Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFrLøSø
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Karpefiskeri i Lammefjordskanalerne11/10/2005 00:00:00
9. udsendelse:
Titel: "Ta’ med ud og fisk - Karpefiskeri i Lammefjordskanalerne"
Tid: Maj 1996
Gæst: Kenth Esbensen
Foto: John Dahl og Peter Simonsen
Lyd: Kasper Lange

Så skulle ”Ta’ med ud og fisk” ud og fiske efter karper. Vi havde flere steder vi kunne tage hen, men efter mange overvejelser valgte vi Lammefjordskanalerne, nærmere bestemt Sydkanalen. Sydkanalen indeholder lidt færre fisk end Nordkanalen, til gengæld er gennemsnitsvægten højere. Dagen før vi skulle optage, holdt hele holdet et møde på DK4, og vi kiggede blandt andet på vejrudsigten der forudsagde regn og storm dagen efter. Vi var tæt på at opgive, men besluttede at tage af sted alligevel. Den beslutning skulle vi bestemt ikke fortryde.

Meteorologerne tog fejl og dagen efter var det skønt forsommervejr, samtidig med at vi fandt et sted med læ kunne det ikke blive bedre. Nu manglede vi bare at få fanget nogle karper, og med mig til at hjælpe med det havde jeg, Kenth Esbensen, forfatter og redaktør af magasinet for medefiskere - Carp Hunters. Der gik ikke lang tid før de første fisk kom på land, så nu kørte det hele på skinner.

Kenth øste ud af sine store viden om Lammefjorden i almindelighed og karpefiskeri i særdeleshed. Vi fangede 21 karper på det døgn vi var af sted, og vi havde hele to dobbelthug. Jeg skylder en stor tak til DR-fotograf John Dahl for frivilligt at stille op til at filme for en "konkurrerende" kanal. John fik samtidig smag for karpefiskeriet, idet han fangede to karper, én på flåd og en på bundmede. De fleste metoder inden for moderne karpefiskeri blev gennemgået, men det døgn var det helt almindeligt flådfiskeri med et par maddiker på en lille krog der var alle andre metoder totalt overlegen. Et fantastisk døgn, blev efter min mening til en rigtig god udsendelse for alle der var nystartede eller overvejede at starte på karpefiskeriet.
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk