| Forum | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind |
| Annoncer:
| Dato:29-04-2024 |
| Menu |
Forside
| Kalender |
| April 2024 | ||||||
| Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø |
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
| 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
| 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
| 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 |
| 29 | 30 | |||||
| Forrige | Næste | ||||||
| Afstemning |
 |
Antal registrerede brugere: 7365 Status: Du er ikke logget ind! Ny bruger: Bliv oprettet som bruger |
| NYHEDER |
| Bændelorm - Havørred | 13/09/2005 00:00:00 |
| <typohead type=3>Spørgsmål 1:</typohead> Hej Henrik! Jeg og mange andre lystfiskere i det Alsiske område har undret os over, hvorfor der kommer flere og flere havørreder med bændelorme / tarmorme. Vi har observeret følgende: <typolist> Mange slanke havørreder (ikke nedgængere) har bændelorme om foråret og sommeren Ved vores fiskekonkurrence afvises mange sølvblanke fisk p.g.a. lav kontidionsfaktor (Fulton´s formel) Havørred i normal/god kondition har aldrig bændelorme </typolist> Det er som om, at ørrederne bliver udsultet af disse tarmorme. Imidlertid observerer vi masser af fødedyr. Der er børsteorme og tanglopper i marts-april samt sild, ansjoser, hestemakrel, hundestejler, rejer og kutlinger. Vi efterlyser mere viden om dette og gerne en decideret undersøgelse, hvor Fiskemagasinets biolog medvirker. Venlig hilsen, Henrik Christensen, Vandpleje Afd., Sportsfiskerforeningen Als <typohead type=3>Spørgsmål 2:</typohead> Hej. Jeg håber du vil bruge lidt tid på at besvare et spørgsmål om bændelorm i fisk. Jeg har gennem mange år været en ivrig lystfisker med havørreden som mål. Det er blevet til mange fine fisk set over årerne, som er blevet renset og fortæret. Her for 14 dage siden landede jeg en flot havørred på 52 cm på vestsiden af Als. Af ren nysgerrighed valgte jeg at undersøge mavetarm-indholdet, for at kunne bestemme hvilke fødeemner fiskene tog. Til min store overraskelse viste det sig, at tarmen ud over ganske få tanglopper og tanglus, indeholdt en ca. 1 meter lang bændelorm, som mindede meget om båndpasta. I øvrigt en meget levende og bevægelig orm. Fisken blev med stor ærgrelse kasseret. I går 5 maj var jeg så igen ved kysten. Denne gang på østsiden af Als på jagt efter hornfisk. Hornfisk blev der ingen af, men en lille ørred på 45 cm huggede og blev landet. Ved tarmundersøgelsen fandt jeg 3 tobiser på 10 cm´s længde. Ud over tobiserne var der 3 bændelorme på 30-40 cm´s længde. Igen blev fisken kasseret. Begge fisk var i øvrigt i fin kondition, ikke specielt fede, men jeg lagde mærke til, at farven over ryggen på dem begge var gyldenagtig. Altså ikke de sølvblanke typer som jeg tidligere har fanget. Nu til spørgsmålene: <typolist type="1"> Er det helt normalt at finde bændelorm i havørred i den grad jeg gør lige nu ? Er der tale om den der kaldes fiskebændelorm, som mennesket kan være hovedvært for ? </typolist> Jeg kan ikke lade være med at tænke på om alle de andre fisk, som jeg har fanget over årerne, og som familien har spist med velbehag, har været inficeret. Flemming Bang <typohead type=3>Biologens svar:</typohead> <B>Undersøgelser i Østjyske fjorde</B> Fra 1989 til 1999 undersøgte jeg et stort antal havørreder (ca. 1500) fra Kolding Fjord, Lillebælt og Vejle Fjord. Arbejdet fandt sted i nært samarbejde med Lillebælt Ørredfond og Saltvandsfiskeren Vejle. Fiskene blev fanget ved de årlige ørreddage om foråret, hvor jeg eller mine medhjælpere dissekerede alle fisk. Hele mave-tarmsystemet inkl. leveren blev fjernet og nedfrosset for at blive undersøgt på Odense og Aalborg Universitet. <B>Bændelorme er almindelige i danske havørreder</B> Resultatet viste, at bændelorm forekom med en hyppighed på 30-50%. De hvide leddelte orme sidder typisk i tolvfingertarmen, som hos fisk er nogle yveragtige blindsække. Fiskens måltid passerer fra maven gennem den pyloriske åbning til tolvfingertarmen, hvor en stor del af fordøjelsen finder sted. Ormene viser sig kun, hvis der kommer en flænge i tarmen under rensningen af fisken. Ormene er sædvanligvis levende, når fisken dissekeres. En gennemgang af fiskenes længde sammenholdt med vægten viste, at mange havørreder havde under 1,0 eller 0,9 i konditionsfaktor. Der var enten tale om små umodne havørreder på 40-45 cm eller større havørreder, som havde været på gydevandring om vinteren. Derfor blev fiskene afvist i fiskekonkurrencen, men de blev alligevel undersøgt. Min vurdering er, at det skyldes fødemangel, når vinteren er lang. Så klumper fiskene sammen på et lille område, hvorved der kan opstå fødebegrænsning. Selvom mit datasæt er meget stort, har jeg endnu ikke fundet nogen sammenhæng mellem forekomst af bændelorm og konditionsfaktoren. <B>Havørredens bændelorm er uskadelig</B> Gennem korrespondance med Dr. scient. Marianne Køie, Marin Biologisk Laboratorium i Helsingør, har jeg fået oplyst, at havørredens bændelorm med stor sandsynlighed er arten <I>Eubothrium crassum</I>, som findes i saltvandsfisk. Det er således ikke menneskets brede bændelorm, "fiskebændelormen" <I>Diphyllobothrium latum</I>, som findes i ferskvandsfisk på den nordlige halvkugle. Det er især ferskvandsfisk fra landene omkring Østersøen, som kan være vært for <I>D. latum</I>. Der er en lille sandsynlighed for, at en havørred eller laks fra Østersøen kan få bændelormen under opvandring i ferskvand. Det kræver, at laksefisken indtager en byttefisk (f.eks. skalle, brasen eller aborre), som indeholder ét af bændelormens mange livsstadier. Jeg vurderer imidlertid, at risikoen mest gælder indsølaks, som lever hele livet i ferskvand. Rusland har verdens største forekomst af indsølaks i Karelien, som har den finske grænse på vestsiden og Hvidehavet på østsiden. Som konklusion er menneskets brede bændelorm <B>ikke</B> et problem i danske havørreder. Fordi der kan findes andre bakterier og parasitter, anbefales det alligevel at rense fisken grundigt og nedfryse fangsten mindst 24 timer ved -20 grader før gravning eller anden tilberedning, hvor fisken ikke opvarmes. Ved normal madlavning i ovn eller på pande , hvor fisken gennemsteges, kan den friske fisk renses og tilberedes med det samme. Ved ophold i naturen og stegning af fangsten på bål gælder de samme forholdsregler som i køkkenet. <typohead type=3>Referencer:</typohead> <B>Internettet</B> <typolist> Helse Nyt (2004) Et grundigt kig på parasitter hos fisk. <LINK http://www.helsenyt.com/ _blank><B>www.helsenyt.com</B></LINK> Traveldoctoronline (2004) Sygdommen Diphyllobothriasis. <LINK http://www.traveldoctoronline.net/ _blank><B>www.traveldoctoronline.net</B></LINK> Vitaviva (2004) Indvoldsorm. <LINK http://www.vitaviva.com/ _blank><B>www.vitaviva.com</B></LINK> </typolist> <B>Dansk litteratur</B> <typolist> Kristiansen, H. R. (2000) Tolvfingertarmen, hvilket formål har den hos fisk ? Ferskvandsfiskeribladet <B>98</B> (3), 66-70. Køie, M. Parasitter hos fisk. Marin Biologisk Laboratorium, Københavns Universitet, Helsingør. mkoie@zi.ku.dk , tlf: 49211633-302. </typolist> <LINK http://www.sitecenter.dk/aqualife/ _blank clean><IMG height="150" src="uploads/RTEmagicC_336018bf9a.gif.gif" width="150" border="0"></LINK> AQUALIFE - Aquaculture/Environment/Fisheries Biologisk Rådgivning om Fiskeri og Vandmiljø v/Henrik Rosendahl Kristiansen Gustav Wieds Vej 10 8000 Aarhus C Tlf: 8620 5036 E-post: <LINK hrk@mobinut.dk><B><FONT color="#336699">HRK@Mobinut.dk</FONT></B></LINK> Hjemmeside: <LINK http://www.sitecenter.dk/aqualife/ _blank><B><FONT color="#336699">http://www.sitecenter.dk/aqualife</FONT></B></LINK> | |
| Flere nyheder | |
Send din kommentar
| Der er ikke indsendt nogle kommentar |
Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
| Fiskemagasinet.dk Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | Annonceinformation | Priser Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk |