| Forum | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind |
| Annoncer:
| Dato:28-04-2024 |
| Menu |
Forside
| Kalender |
| April 2024 | ||||||
| Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø |
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
| 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
| 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
| 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 |
| 29 | 30 | |||||
| Forrige | Næste | ||||||
| Afstemning |
 |
Antal registrerede brugere: 7365 Status: Du er ikke logget ind! Ny bruger: Bliv oprettet som bruger |
| NYHEDER |
| "Undlad udsætning af karper" - Et andet syn på fiskedøden i Gentofte Sø | 04/05/2010 10:54:38 |
 Biolog Thomas Vikstrøm fra Dansk Ornitologisk Forening udtalte til Villabyerne at medmindre Gentofte sø bundfrøs, så ville der ikke komme fiskedød i søen. Den teori holdt ikke vand, og jeg kontaktede blandt andre Thomas Vikstrøm. Det er der nu kommet følgende lange udtalelse ud af:"Undertegnede udtalte den 11. februar til Villabyerne at der næppe ville blive megen fiskedød i Gentofte Sø efter denne vinter samt at kommunen ikke burde lave våger i søens is til fiskene. Imidlertid mødte der efter bortsmeltningen af isen den besøgende ved søen et sørgeligt syn i form af store mængder af døde fisk, og op til påske måtte kommunen køre hele 1,5 tons døde fisk til Vestforbrænding, vægtmæssigt hovedsagelig karper. På den baggrund har de ovennævnte synspunkter forståeligt nok givet anledning til en del reaktioner. Synspunkterne, hvoraf i hvert fald det første åbenlyst ikke holdt vand, byggede imidlertid på følgende tre kendsgerninger: - Efter alle isvintre siden 1966 har der kun én gang tidligere været konstateret omfattende fiskedød i søen, nemlig efter vinteren 1978-79 - som var langt hårdere og meget længere end vinteren 2009-10 - I isvinteren 1978-79 lavede kommunen netop et antal våger i søens is af hensyn til fiskene - Efter isens bortsmeltning fra søen i foråret 1979 måtte kommunen fjerne 3 tons døde fisk fra søen Det var dengang den almindelige opfattelse at den omfattende fiskedød i 1979 netop skyldtes at de kunstige våger havde vækket størstedelen af søens fisk, heriblandt et stort antal store karper, af deres vinterdvale i søbunden. Hvorefter fiskene alligevel ikke kunne få ilt nok og derfor døde i stimevis mens de næsten bogstaveligt talt stod som sild i tønder i vågerne og pattede i overfladen, som man siger. Det må derfor betragtes som tvivlsomt om man kunne have hjulpet fiskene denne gang ved at gentage nummeret med kunstige våger i søens is. Der er i den forbindelse grund til at påpege et helt andet og alt for ofte overset for problem for søens miljø, nemlig den udsatte bestand af karper. Det er velkendt blandt ferskvandsbiologer at karper - tillige med visse former for karpefiskeri - generelt udgør et stort problem for vandkvaliteten i danske søer. Det vender vi tilbage til om lidt. Først skal det nemlig her påpeges at det med stor sandsynlighed er de mange store karpers iltforbrug både i 1979 og i år der har været en kraftigt medvirkende årsag til fiskedøden i søen. Som bekendt er Gentofte Sø særdeles lavvandet og kan derfor hurtigt bundfryse helt eller delvis, hvilket en større andel af en naturlig fiskebestand sandsynligvis kan overleve end en fiskebestand der er kunstigt suppleret med et ikke ringe antal meget store fisk som dels forbruger meget mere ilt end søens naturlige fiskebestand, dels er helt fremmede for søens økologi. Her er vi tilbage ved ét af flere generelle problemer ved karpeudsætning; det forholder sig nemlig sådan at: - Karpen ikke lever naturligt i Europa; den er indført fra Centralasien og har i øvrigt svært ved at formere sig i den danske natur - Karpens ædeadfærd roder søbunden op og medvirker derved til at vandet bliver uklart så der bliver mindre sollys tilgængeligt for søens vandplanter og dermed ilt for økosystemet - Karper har en tendens for at æde spæde vandplanter og kan derved udrydde bestande af sjældne og truede vandplanter. Netop Gentofte Sø er kendt for at rumme bestande af vandplanter er der er enestående på landsplan (det var derfor at Dansk Botanisk Forening for nogle år siden klagede til Naturklagenævnet over planer om at oprense nogle af søens vandplanter) - Karpefiskeri desværre alt for ofte går ud på at tilføre sømiljøet overflødige næringsstoffer - ifølge karpefiskerne selv ofte 1 kg foder (fx duemøg) pr. fisker pr. fisketur - som ikke fjernes fra sømiljøet igen da karpen udsættes igen efter fangst Ovenstående kan man bl.a. orientere sig om i Skov- og Naturstyrelsens rapport "Karpers indvirkning på det omgivende miljø". Og nu vi er ved litteraturen, skal opmærksomheden henledes på at det daværende Københavns Amts regionplan 1997 udtrykkeligt fastslog at der ikke måtte ske udsætning af karper i Gentofte Sø - netop af hensyn til vandmiljøet. I de efterfølgende regionplaner er denne bestemmelse ikke medtaget, men det skyldes ikke at amtets ferskvandsbiologer havde ændret holdning, men at politikerne havde bestemt at regionplanerne nu ikke måtte indskrænke det kommunale råderum med alt for præcise bestemmelser.... I øvrigt oplyser Miljøministeriet på forespørgsel at en evt. genudsætning af karper i Gentofte Sø under alle omstændigheder kræver en tilladelse i henhold til habitatdirektivet, eftersom søen er udpeget som habitatområde bl.a. netop pga. sit unikke vandplante-samfund. Nu vi er ved det kommunale råderum, så tyder meget således på at Gentofte Kommune ikke fortjener kritik for at have undladt at lave våger i isen, men tværtimod stor ros for prompte at have fjernet mængderne af døde fisk kort efter isens bortsmeltning fra søen. Herved forebyggede kommunen såvel lugtgener som et meget stort iltforbrug i søen som ville have fundet sted hvis de døde fisk skulle have været nedbrudt på naturlig vis. Alt i alt kan den bedste måde at forebygge fremtidige fiskedødshændelser i Gentofte Sø med stor sandsynlighed være at overholde amtets regionplanbestemmelse fra 1997 - som vel at mærke blev formuleret til gavn for sømiljøet generelt: Undlad udsætning af karper! | |
| Flere nyheder | |
Send din kommentar
| Mads Hussing Hold da op en gang snik-snak. Indrøm dog at du tager fejl, og ikke aner noget om det her emne....! Hold dig til fuglekiggeri, og lad folk der interesserer sig for fisk udtale sig om fisk. |
| Lars Jensen Enig... det der holder jo ikke, svare til at jeg gik igang og sku skrive noget i stil med at sneppen er en ond fugl der flyver rundt med sit lyssværd og spiser kinderæg og den er ulovligt udsat div. steder mest på Fyn Ovenstående kan man bl.a. orientere sig om i måneds magasinet "danske jedi fugles ornitolo-sport" Helt hen i vejret ! det fandme for uhyggelig... |
| Mads Hussing Det er desværre disse folk der bestemer over den danske natur, og hvad man må sætte ud diverse steder... Det er ikke den store overraskelse at der sker så mange ulovlige udsætninger, når man kæmper mod sådan noget. |
| Morten Staffeldt Jeg synes det mest ærgelige og skræmmende er at han baserer sit skøn om ikke at lave våger pga. egne erfaringer fra 1979 og ikke forskning eller forskning centres viden. At naturfolk generelt, skovløbere osv. ikke er glade for karper er vel ingen nyhed, men synes dog det er lidt spøjst at en ornitolog af alle mennesker synes visse arter ikke bør hjælpes hvis de har dårlige ynglemuligheder. Der ville godt nok ikke være mange storke, vandrefalke eller ørne herhjemme hvis den holdning var generel. Igen kommer argumentet med fødeadfærden op, selvom at skov og naturstyrelsen selv konkluderer at brasen har en markant mere skadelig adfærd end karpen. Trist, gad vide hvad der skal til for at ændre disse folks holdning. |
| Mads Hussing At udtale sig på baggrund af én erfaring istedet for på baggrund af forskning har meget lidt med videnskab at gøre. Det vil være det samme som hvis min bedstemor havde røget hele livet og alligevel blevet 96 år, mens min bedstefar der aldrig røg kun blev 76 år. Så vil min erfaring være at man bliver ekstra gammel hvis man ryger. Det er jo det jeg har erfaret, men det strider alligevel imod al forskning og viden på området... |
| Troels Meyer Det er da rigtigt af karpen i den forstand ikke er naturlig hjemmehørende i DK. Der er der jo faktisk ret mange andre fisk der heller ikke er, feks. sandarten og en hel masse ørredarter, for slet ikke at tale om alle dem der er kommet ind i vores indre farvande med ballastvand fra div. skibe. Men med hensyn til karpen ved man jo at den har været her siden 1500/1600 tallet Dvs. i 4-500hundrede år, så spørgsmålet er vel hvor længe den skal være her for at være naturilgt hjemmehørende, den ER her jo, og det er jo en kendsgerning. Så er der gudhjælpemig også dem der påstår at de ikke kan yngle i danmark... Hallo, man har faktisk avlet karper i DK. i stor stil førhen, og det bliver der faktisk endnu, i Gråsten. Karpen kan sagtens yngle hvis vi har en forholdsvis mild vinter, her i det sønderjyske hvor jeg bor er der et par gamle karpedamme som er et levn fra de tidligere nordslesvigske hertugdømmer, der kan man fange karper i alle størrelser, de små ville nok ikke være der hvis ikke de var klækket der, og de store kan vel næbbe være fra 1600 tallet. Hvis en sø har en dårlig vandkvalitet grundet fredsfisk, så er det et spørgsmål om at få en biologisk balance i søen, Dvs. rovfisk og fredsfisk og insekter, fugle samt andre dyr. Alt skal balancere. Derfor kan man ikke "bare" sige at det er karpens tilstedeværelse som ødelægger balancen. |
Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
| Fiskemagasinet.dk Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | Annonceinformation | Priser Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk |