Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFrLøSø
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Kystfiskeri i Sverige11/10/2005 00:00:00
7. udsendelse:
Titel: "Ta’ med ud og fisk - Kystfiskeri i Sverige"
Tid: Februar 1996
Gæster: Toke Hermann, Kim Frederiksen og Hans Henrik
Foto: Peter Simonsen og Kasper Lange
Lyd: Kasper Lange

"Ta’ med ud og fisk”-redaktionens hidtil første udlandstur gik til Trollingcampen i Sølvesborg ved Pukaviken. Der skulle være en stor kystfiskekonkurrence og vi ville deltage. Det foregik over en hel weekend og alle rapporter fra området tydede på fantastisk fiskeri.

I dagene op til at vi tog afsted blev det meget meget koldt i Sydsverige, og da vi ankom var der is de første meter ud fra strandkanten. Det begyndte tilmed at sne, og når sneen lagde sig i vandet blev det til grødis. Så meget af det vand vi fiskede i var rent grødis; ikke de bedte betingelser for godt kystfiskeri efter havørreder.

Vi forsøgte og forsøgte hele weekenden, men lige lidt hjalp det. I konkurrenceområdet omkring Pukaviken var det meget småt med fisk der blev taget og vi valgte derfor at prøve andre af sydsveriges kyster for at se om fiskeriet var bedre andre steder. Flere steder blev prøvet, og kun fordi kameramanden, Peter Simonsen, glemte sit kamerastativ på den næstsidste kyststrækning vi var på fik vi lidt ekstra tid.

Den tid benyttede Kim Frederiksen til at fange turens eneste havørred; en let farvet fisk på ikke mindre end 6,5 kg. Kameramanden havde heldigvis efterladt kameraet ved os andre, så lydmanden, Kasper Lange, snuppede det hurtigt op på skuldrene og fik foreviget den sidste del af fighten og vores andres kæmpe glæde over at Kim havde fanget den meget flotte fisk. Alt i alt en god og meget hyggelig tur, som vi havde forventet meget mere af, men sådan er det jo alt for mange gange...
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk