Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFrLøSø
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
JUNIORFESTIVAL i SORØ-SØERNE13/04/2005 00:00:00
JUNIORFESTIVAL 3.-4.-5. JUNI  2005 i SORØ-SØERNE

Foreninger med aktive juniorer og ledere inviteres af SORØ LYSTFISKERFORENING til Junior-festival 2005. Festivalen foregår som vanligt i Sorø-, Pedersborg- og Tuel Sø.Prisen er som de sidste mange år på 205 kr. pr. junior og leder. Dette dækker fiskekort, teltplads til medbragte telte, morgenmad, middagsmad og aftensmad lørdag, samt morgenmad og middagsmad søndag. Endvidere sejlads på søerne. Fiskeriet på søerne er typisk rigtig fint i juni måned. Deltagere fra tidligere år vil måske huske, at der under festivalen bl.a. er blevet taget en sandart på 5,61 kg. og en gedde på 8,2 kg.

Også i år er der mange præmier, fuldt på højde med de andre år.

Kig lidt i materialet, og meld jer så til, eller ring og få en sludder med Peter på 57 83 24 40/mobil 21 42 05 65 - eller Martin på 57 82 08 48, hvis der er spørgsmål.

<B>Konkurrenceregler:</B>
Præmier: Der udleveres max. 1 præmie pr. fiskeart pr. deltager.
Følgende mindstemål skal overholdes:
Søørred: 40 cm. Gedde: 50 cm. Sandart: 50 cm. Aborre: 25 cm. Skalle: 20 cm. Brasen: 30 cm.
Ål: 40 cm.

OBS: For at gøre det mest retfærdigt er må kun fiskes med max. 2 stænger pr. deltager.

<B>Angående fiskeri fra både:</B>
Lederen fra de enkelte foreninger afleverer, senest fredag aften kl. 20.00, liste med navne på de deltagere, der ønsker fiskeri i båd, til ledelsen i SLF’s klubhus. Bådhold vil bestå af tre personer pr. hold. Der er mindst 1 bådhold til hver forening. De øvrige år fik alle mulighed for bådfiskeri. Hvert bådhold får mindst 5 timer.

Valg af tid og bådhold varetages af festivalledelsen, og foregår ved lodtrækning.

Tider: Lørdag 07.00 - 12.00. Lørdag 12.30 - 17.30. Søndag 07.00 - 12.00.

Overvågning: Bådholdene vil være overvåget af ledsagerbåde. Bådholdene skal følge ledsagerbådenes anvisninger. I tilfælde af for dårligt vejr kan ledelsen aflyse sejladsen.

UNDER OPHOLD I BÅDE SKAL ALLE BÆRE REDNINGSVEST.

<B>Tips om fiskegrej:</B>
I søerne er følgende specielt effektivt: Jigs, spinnere, blink og agnfisk er godt til rovfiskene. Jigs er specielt godt fra båd på grundene, gerne med en strimmel fisk på krogen. Stænger og hjul behøver ikke at være særligt kraftige, og linetykkelser på 0,20 - 0,30 er almindeligt brugt. Fiskeriet efter fredfisk er godt med orm, men også ”proff” medefiskeri kan være fantastisk. Der vil blive lagt bøjer ud på grundene, så selv ”nye” kan finde de gode lokaliteter.

<B>Oplysninger i øvrigt:</B>
Præmierne: Der vil være præmier til de 7 største fisk i følgende 5 fiskeklasser: GEDDE, SANDART, ABORRE, SKALLE og BRASEN. Desuden til de 3 største ÅL. Ved specielle fangster kan festivalledelsen uddele yderligere præmier efter eget skøn.

Indkvartering: Denne foregår i egne medbragte telte/campingvogne. Strøm kan ikke loves, men der vil være opsat lys på pladsen. Der er mulighed for grill på pladsen lørdag, til eget fisk/kød.

Værdigenstande er på eget ansvar.

Huskeliste for deltagerne: Det er godt at medbringe håndklæde, sæbe, tandbørste, støvler/waders (til fiskeri fra land), regntøj, årstidens tøj og sovegrej. Husk at foreningerne selv skal medbringe telt/campingvogn.

Fiskegrej - slik - drikkevarer: En del af dette vil kunne købes ved klubhuset, til rimelige priser.

Almindelige ordensregler: Under morgenmaden skal alle huske at smøre deres egen mad-pakke. Er en deltager for ung, er det lederens ansvar. Bordoprydning foretages efter hvert måltid. Efter kl. 23 skal der være ro i området, men der må gerne fiskes!!

Indvejning af fangne fisk: Lørdag senest kl. 23.00 og søndag senest kl. 15.00

Fisk, der ikke er indvejet lørdag kl. 23.00, indgår i søndagens indvejning. Fisk kan opbevares, hvis de afleveres i plastpose, med navn på deltager og forening.

Fiskeri fra båd: i hver båd må der højest være 3 deltagere. Fiskeriet skal foregå siddende, og med redningsvest på. SLF har veste til udlån. Fiskeri i Pedersborg Sø foregår kun fra land.

Opankrede både må ikke betrædes, og beplantningen skal skånes. Affald skal lægges i de opstillede skraldespande. Overtrædelser kan medføre udelukkelse fra festivalen.

Protester: Skal afleveres skriftligt og indleveres senest søndag inden præmieoverrækkelse.

Alt fiskeri foregår på eget ansvar!!!

<B>Kontaktpersoner SLF:&nbsp;&nbsp;&nbsp;</B>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;
Peter Machholdt. Møllevænget 26. 4180 Sorø. Tlf: 57 83 24 40/21 42 05 65
Martin Blond. Skovbrynet 6, st. 4180 Sorø. Tlf: 57 82 08 48

Sidst tilmeldingsfrist er 24. maj 2003.

Tilmelding skal indeholde: Foreningens navn og adresse, antal juniorer, antal ledere samt navn, adresse og telefonnummer på ansvarlig kontaktperson.

Med venlig hilsen – bestyrelsen SLF
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk