Nyheder Vedrørende Lystfiskeri

Forum | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind

Annoncer:

Dato:29-04-2024

Kalender

April 2024
Ma	Ti	On	To	Fr	Lø	Sø
1	2	3	4	5	6	7
8	9	10	11	12	13	14
15	16	17	18	19	20	21
22	23	24	25	26	27	28
29	30
Forrige \| Næste

Afstemning

Antal registrerede brugere: 7365

Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger

NYHEDER

Euryhaline fisk - Skrubbe	13/09/2005 00:00:00
<typohead type=3>Spørgsmål: </typohead> Hej! Jeg skrev et indlæg i debatten på Fiskemagasinet og fik at vide, at du muligvis kan svare på mit spørgsmål. Jeg fangede for et stykke tid siden en skrubbe i Uggerby å. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad den slags saltvandsfisk laver i ferskvand ? Håber du vil og kan svare på mit spørgsmål. Med venlig hilsen, Martin Mølgaard. <typohead type=3>Biologens svar:</typohead> Kære Martin! Skrubben (latinsk navn <I>Platichthys flesus</I>) er ikke en ren saltvandsfisk, men derimod en euryhalin fisk. Det betyder den kan regulere vand- og saltbalancen (osmoregulere), selvom det ydre miljø er meget forskelligt i fersk- og saltvand. I ferskvand trænger vand ind i skrubben over gællerne. Derfor producerer den fortyndet urin som skal modvirke tab af salte til vandet. I saltvand dehydreres fisken ved tab af vand over gællerne. Fisken kompenserer ved at drikke vand, men fordi vandet er rigt på salt er det nødvendigt at udskille overskud af salt over gællen. Tarmen er også involveret i osmoreguleringen. I første omgang er mit budskab, at skrubben ikke kan sammenlignes med en torsk. Stenohaline saltvandsfisk som torsk og hornfisk kan ikke leve i ferskvand. Omvendt kan ferskvandsfiskene skalle og brasen ikke leve i saltvand. Der findes dog fisk som både kan leve i ferskvand og brakvand (fortyndet saltvand). Det er f.eks. gedde og aborre som ofte fanges i den vestlige Østersø (Køge Bugt, Bornholm m.m.), hvor saltholdigheden er ca. en trediedel af fuldstyrke saltvand. Det er meget vigtigt at skelne mellem saltvand (3,5% som i Nordsøen) og brakvand, når det gælder vand- og saltbalance. Til din orientering havde jeg selv for nogle år siden et fortrinligt skrubbefiskeri i Kolding å, hvor de bed på orm, wobblere og blink. I havet lever små skrubber bl.a. af krebsdyr, mens de større fisk i højere grad spiser skaldyr som f.eks. blåmuslinger. Jeg har ikke kendskab til, hvad skrubbens menu består af i ferskvand. <B>Biologens tidligere arbejde med emnet vand- og saltbalance:</B> <typolist> Kristiansen, H. R. & Rankin, J. C. 2001: <B>Discrimination between endogenous and exogenous water sources in juvenile rainbow trout fed extruded dry feed</B>. Aquatic Living Resources <B>14</B>, 1-8. Kristiansen, H. R. & Rankin, J. C. 2004: <B>Prandial water sources and postprandial water dynamics in the gut of juvenile rainbow trout in freshwater and brackish water.</B> In press Kristiansen, H. R. & Eddy, F. B. 2004: <B>The effect of weight scaling in seawater drinking of fish.</B> Colloboration with Assistant editor F. B. Eddy at Journal of Fish Biology, Division of Environmental and Applied Biology, Univ. of Dundee, Scotland. Manuscript almost ready for submission. </typolist> <B>Svar fra anerkendt dansk assisterende professor i Miami som arbejder med at forstå fiskens tilpasning til varierende miljøforhold.</B> <I></I> <I>Spørgsmålet om skrubbe vakte biologens interesse, fordi det kan omformes til et hvorfor spørgsmål som leder mig til skrubbens udviklingshistorie. For at grave lidt dybere var jeg så heldig at finde frem til Martin Grosell.</I> Kære Martin Grosell ! Jeg er ved at besvare et spørgsmål vedr. skrubbens vandreture i danske vandløb. Det er en kendsgerning, de vandrer ganske langt op i mange vandløb. Fordi det er en euryhalin fisk er det for så vidt ingen overraskelse. I forbindelse med mit svar kom jeg til at tænke på, hvorfor skrubber valfarter op i vandløb. Det er ihvertfald en kendsgerning, at de forsøger at tage føde til sig, fordi de fanges på agn. Imidlertid findes der rigeligt føde i havet. Derfor har jeg svært ved at tro det er fordelagtigt at bevæge sig rundt efter vandløbsinsekter og tanglopper sammenlignet med de marine fødekilder. Har du eller kolleger tænkt over skrubbens trang til ferskvandsvandring, som må hænge sammen med skrubbens evolutionære udvikling ? Jeg antager, at dette vandringsmønster har eksisteret i mange 1000 år. <B>Svar fra Martin Grosell</B> Kære Henrik, Du stiller et glimrende spørgsmål - hvilken fordel opnår skrubben ved at vandre i ferskvand ? Lad mig først sige, at jeg ikke har svaret på dit spørgsmål (jeg tror ikke det findes). Jeg arbejder selv med at forstå, hvordan skrubber og andre fisk kan klare sig ved forskellige og svingende saliniteter. Når man betragter evolutionære spørgsmål, er det nok vigtigt at erindre, at andet end fødetilgængelighed kan drive evolution. For skrubber tror jeg der kan være mange fordele ved at kunne tåle ferskvand (og opholde sig i ferskvand). <typolist> En fordel kunne være, at typiske skrubbe predatorer (rovfisk) ikke findes i ferskvand En anden kunne være, at de kan skille sig af med ektoparasiter som ikke kan tåle det ferske miljø. Jeg tror heller ikke det helt kan udelukkes, at der kan være fordele forbundet med føde i ferskvand Husk, at skrubber jo kan tage føde til sig i begge miljøer, hvilket giver dem ekstra muligheder sammelignet med andre fladfisk. Endelig tror jeg, at deres tolerance til forskellige saliniteter måske har noget med deres juvenile stadier (ungfisk) at gøre. Juvenile skrubber findes på lavt, kystnært vand om sommeren og de fanges tit i små strandsøer. Saliniteten i disse lokale miljøer kan svinge fra ferskvand til saliniteter som er langt højere end havvand, så det er naturligvis en fordel, at disse livsstadier kan klare disse miljøsvingninger. Måske kan selektion på dette niveau (naturlig udvælgelse) have drevet skrubber til, hvad de er med hensyn til tolerance ved forskellige saliniteter. At de voksne kan udnytte det til f.eks at søge føde i ferskvand kan være en sekundær fordel (og har måske ikke udøvet et direkte selektionspres). </typolist> Husk , det her er rene gætterier ! Lad mig vide, hvis du kommer frem til et svar på det her meget spændende spørgsmål ! VH, Martin Martin Grosell, Ph.D. Assistant Professor RSMAS, MBF University of Miami 4600 Rickenbacker Causeway Miami, Florida 33149-1098 Phone: 305 361 4623 Fax: 305 361 4001 E-mail: <LINK mgrosell@rsmas.miami.edu><B><FONT color="#336699">mgrosell@rsmas.miami.edu</FONT></B></LINK> <LINK http://www.rsmas.miami.edu/divs/mbf/people/mgrosell.html _blank><B><FONT color="#336699">www.rsmas.miami.edu/divs/mbf/people/mgrosell.html</FONT></B></LINK> <LINK http://www.sitecenter.dk/aqualife/ _blank clean><IMG height="150" src="uploads/RTEmagicC_336018bf9a.gif.gif" width="150" border="0"></LINK> AQUALIFE - Aquaculture/Environment/Fisheries Biologisk Rådgivning om Fiskeri og Vandmiljø v/Henrik Rosendahl Kristiansen Gustav Wieds Vej 10 8000 Aarhus C Tlf: 8620 5036 E-post: <LINK hrk@mobinut.dk><B><FONT color="#336699">HRK@Mobinut.dk</FONT></B></LINK> Hjemmeside: <LINK http://www.sitecenter.dk/aqualife/ _blank><B><FONT color="#336699">http://www.sitecenter.dk/aqualife</FONT></B></LINK>
Flere nyheder

Send din kommentar

Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar

25 nyeste brugere

Brugerliste

Redaktører

Fiskemagasinet på DK4

Annoncering

Kontakt