Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:28-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFrLøSø
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Fiskerimoral og etik - Torsk13/09/2005 00:00:00
<typohead type=3>Spørgsmål: </typohead>

Jeg mener man burde frede torsk i gydeperioden, da man derved får mange flere afkom (yngel). Er det til debat i EU fiskeripolitik og ved man, hvor meget en fredning af torsk i yngelperioden vil hjælpe?


Det burde også gælde for lystfiskere.


Hilsen Per Johannesen

<typohead type=3>Biologens svar:</typohead>

Kære Per!


Du rører ved en vanskelig moralsk og etisk problemstilling.

<B>A:</B> <U>Det moralske spørgsmål</U> er i princippet: er det rigtigt eller forkert at fange gydemodne fisk ?

<B>B:</B> <U>Det etiske spørgsmål er</U>: giver det mennesket højere livskvalitet, at vi har mulighed for at fiske efter gydemodne fisk?

<typohead type=3>Lidt fakta</typohead>

Mennesket benytter sig af fiskenes sårbarhed ved at fange dem, når de går på gydevandring. På gydeområderne er rovfiskene mange gange et lettere bytte, fordi de er samlet på et begrænset område og er sultne.

<typolist>
Havørred og laks trækker tilbage til vandløb for at reproducere sig. Fiskene fanges, mens de er ved at finde deres gydeplads samtidig med at kønsmodningen finder sted.
Torsk samler sig for at gyde f.eks. i Øresund, hvor de fiskes som nytårstorsk.
Sild og hornfisk fanges ofte de samme steder om foråret, når de kommer for at gyde.
Sandart fanges ofte lige før gydningen, når de samler sig i søerne.
Gedder fanges til gengæld mange steder lige efter gydningen tæt ved sivbælterne.
</typolist>

<B><FONT size="+1">A</FONT></B>: <U>Det moralske spørgsmål</U> afhænger af, hvem man spørger. Mange mennesker spiser jo torskerogn, kaviar, lakseæg osv. og det forudsætter, at fisken er fanget med rogn.

<B>Fiskeribiologen:</B> Hvis du spørger en fiskeribiolog som arbejder med fiskebestande, så vil han svare, at fisketrykket ikke må være højere end, at bestanden af moderfisk kan sørge for tilstrækkelig rekruttering med tilstrækkelig genetisk variation.

<B>Lystfiskeren:</B> Hvis du spørger en lystfisker vil svaret ofte være, at det rekreative ikke har nogen betydning. <LINK http://www.fiskemagasinet.dk/biolog/biologsvar/biolog20030418.php _top><B><FONT color="#336699">I en tidligere artikel</FONT></B></LINK> har jeg sandsynliggjort, hvor lille betydning lystfiskeriet har efter torsk sammenlignet med industrifiskeri.

<typohead type=3>Miljø, Fiskeri, Føde eller Vandringsmønster?</typohead>

Dit argument er: hvis man freder torsken i gydeperioden, så får man en større rekruttering og flere torsk i fremtiden. Imidlertid har B. R. MacKenzie (ekspert i Østersøtorsk) angivet to væsentlige årsager til, at gydebestanden af torsk i Østersøen er reduceret fra 800 000 tons i begyndelsen af 1980erne til 100 000 i 1990erne.

<B>To vigtige bestandsregulerende faktorer for torsk i Østersøen</B>
1. Manglende indstrømning af saltvand fra Nordsøen - Fører til iltmangel i de dybe vandlag ved torskens gydepladser Forringet overlevelse fra æg til larve

2. Fiskeriet som reducerer størrelsen af gydebestanden

<B>To mulige faktorer uden tilstrækkelig dokumentation</B>
3. Svigtende fødegrundlag for torskeynglen
4. Ændret vandringsmønster for gydebestanden af torsk

Som du kan se er der både en miljøårsag og en fiskeriårsag. Det er ikke muligt at sætte konkrete tal på, hvilken årsag der betyder mest. Selvom forskerne præsenterer konkrete tal, så kan vi ikke ændre på havstrømmene, men vi kan godt reducere fangsten af gydemodne torsk.

Biologi er undertiden kompliceret. Udover de to nævnte årsager kan jeg tilføje, at fødegrundlaget (fødeårsag) og vandringsmønstret (bestandsårsag) kan have betydning. Igangværende forskning undersøger fødegrundlaget for torskeyngelen, fordi mængden af dyrisk plankton (zooplankton) kan spille en rolle for torskeynglens overlevelse.

Et andet forhold som har været nævnt uden tilstrækkelig dokumentation er, at torsken måske er begyndt at ændre sit vandringsmønster og derfor findes andre steder end før. Hvis der kommer mere dokumentation for en miljøårsag og/eller fødeårsag og/eller bestandsårsag, så er det uvist om et torskestop er tilstrækkeligt til at give en større gydebestand af torsk.

Endvidere har Peter Blanner fra Verdensnaturfonden givet følgende synspunkt:

<B>Kommentar fra Peter Blanner, <LINK p.blanner@wwf.dk><FONT color="#336699">p.blanner@wwf.dk</FONT></LINK>, Verdensnaturfonden</B>


Til spørgsmålet om gydemodne fisk og de bestandsmæssige konsekvenser ved at frede dem, vil jeg supplere med en betragtning om størrelsen af torsken. Jo større torsk, desto flere æg. Derfor virker det umiddelbart fornuftigt at lade en torsk gyde så mange gange som muligt. Imidlertid er der næppe bestandsmæssige fordele ved at frede de helt store torsk, der måske er 15-25 år gamle. Der er så få tilbage, at de kun bidrager relativt lidt til bestandens vedligeholdelse. Så kan der jo godt argumenteres for, at fiskerne skal have lov til at fange dem, der er over en vis alder (f.eks. 5 år).

I Østersøen er det helt forrykt, fordi torskefiskeriet de seneste år kun har været baseret på 2- eller 3-års torsk. Der findes stort set ikke større torsk i Østersøen. Sagen er den, at de vokser langsommere i Østersøen end i Nordsøen. Derfor skal man i princippet "vente længere" i Østersøen med at fange samme størrelse som dem man fanger i Nordsøen. Dette gør så også torskefiskeriet i Østersøen meget følsomt for naturlige svingninger, som fx. de saltvandsindbrud du selv nævner.

Bedste hilsner
Peter Blanner

<typohead type=3>Hvad skal vi stille op ?</typohead>

Rent principielt er jeg dog enig med dig i, at når en fiskeart som torsken er i krise, så bør vi gå foran med et godt eksempel og skåne fiskene så meget som muligt. Det giver i det mindste en god samvittighed. Så kan vi diskutere, hvordan vi skåner torskene. Det skal gerne være tiltag som virkelig betyder noget for gydebestanden. Som anført i min tidligere artikel ovenfor tvivler jeg på lystfiskeri har den store betydning.

I prioriteret rækkefølge kan vi handle kortsigtet og langsigtet på følgende måde:

1. En regulering af erhvervsfiskeriet er det eneste redskab som på kort sigt kan øge gydebestanden af torsk. EU lovgivningen sætter kvoter for, hvor mange torsk der må fanges. Ifølge Jyllands Postens 20 dec. 2003 "fiskere vinder slaget om torskekvoter", nåede EU kommissionen 19 dec. frem til følgende kvoter for danske fiskere i 2004:

Nordsøen 4 635 tons (uændret)
Skagerrak 3 119 tons (uændret)
Kattegat 841 tons (41% reduceret)
Østersøen 16 917 tons (20 % reduceret)

Selvom fiskeribiologerne havde anbefalet et totalstop, så endte forhandlingerne, hvor den danske fødevareminister Mariann Fischer Boel deltog, med et fortsat torskefiskeri. Totalstoppet blev anbefalet af den rådgivende komité ICES, hvor fiskeribiologer fra bl.a. <LINK http://www.dfu.min.dk/ _blank><B>Danmarks Fiskeriundersøgelser</B></LINK> er repræsenteret.

2. En ændret forvaltning af vandmiljøet kan måske hjælpe på langt sigt. Udledning af næringssalte kan have betydning for om der er tilstrækkeligt ilt i de dybe vandlag, hvor torskens æg udklækkes. Når det gælder Østersøen, så kræver det et nært samarbejde med Østersølandene, især de lande som har store floder med udløb i Østersøen.


<typohead type=3>Næringssaltene og ilten</typohead>

Derimod kan vi ikke ændre på indstrømningen af saltholdigt bundvand fra Nordsøen til Østersøen. Vi kan heller ikke ændre på overfladeafstrømningen fra Østersøen og nordpå gennem Bælthavet, Kattegat og Skagerrak ud i Nordsøen. Derimod kan vi med stor sandsynlighed ændre på vandets indhold af næringssalte. Næringssalte stammer især fra husdyrenes og menneskets urin og ekskrementer samt fra kemisk fremstillet gødning. Selvom vi forsøger at håndtere næringssalte på en måde, så de ikke kommer ud i vandmiljøet, så sker der i praksis en stor tilførsel fra land til vand. Fordi næringssalte kan give øget algevækst og fordi mikroorganismer forbruger ilt, når algerne synker og nedbrydes, kan næringssalte have betydning for om bundvandet bliver iltfattigt

<typohead type=3>Andre muligheder</typohead>

Selvom det er muligt at opdrætte torsk i akvakultur, så er det ikke realistisk at styrke den naturlige bestand gennem udsætninger. Til gengæld er det muligt, at opdrættet torsk bliver et alternativ til forbrugeren i fremtiden. Selvom iltning af bundvandet er muligt i søer som f.eks. Hald Sø, så er det ikke teknisk muligt at tilføre tilstrækkeligt med ilt til havet.

<B><FONT size="+1">B:</FONT></B> <U>Det etiske spørgsmål</U> kan lettere besvares end det moralske. Det er uden tvivl forbundet med øget livskvalitet at tage ud med en kutter og fange torsk om vinteren. Det er også livskvalitet at mødes med familien nytårsaften til kogt nytårstorsk som i virkeligheden er en af de mest markante traditioner for fiskespisning i Danmark. Jeg vil nødig give den danske befolkning dårlig samvittighed over at opretholde en god og sund tradition. Derfor skal det overvejes meget nøje, hvilke politiske indgreb, der betyder mest for gydebestanden af torsk.

Tak til <LINK brm@dfu.min.dk><B><FONT color="#336699">Brian R. MacKenzie</FONT></B></LINK>, Danmarks Fiskeriundersøgelser for kritiske kommentarer.

Hilsen Biologen

(Lagt online 3. januar 2004. Opdateret med kommentar fra Peter Blanner, Verdensnaturfonden 5. januar 2004)

<LINK http://www.sitecenter.dk/aqualife/ _blank clean><IMG height="150" src="uploads/RTEmagicC_336018bf9a.gif.gif" width="150" border="0"></LINK>
AQUALIFE - Aquaculture/Environment/Fisheries
Biologisk Rådgivning om Fiskeri og Vandmiljø
v/Henrik Rosendahl Kristiansen
Gustav Wieds Vej 10
8000 Aarhus C

Tlf: 8620 5036
E-post: <LINK hrk@mobinut.dk><B><FONT color="#336699">HRK@Mobinut.dk</FONT></B></LINK>
Hjemmeside: <LINK http://www.sitecenter.dk/aqualife/ _blank><B><FONT color="#336699">http://www.sitecenter.dk/aqualife</FONT></B></LINK>
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | Annonceinformation | Priser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk