Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
OPDATERET: Gratis foredrag om lystfiskereventyr på Færøerne06/01/2009 11:23:38
Nu vil ildsjæle fra Færøerne inspirere danskerne. To gæve færøske skippere kommer til København for at fortælle med ord, billeder og film om de store naturoplevelser, som Færøerne rummer. Ø-riget har rigtig meget at byde på - ikke mindst for lystfiskere.

Skipperen Mágni Blastein og Petur Simmonsen, der begge taler flydende dansk udover færøsk, øser af deres viden om forholdene på Færøerne i et foredrag i København 15. januar kl. 19. Blandt deltagerne trækkes der lod om en komplet lystfiskerrejse for to personer til Færøerne. Foredraget er gratis og foregår hos Sport Dres på Frederikssundsvej 50 i København NV. Her kommer også lystfiskerentusiasten Preben Kæseler og giver gode råd om fisketeknik i havet omkring de 18 øer, der udgør Færøerne. Han har mange års erfaring med havfiskeri i hele Nordatlanten.

På Færøerne er der mulighed for at fiske steder, hvor ingen før har fisket. For lystfiskerne er det meget tillokkende, at det altid er muligt at ligge i læ af øerne og fiske; Det betyder, at lystfiskerturister stort set aldrig behøver blive slukørede over ture, der aflyses på grund af vejrliget.

Farvandet omkring Færøerne er en helt ny turistdestination for havfiskeri, som tiltrækker entusiaster fra hele verden. Alt imens man står på dækket og fisker, kan man opleve grindehvaler, gråsæler og et meget rigt havfugleliv på tæt hold. På Færøerne fisker man typisk efter sildehaj, torsk, helleflynder og kuller.

Fakta: Færøerne som turistland

- Der bor 50.000 mennesker på Færøerne og indbyggerne taler alle dansk.
- Man kan betale med danske kroner og dankort på Færøerne.
- Rejsetiden fra Danmark til Færøerne er halvanden time i fly. Man kan også sejle dertil og tage bilen med.
- Færøerne har en meget veludviklet infrastruktur. Et moderne vejnet og utallige tunneler og broer binder øerne tæt sammen, så det er ligetil at komme rundt i landet.
- De 18 øer, der tilsammen udgør et areal på 1400 kvadratkilometer, er af vulkansk oprindelse og ligger i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Skotland, Island og Norge.
- Færøerne er kåret som de allerdejligste øer i verden af magasinet National Geographics 522 turist- og rejseeksperter. Kåringen begrundes blandt andet med øernes fantastiske landskab og deres stærke kultur og historie.

Arrangementet på Sjælland foregår 15. januar 2009 hos Sport Dres, Frederikssundsvej 50, 2400 Kbh. NV.

Der afholdes desuden foredrag i Århus - Grejbiksen, Randersvej 397, 8380 Trige tirsdag 13. januar kl. 19.00 og i
Odense - Ækvator Sport, Nyborgvej 3, 5000 Odense C 14. januar kl. 19. Mere om arrangementerne her: www.shift.dk/fisketur.
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk