tage det i en anden tråd, for ikke at kapre denne nyhed/tråd der handler om noget helt andet.
Thoke Wistoft
@ Mads

Nej du har ikke forstået mig ret.

Din nedsabling af magasinet er jo helt urimelig. Hvad ville du sige til at nogen omtalte dit magasin på den måde? Det har vi jo svaret på i din tekst lige ovenfor!

Du kunne jo have skrevet: "Desværre forstyrrer de mange stave- og korrektur fejl læsningen"

Jeg starter en ny tråd i næste uge, hvis fiskecuppen ikke er opdateret, og jeg er egentlig ligeglad med undskyldningerne for hvorfor den ikke er opdateret
Mads Hussing
@Thoke,

Jeg er vant til at alle har en mening når jeg stikker næsen frem. Jeg tror Fiskemagasinet og de andre ting jeg laver er blevet omtalt på alle de måder den kan, både positivt og negativt. Folk er velkomne til at komme med de meninger og ideer de har, og så tager jeg naturligvis dem jeg kan bruge.

Jeg opfordrede ham der laver P&T-magasinet til at bruge kræfter på stavningen allerede inden det kom på gaden, da jeg kunne se der var nogle store problemer der. Det tog han ikke alvorligt, og det er, i min verden, et klart valg. Han er ligeglad med stave- og skrivefejl, og det er det jeg kommenterer.

Det er normalt også et klart valg når jeg vælger ikke at bruge nogle af de idéer der kommer ind, og det kan folk så kritisere mig for.

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk