Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Flomvandring - Laksefisk13/09/2005 00:00:00

<typohead type=3>Spørgsmål: </typohead>

Hej Henrik!

Jeg har et spørgsmål, som der er delte meninger om blandt lystfiskere. Vandrer laks og havørreder op i et vandløb midt under en flom, eller venter de, til vandet er begyndt at falde, og sigtbarheden er forbedret?

Med venlig hilsen
Per Ladekarl

<typohead type=3>Biologens svar:</typohead>

Kære Per!
Det er et spørgsmål som interesserer mange lystfiskere. Mit svar er i første omgang baseret på personlige erfaringer. Min oplevelse er, at havørreder ofte opholder sig i fjorden før optræk i vandløbet. Det gælder naturligvis ikke vandløb med direkte udløb på en åben kyst. I fjordene tager de gerne ophold tæt ved havnebassinet, hvor de kan fanges. De begynder at blive farvede, men venter med at trække op i vandløbet. Jeg ved ikke om laks også har denne adfærd i Danmark.

Hvad afventer de? Jeg vil antage de afventer en stimulering som de kan genkende. En slags instinktiv signal til at vandre op i ferskvand. Dette instinkt hænger sammen med, hvor langt kønsmodningen er fremskreden. Stimuleringen er højst sandsynligt vandstrømmen med de duftstoffer som vandet fører med. Når det rigtigt regner kan strømmen fortsætte meget langt ud i fjorden. Så er der tale om en flom, hvor vandet er brunligt og uigennemsigtigt. På egnen, hvor jeg kommer fra (Kolding å) bruges ordet flom især, når vandet løber ud på markerne, så hovedløbet kan være svært at få øje på.

Vandrer de så under selve flommen? Mit svar er, at jeg har konstateret opvandrende havørreder under flommen på to måder. Jeg har set dem vandre i Gelsåen og Kolding å. Desuden har jeg fanget dem under flommen i Kolding å. Det skal dog tilføjes, at jeg normalt ikke fisker, når flommen er på sit maksimale. Når vandet derimod falder, men åen stadig er brun, så har jeg oplevet de hugger langt oppe mod overfladen. Dette tolker jeg som, at de er aktive under flommen og derfor vandrer. Jeg antager, at det også gælder laks, men det er begrænset hvad jeg har af data fra Danmark.

En årsag til at de især stimuleres til at vandre under en flom kan være, at så kan de uhindret vandre langt op i vandsystemet. Fiskene ved jo ikke, hvornår flommen er forbi og vandet klarer op igen. Jeg tænker her især på de små gydebække, hvor havørreder ofte må vente tålmodigt indtil nedbør hæver vandstanden. Min erfaring er, at udebliver nedbøren, så forsinkes optrækket. Det kan skyldes, at havørreder er sårbare og har fjender som odder og fiskehejre samt mennesker. En lille havørred på 25 cm kan selvfølgelig godt snige sig uset af sted, men de fleste større havørreder er meget synlige, når først de står i selve gydebækken. Når de har gået så meget igennem for at komme helt op til gydepladserne, så afventer de gerne de bedste betingelser for af føre slægten videre.

Jeg har ikke mulighed for at gennemgå mit meget store materiale om havørred lige nu. Det kan give to ekstra oplysninger. Dels har jeg rapporter om radio-mærkede fisk. Det er en god metode til at afgøre vandringer under selve flommen. Desuden har jeg samlet fangstrapporter i mere end 10 år. Jeg har registreret 2 500 havørreder samtidig med vandføring. Det vil sige, at for hver fangst kender jeg vandføringen. Det kan give et billede om de er aktive under flommen. Når de har vandret tilstrækkeligt langt op, så er den mest sandsynlige adfærd at søge mod bunden og finde en standplads, for mange af de sædvanlige skjulepladser forsvinder simpelthen under en flom. Jeg vil så antage, at de venter med at søge efter en bestemt gydeplads indtil flommen er forbi.

Hilsen Biologen


<LINK http://www.sitecenter.dk/aqualife/ _blank clean><IMG height="150" src="uploads/RTEmagicC_336018bf9a.gif.gif" width="150" border="0"></LINK>
AQUALIFE - Aquaculture/Environment/Fisheries
Biologisk Rådgivning om Fiskeri og Vandmiljø
v/Henrik Rosendahl Kristiansen
Gustav Wieds Vej 10
8000 Aarhus C

Tlf: 8620 5036
E-post: <LINK hrk@mobinut.dk><B><FONT color="#336699">HRK@Mobinut.dk</FONT></B></LINK>
Hjemmeside: <LINK http://www.sitecenter.dk/aqualife/ _blank><B><FONT color="#336699">http://www.sitecenter.dk/aqualife</FONT></B></LINK>
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk