Nyheder Vedrørende Lystfiskeri

Forum | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind

Annoncer:

Dato:29-04-2024

Kalender

April 2024
Ma	Ti	On	To	Fr	Lø	Sø
1	2	3	4	5	6	7
8	9	10	11	12	13	14
15	16	17	18	19	20	21
22	23	24	25	26	27	28
29	30
Forrige \| Næste

Afstemning

Antal registrerede brugere: 7365

Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger

NYHEDER

Avlsarbejde havørred	08/08/2005 00:00:00
<typohead type=1>Spørgsmål</typohead> Hej fiskemagasinet. Jeg skriver til jer med det håb, at i kan besvare et spørgsmål der ligger mig meget på sinde. Jeg er medlem af en stor sportsfiskerforening i det vestjydske og er aktiv medlem i vandplejen, hvor elfiskeri og opdræt af havørred er en af de ting der bliver lagt megen energi i. Vi disponer over to vandløbssystemer med opgang af havørred. I det ene system er der ikke nogen problemer med hverken at få de fisk vi har brug for, ej heller opbevaring af fisken, den klarer sig fint. Derimod har vi haft problemer i det andet de seneste år, både m.h.t. at få de fisk vi har brug for, men i særdeleshed også med opbevaring af fisken - de dør for os. I modsætning til havørrederne i første omtalte vandløb, hvor havørrederne bliver opbevaret på et dambrug som får vand fra en tilløbsbæk højt oppe i systemet, bliver havørrederne i det andet vandløb opbevaret på et dambrug i hovedløbet få km. fra udløbet. Der har været flere løsninger oppe og vende bl.a. at finde et egnet sted til opbevaring højere oppe i systemet. Men alt er blevet forkastet og da man er bange for indavl p.g.a. de få havørred, der er tilbage - føler jeg nu, at man springer over hvor gæret lavest -ved, at man er blevet enige om at stoppe al elfiskeri, og derimod udelukkende sætte fisk ud fra det første omtalte vandløb plus fra et tredje vandløb. Mine spørgsmål lyder derfor således: <typolist type="1"> Vil fisk der er præget lige fra ægstadiet ikke søge op i det vandløb de oprindelig kommer fra ? (Har hørt at der skulle foreligge undersøgelser på at det vand ægget suger lige efter befrugtelsen er det der vil præge den resten af livet.) Foreligger der nogle undersøgelser på om det er en god ide at udsætte fisk fra andre vandløb, når såvel æg som yngel er præget af de andre vandløb og derefter sætte dem ud i et vandløb, hvor det er vanskeligt at reproducere sin egen stamme uden en hjæpende hånd. </typolist> På forhånd tak. Mvh. Frank Jensen. <typohead type=3>Biologens svar</typohead> Jeg har ikke videnskabelig dokumentation for, at laksefisk præges på vandløbet i ægstadiet. Derfor vil jeg svare nej på spørgsmål 1. Derimod siger litteraturen (se nedenfor) samstemmende, at indlæringen af vandløbets karakteristika finder sted i smoltstadiet. Nogle mener endda, at laksefisk er afhængig af erfaringerne under smoltudvandringen for at finde tilbage til vandløbet den kom fra. Michael Møller Hansen lavede en kritisk sammenskrivning i 1990 som konkluderer, at det er et emne som stadig er meget uafklaret. Det skyldes ikke mindst, at de fleste undersøgelser af prægning har mangler, der gør det svært at evaluere resultaterne. Jeg har personligt drøftet prægning med den norske forsker Hans Nordeng på Oslo Universitet under en rejse i 1994. Det var lige efter jeg publicerede havørredens vandringsruter sammen med forskningschef Gorm Heilskov Rasmussen fra Danmarks Fiskeriundersøgelser. Nordeng er stærk tilhænger af sin egen teori om, at prægning har en arvelig komponent, således at laksefisk kan kende duften af feromoner fra deres artsfæller i vandløbet. Nogle af hans kolleger (refereret herunder) har udført banebrydende forskning, der viser, at laksefisk i smoltperioden reagerer stærkt på galdesalte. Jeg mødte Kjell Døving på en konference i Uppsala 1998 og i den forbindelse læste jeg, at man antager at nogle af de duftstoffer laksefiskene reagerer på er klæbrige affaldsstoffer som hæfter til biofilmen på sten og grus i vandløbet. Til spørgsmål 2 vil jeg svare følgende: Hvis der findes en bestand af vilde fisk i begge vandløb så forsøg at løse problemet med opbevaring af fiskene, så i kan opfylde udsætningsplanen uden at blande fisk fra de to vandløb. Måske skal i overveje om i elfisker på det rigtige tidspunkt. Ofte er der en stor aktivitet af havørred på gydevandring sidst i oktober og først i november. De svømmer lige op på gydepladserne. Hvis de elfiskes dér kan de stryges med det samme uden at transportere dem til et dambrug. I skal så sørge for at medbringe termobeholdere (<LINK http://www.sitecenter.dk/aqualife/ _blank><B><FONT color="#336699">se AquaLife hjemmeside</FONT></B></LINK>), hvor i kan holde styr på æg og sæd fra fiskene. Sørg for at adskille det fra de enkelte fisk. Jeg formoder i kender retningslinierne for avlsarbejde fra DFU i Silkeborg, ellers skal jeg nok skaffe materialet. Når æg og sæd ankommer til dambruget skal i befrugte æggene efter dambrugerens anvisning og så formoder jeg han tager over indtil fiskene er klar til udsætning. I mange vandløb ankommer hannerne før hunnerne, men når gydningen starter er der pludselig et overtal af hunner, så det kan være svært at skaffe tilstrækkeligt sæd. Det kan løses ved at tage ud flere gange på elfiskeri så i hverken går glip af hunner eller hanner. Det kan også løses ved at indfange bækørredhanner og bruge dem til at befrugte nogle af hunnerne. Det sker alligevel naturligt. Kan du ikke prøve og sende en oversigt over havørred fanget de senste år fra de to vandløb. Så kan jeg bedre vurdere om mit svar opfylder jeres behov ? Svaret uddybes nok alligevel da dit spørgsmål er et af de bedste jeg længe har fået og emnet er relevant for mange. <B>Litteratur</B> <typolist> Døving, K. B., Selset, R. & Thommesen, G. (1980) Olfactory sensitivity to bile acids in salmonid fishes. Acta Physiology of Scandinavia 108, 123-131. Hansen, L. P. (1987) Fiskevandringer. I: Fisk i ferskvann - økologi og ressursforvaltning (red. R. Borgstrøm & L. P. Hansen), s. 155-167. Landbruksforlaget Oslo. Hansen, M. M. (1990) Populationsgenetisk beskrivelse af ørredstammer (Salmo trutta L.) med særligt henblik på hybridiseringsproblemer i forbindelse med udsætninger. DFH rapport nr. 395. Udgivet af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser. Harden Jones, F. R. (1968). Fish migration. London: Edward Arnold. Hasler, A. D. (1954) Odour perception and orientation in fish. Journal of the Fisheries Board of Canada 11, 107-129. Hasler, A. D. & Wisty, W. J. (1951) Discrimination of stream odours by fishes and its relation to parent stream odour. American Naturalist 85, 223-238. Jonsson, N., Hansen, L. P. & Jonsson, B. (1994) Laksens vandring - resultat av nyere forskning. Naturen 1, 3-8. Kristiansen, H. R. & Rasmussen, G. H. (1993) Havørredens vandringsruter. IFF rapport nr. 23. Udgivet af Institut for Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje. 64 sider. Le Cren, E. D. (1984) The biology of the sea trout. Summary of a symposium held at Plas Menai 24-26 oct. 1984 (ed. E. D. Le Cren). Published by the Atlantic Salmon Trust. 42 pp. Morin, P. P. & Døving, K. B. (1992) Changes in the olfactory function of Atlantic salmon, Salmo salar, in the course of smoltification. Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences 49, 1704-1713. Stabell, O. B. (1984) Homing and olfaction in salmonids: a critical review with special reference to the Atlantic salmon. Biological Reviews 59, 333-388. </typolist> Hilsen biologen
Flere nyheder

Send din kommentar

Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar

25 nyeste brugere

Brugerliste

Redaktører

Fiskemagasinet på DK4

Annoncering

Kontakt