Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:28-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Overmoden havørred20/04/2005 00:00:00
Hej Biolog !

Jeg fangede i går en blank havørred på 47 cm og 1.2 kg med løse skæl, på kysten vel at mærke. Jeg betænkte mig ikke på at slå den ihjel. Da jeg kom hjem og skulle rense den, havde den imidlertid rogn.

Da fredningstiden vel er indført for at give dem fred til at gyde, er det så ikke underligt at træffe på én med rogn nu, og oven i købet en blank ?

Med venlig hilsen Sven Riis, Søndervangen 29, II th, 8260 Viby J.


<B>Svar: </B>
Da jeg gennemførte mine undersøgelser af havørreder i vandløb, havde jeg fra begyndelsen en skabelon inde i hovedet. Den sagde, at havørreder gyder i november og december. Det viste sig, at der ofte forekom havørreder, der endnu&nbsp; ikke havde gydt i januar. Det viste sig også, at havørreder kan finde på at vandre retur mod havet fuld af rogn. Det var især mine fjordundersøgelser, som bekræftede at det forholder sig således.

Ved at indsamle mange hundrede havørreder gennem en periode på ca. 10 år, fandt jeg at overmodne fisk på kysten er ret almindelige i det tidlige forår, dvs. marts-april.
Det observeres ved, at al rognen ligger i bughulen, hvor det resorberes af fisken.

Det kan virke ret uforståeligt. Der er flere mulige forklaringer:

1. Nogle havørreder støder på forhindringer på vej gennem vandsystemet, som forsinker dem så meget at deres instinkt om at gyde ikke fører til noget.

2. Nogle fisk finder ikke en mage på det rette tidspunkt. Hunner er i stærkt overtal og således må hver han klare flere gydninger.

3. Fisken kan blive syg, f.eks. skimmelssvamp og må vandre i saltvand for at rense sig.

Når du fanger en blank havørred, som viser sig at have rogn, så melder der sig et dilemma. Farvede fisk har fredning, men den er jo ikke farvet. Nedgængere er også beskyttet gennem lovgivning, men det er ikke en nedgænger, for en nedgænger har jo gydt.

Fisken er naturligvis kønsmoden, ellers ville den ikke have rogn. Det korrekte udtryk er en overmoden fisk, som af uransaglige årsager undlod at gyde. Mig bekendt findes ingen speciel lovgivning for denne type af "falske nedgængere". Du fangede den sikkert i forventning om, at det var en umoden havørred med små rognstrenge, men selvom den var overmoden er det svært at se udenpå fisken. Det kræver special viden, som de færreste har. Derfor har du handlet som de fleste andre ville gøre, hvilket jeg ikke kan se er i modstrid med den gældende lovgivning.

Et interessant spørgsmål melder sig: Gad vide hvordan du oplever fisken som spisefisk ? Hvis du er vant til at spise blanke havørreder og synes denne smager lige så godt, så tyder det på, at den overmodne tilstand ikke forringer spisekvaliteten.

Hilsen Fiskemagasinets biolog
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk