Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFrLøSø
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Torsketrolling ved Langeland20/01/2005 00:00:00
<B></B>

I farvandene omkring Langeland oplevede Michael Riis et forrygende trollingfiskeri med paravaner. Det var ikke, som ventet, havørred, der huggede men derimod hidsige forårstorsk. Og oplevelsen blev ikke ringere af, at fiskeriet foregik med let spinnegrej.

<I>Af Michael Riis</I>
Det var forår og i begyndelsen af april. Luften var kølig og klar, og de kolde nætter besøgte stadig Langeland. Det var en smuk morgen med næsten ingen vind. Vi forlod havnen og fulgte kysten nordpå, så hustagene i Lohals blev mindre og mindre.

<B>Effektive paravaner</B>
Vi ville trolle havørred i farvandet omkring Langelands nordlige spids. Vi havde fire stænger ude og fiskede med lange tynde sølvfarvede sildelignende blink. Ved hjælp af paravaner i forskellige størrelser fiskede blinkene på to til seks meters dybde. Det kan betale sig at fiske havørred i vandsøjlens øverste tredje del, da dens syn er indrettet, så den primært ser byttefisk, som svømmer foran og over sig selv. Og når vandet er køligt om foråret, søger ørreden opad.

En paravane er kort fortalt et skeformet blylod, som monteres omkring 1,5-2 meter før blinket. På grund af paravanens skeform, virker den som en synkewobler, der afhængig af paravanens vinkel og vægt trækker avnen ned på den rette dybde.


Vi affiskede området i store bløde sving parallelt med kystlinien. På den måde varierede fiskedybden, og svingene gav blinkene en mere lokkende gang, da deres fart hele tiden øges og aftages. Og på en stille dag som denne, med næsten havblik, var det kun en fordel, at kunstagnen ikke fiskede i direkte forlængelse af bådens sejlretning. Det har jeg før oplevet som udslagsgivende på vindstille dage som denne. Det forholdsvis lave vand og det vindstille vejr medførte, at vi fiskede med linelængder på mindst 30 meter.

<B>Hidsige forårstorsk</B>
Bang! To ud af fire stænger bøjede sammen på nøjagtig samme tid. Var det dobbelt havørredhug? Min makker nåede akkurat at stoppe bådmotoren, da de to andre stænger øjeblikket efter fulgte trop ved lyden af bremser, der brokkede sig.

Der stod vi med en stang i hver hånd med fisk på hver. En herlig men samtidig frustrerende situation. For vi havde et stort besvær med at holde linerne adskilt. Jeg valgte at hive den mindste fisk ind så hurtigt som muligt. Fisken var en lille hidsigprop, og det føltes som en ørred. Så jeg blev overrasket, da en mindre torsk kom til syne.

Fisken på min anden stang var straks større. Og hvis jeg ikke havde haft en god idé om, at der var torsk på spil, havde jeg nok ikke taget det så roligt. For fisken i den anden ende af linen gav god modstand og fik min tynde 9-fods spinnestang til flexe som en flitsbue. Fisken tog hurtige hidsige udløb og opførte et skuespil, som et pænt stykke hen ad vejen mindede om en ørreds sidste forsøg på at gøre sig fri. Men ind kom en stor fed torsk i de smukkeste farver.

Min makker valgte at fighte begge sine fisk samtidigt. Det så ret komisk ud, fordi han, med tungen lige i munden og stængerne strittende til hver sin side, skiftevis skulle køre line ind på hver af de to hjul. Men ind kom to pæne stegetorsk.

<B>Langelands farvande er et torskeparadis </B>
Paravanerne viste sig at være ret effektive til at få blinkene til at gå på den rette dybde. For vi forsøgte også at ankre op og kaste uden paravaner. Men det gav slet ikke det samme resultat. Dog kan paravanerne besværliggøre landingen af større fisk, hvis man monterer paravanen længere end en stanglængde før blinket. Vi eksperimenterede også med andre blink. Og det var stort set ligegyldigt, hvilke blink vi benyttede. Faktisk var store rød- hvide skeblink til gedder en rigtig ”killer” til forårstorsk.

Vi sejlede i ottetaller hen over det samme område igen. Og kort tid efter gentog scenariet sig atter. Men nu kun på to stænger. Området omkring Langelands nordlige spids var fyldt med torsk. Så det gjorde faktisk ikke noget, at vi ikke fik ørred indenbords. For på let grej var det en sand fornøjelse at dyste med de iltre forårstorsk.
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk