Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFrLøSø
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Forbrugerinformation - Geosmin14/09/2005 00:00:00
<typohead type=3>&nbsp;</typohead>
Opdateret 23. juni 2003:Svar fra Bernt René Voss Grimmkonklusion

Efter historien "<LINK http://www.fiskemagasinet.dk/altomlystfiskeri/soefiskeri/20030522_tangloppe_regnbueoerred_hvilestedlystfiskersoe.php _top><B><FONT color="#336699">Tangloppe til Regnbueørreder fra Hvilested Lystfiskersø</FONT></B></LINK>" var Steen Vad Knudsen så venlig at give gode råd til at fjerne smagen af geosmin (jordagtig smag). Biologen benyttede lejligheden til selv at lave videnskabelig efterforskning. Desuden spurgte jeg lederen af Avlsstationen i Hirtshals, Ivar Lund og formanden for Dansk Akvakultur Forening og Organisationen Dansk Akvakultur, Jacob Bregnballe. Biologen har skrevet de 4 indlæg sammen som besvarer nogle spørgsmål:

<typohead type=3>Spørgsmål:</typohead>

Hvad er geosmin hos fisk? Hvordan dannes og fjernes det? Påvirker det fiskens smag?

<typohead type=3>Biologens svar:</typohead>

Geosmin (GSM) er en kemisk forbindelse (en bicyklisk tertiær alkohol). Hvis man skal være helt korrekt hedder den trans-1, 10-dimethyl-trans-9-deca-1-ol). Den optræder ofte sammen med en anden forbindelse: 2-methylisoborneol (MIB) (1,2,7,7-tetramethyl-exo-bicyclo-heptan-2-ol).

GSM og MIB produceres af actinomyceter (tilhører Gram-positive bakterier) og cyanobakterier (blågrønne bakterier som er fotoautotrofe og udskiller ilt) i vandmiljøet. Specielt om actinomyceter: har ligesom svampene et rigt antal celletråde (hyfer), der danner et mycelium som er en slags netværk omkring bakterien. De er meget følsomme overfor sure miljøer og trives bedst ved neutral pH ifølge Kristensen (1998).

De fleste GSM producerende actinomyceter er indtil videre blevet identificeret indenfor slægten <I>Streptomyces</I>. Vand med GSM får en jordagtig, mudderagtig smag, mens MIB giver en muggen smag. Tærsklen for at give afsmag er så lav som 4 nanogram per liter (ng L<SUP>-1</SUP>) for GSM og 15 for MIB. Ingen af stofferne er giftige. Imidlertid har man observeret to urovækkende effekter i leverceller isoleret fra unge 10-15 cm´s regnbueørreder (Gagné <I>et al</I>., 1999):

<typolist type="1">
GSM forårsagede skader på arvemassen (DNA) ved en høj koncentration på 0,45 mg per liter. Det kan give anledning til såkaldte mutationer og derved kan der opstå kræft.
GSM har østrogenlignende effekter ved 0,45 mg L-1. Det blev bestemt ved at måle blommeproteinet vitellogenin med en såkaldt ALP-metode. Stoffer med østrogenlignende effekt kan medføre intersex, hvor tvekønnede fisk udvikles (Bachmann Christiansen & Plesner, 2001).
</typolist>

En øget forekomst af GSM og MIB skyldes, at mange søer er blevet mere næringsrige. Schrader & Blevins (2001) viste, at der blev produceret mere GSM ved de højeste fosforkoncentrationer. Man viste, at bakterierne vokser godt på mælkesukker (maltose), mens de voksede dårligst på fiskefoder. Man kan hæmme bakteriernes vækst med jern, zink og kobber. Kobber er mest effektiv til at forhindre dannelse af GSM. Ud fra et miljømæssigt synspunkt vurderer biologen, at jern er det bedste, for det binder fosfor. Det allerbedste er naturligvis at fjerne fosfaten, så bakteriernes vækst hæmmes.

Biologen antager, at den uønskelige smag og lugt fra GSM og MIB kommer ind i fisken med vandet som følger med måltidet ned i maven (se Kristiansen & Rankin, 2001). Endvidere drikker især små regnbueørreder en del ferskvand (Kristiansen, 2000). Ifølge Tucker (2000) absorberes GSM og MIB hurtigt i tarmen og oplagres i fedtvævet. Derved kan fiskens smag og lugt ændres markant (Gagné <I>et al</I>.1999). Det er svært at skjule, for mennesket kan ifølge Lawton et al. (2003) opfatte ganske lave koncentrationer på nogle få nanogram (ng) per liter vand (GSM 1,3 ng l<SUP>-1</SUP>; MIB 6,3 ng l<SUP>-1</SUP>). Det er et problem for akvakultur. I USA mister mallefarmere hvert år 10 mio$ på grund af jordsmag.. Ifølge Tucker (2000) er problemet er svært at løse under kommercielle forhold. To strategier nævnes:

<typolist type="1">
<B>Man kan forsøge at fjerne de lugt-producerende bakterier.</B><BR>Som nævnt kræver denne strategi, at man reducerer den tilgængelige fosfat i søen (såkaldt orthofosfat). Desuden kan man sænke pH under neutral (f.eks. pH 6). Imidlertid har Lawton <I>et al</I>. udviklet en ny metode, hvor GSM og MIB destrueres ved hjælp af en titanium dioxid (TiO2) katalysator. De opnåede 99% nedbrydning af begge stoffer indenfor 60 minutter. Den nuværende metode er kun gennemførlig i recirkulerede akvakultur-systemer som i vid udstrækning anvendes i Skandinavien.
<B>Man kan forsøge at fjerne lugten ved at holde de levende fisk i rent vand</B><BR>Her nævner Tucker (2000), at fjernelsen går langsommere end optagelsen. Generelt går fjernelsen langsommere, når vandets temperatur sænkes. Desuden er fjernelsen langsom, når fiskene har meget kropsfedt. Det skyldes som tidligere omtalt, at GSM og MIB deponeres i fedtvævet.
</typolist>
<typohead type=3>&nbsp;</typohead>
<typohead type=3>Svar fra Ivar Lund, Dansk Ørredavl:</typohead>

Hej Henrik

Tak for din skrivelse og din beretning fra put & take søen. Geosmin, jordbakterie og fisk er som du ved en smagsmæssig uheldig kombination. I dambrugsopdræt kan man vel sige , at jo større grad af recirkulering eller organiske stoffer i vandet jo mere er fiskene tilbøjelige til at tage afsmag. Min erfaring fra avlsstationen er, at portionsfisk behøver min. 6-7 dages udvanding i rent borvand før bismagen er helt væk.

Jeg havde nogle store fisk i anlægget som ikke havde været fodret i ca. en måned, og gik i meget "klart" recirkuleret vand, selv disse var nærmest uspiselige pga. geosmin smag.

Med den nuværende fokusering på modeldambrug med en større grad af recirkulering vil man muligvis kunne forvente problemer med bismag på disse anlæg. Men stadigvæk er vandforbruget pr kg produceret fisk f.eks på avlsstationen væsentlig lavere ca. 120-130 l mod ca. 400-1000 på et traditionelt dambrug.

Jeg tror ikke på, at man umiddelbart kan fjerne smagen ved tilberedning, men måske nok sløre den så "ikke" fiskespisere, synes det er ok. Men det er vel ikke den vej man skal gå?

Jeg har nogle artikler om geosmin liggende, men det kunne være spændende med et konkret projekt om evt. muligheder for at fjerne bakterien under opdræt!!

Mvh Ivar Lund, Dansk ØrredAvl

<typohead type=3>Svar fra Jacob Bregnballe, Danaq</typohead>

Hej HRK,

Mine erfaringer er, at nogle søer er hårdere belastet end andre. Du kan ikke se på vandet om der er et problem, men generelt er de uklare mere udsatte - men altså ingen undtagelser. Grus- og mergelgrave har sjældent problemer, mens det er mere udtalt i skov/mark søer eller moser naturligvis. Hænger vel sammen med SS mængden, detritus mv.

Jordsmagsproblemer begynder typisk ved temp. over 12 grader og bliver mere udtalt jo varmere. Problemet kan komme og gå med få dages mellemrum - fx i 14 dage og så intet i 1 md. og så igen 3 uger og så ikke mere...fx

Geosminen optages over gællerne og gennem mave og tarm. Smagen kan trænge ind i løbet af få døgn afhængig af konc. Jordsmagsstyrken kan variere. En fisk med kraftig off-taste (UK) kan ikke camoufleres ved røgning, persillesovs etc.

Det skal bemærkes at nogle klager over jordsmag skyldes tilberedning af fisken med grøntsager (gulerødder, løg osv) hvilket kan smitte af på fiskesmagen. Geosmin findes jo naturligt i grøntsager - og der er det jo en dejlig jord-have-smag.

Nåeh ja, og så lige en vigtig ting (!): Fisk opdrættet i saltvand har garanteret ingen jordsmag, da "geosmin-algen" ikke kan leve i saltvand. Men fisken kan selvfølgelig optage smagen efterhånden i ferskvandssøen.

Og så lige en interessant én om at alger.. trådalger mv. skulle kunne holdes i ave ved at udlægge halmballer i søen - men kun bygballer (byg indeholder åbenbart et stof som algerne "ikke kan lide" ...

PS: Der er uført meget eksakte forsøg vedr. optagelsen, tid mv.

Med venlig hilsen
Jacob Bregnballe
Asnæs Fiskeopdræt
<LINK http://www.steelhead.dk/ _blank><B><FONT color="#336699">www.steelhead.dk</FONT></B></LINK>

<typohead type=3>Svar fra Bernt René Voss Grimm</typohead>

Dambruger Peter Jøker havde ikke problemer med jordsmag. Det begyndte først for alvor i 1990erne, hvor smagsforringelsen kun fandt sted i lystfiskersøerne. PJ har dog én gang oplevet, at hele dambruget havde jordsmag, selvom andre dambrugere i bl.a. Nordjylland flere gange har kæmpet mod jordsmagen.

I starten var det svært at erkende problemet, fordi smagssans er individuel. Imidlertid tiltog problemet år efter år. Dog sådan, at tilstanden skiftede mellem velsmagende fisk og fisk med jordsmag. BRVG kæder problemet sammen med, at søerne modtager flere og flere næringsstoffer. Det gælder uanset om der er tale om grundvand eller overfladevand. Det bevirker, at der i perioder kan være en udpræget jordlugt fra søerne som forstærkes ved høj luftfugtighed.

Lystfiskernes oplevelse af problemet er forskellig. Nogle fanger "mudderfisk" og andre gør ikke. En grillet fisk smagte f.eks. direkte af slam. En kunde omtalte søens fisk som uspiselige, selvom de var røget. Andre synes smagen er acceptabel, når fiskene krydres.

Dambrugsmedhjælperens synspunkt er også nuanceret. BRVG finder ikke, at gravning fjerner muddersmagen fuldstændigt. Imidlertid erkender BRVG også, at en fiskekender ikke vil acceptere, at jord/muddersmag skal sløres for at fisken er spiselig. Det vil svare til at slagteren sælger dårligt kød med udsagnet "Du gi`r bare bøffen lidt mere peber og så er den sag i orden" !! BRVG mener heller ikke udvanding er en kundevenlig løsning, for konen vil nok ikke acceptere ørreder i badekarret.

For at løse problemet har Hvilested Dambrug forsøgt at anvende en metode fra USA og Sverige, hvor vandreservoirer med drikkevand får en kur med polyaluminiumklorid. De tilsatte 2 x 1000 ltr til Hvilested Sø. Tilsætningen fandt sted ved at komme vædsken ned i en iltpumpe for at opnå vandcirkulation og spredning af stoffet. Ifølge BRVG bindes næringsstofferne så, hvorved algevæksten dæmpes. Det ser lidt ulækkert ud, fordi algerne bindes så det ligner et opkog.

BRVG har delte meninger om behandlingen efter de indledende forsøg. På kort sigt ser det ud til at virke på søens sigtbarhed så fiskenes smag bliver bedre. Det er imidlertid svært at vurdere, fordi der også er store naturlige svingninger i søens klarhed og fiskenes smag. Det er dog en kendsgerning, at effekten forsvinder igen og derfor ønsker Hvilested Dambrug at finde en vedvarende metode

<typohead type=3>Svar fra Steen Vad Knudsen, lystfisker:</typohead>

Hej Henrik

Du efterlyser gode råd til hvordan man kan dæmpe smagen af geosmin i fisk fanget i P&T søen. Min erfaring er at det lettest gøres ved varmrøgning. Fisken saltes 4-5 timer i en lage bestående af 1 kg salt og 50 gr brun farin. Derefter hænges fisken i flueskab til den er "tør". Fiskens skind skal føles som pergament men hvis man holder en finger mod skindet i 10 sekunder skal den lige nøjagtig hænge fast når man trækker hånden til sig.

Derefter hænges fisken til blusning til den bliver hvid i øjnene. Dette må ikke være over flamme men i en godt glødeopvarmet ovn. Når fisken er færdigblusset drysses et godt lag smuld bestående af 80% bøgesmuld og 20% rødel over gløderne for at dæmpe varmen. Få temperaturen ned på 55-60 grader og hold den der i 4-5 timer. Når tiden er gået er fisken klar til at servere med rugbrød og røræg samt friskskåren purløg. Denne metode egner sig bedst til fisk på 700-1200gr. For de mindste er salt og røgetiden 2x4 timer og de store skal så have 2x5.

Velbekomme.

Hvis man derimod hellere vil have stegt/grillet eller dampet/kogt fisk kan man gøre følgende: Den rensede fisk lægges hel eller i filet ned i en skål med eddikevand og is. Du skal bruge en dl almindelig eddike til 1,5 ltr vand og en halv pose isterninger. Vandet tilsættes en tsk salt og en tsk sukker. Lad fisken ligge i ca en time pr kg hel fisk og det halve hvis fisken er i filet eller steak. Tilbered fisken som man ellers vil gøre og problemet er næsten løst. Fisken vil naturligvis få en let syrlig men ikke ubehagelig smag.

Mvh. Smutter.

PS: metoden er også god til fede ål. Da fordobler man blot mængden af eddike i forhold til vand.

<typohead type=3>Biologens konklusion</typohead>

Der er et konkret problem med geosmin og methylisoborneol som mange dambrugere - især ejere af lystfiskersøer - gerne vil have løst. Biologen vil gerne medvirke til at løse problemet med de uklare søer og fisk med jord/muddersmag. Min efterforskning i denne artikel er første skridt på vejen mod at forstå problemet. Dernæst skal der udføres nogle konkrete projekter. Tilsidst skal der findes konkrete vedvarende løsninger. Det er bare med at komme i gang!

<typohead type=3>Litteratur:</typohead>
<typolist>
Christiansen, L. B. & Plesner, T. (2001) Intersex og andre effekter på reproduktionssystemet i skalle og bækørred - relationer til østrogener og østrogenlignende stoffer. Århus Amt Natur og Miljø. 39 sider.
Gagné, F., Ridal, J., Blaise, C. & Brownlee, B. (1999) Toxicological effects of Geosmin and 2-Methylisoborneol on rainbow trout hepatocytes. Bull. Environ. Contam. Toxicol. <B>63</B>(2), 174-80.
Kristensen, E. (1998) Livscyklus og Livsbetingelser for Mikroorganismer. <LINK http://www.pro-gress.dk/ _blank><B>http://www.pro-gress.dk</B></LINK>.
Kristiansen, H. R. 2000: Fisk spiser tørfoder, men de drikker også vand. Fish drink water, while eating dry feed (in Danish). <I>The Freshwater Fisheries Magazine</I> <B>98</B> (5), 110-115.
Kristiansen, H. R. & Rankin, J. C. 2001: Discrimination between endogenous and exogenous water sources in juvenile rainbow trout fed extruded dry feed. Aquatic Living Resources <B>14</B>, 1-8.
Lawton, L. A., Robertson, P. K. J., Robertson, R. F. & Bruce, F. G. (2003) The destruction of 2-methylisoborneol and geosmin using titanium dioxide photocatalysis. <U>Applied Catalysis B: Environmental <U>1348</U>, 1-5</U>.
Lovell, R. T., Lelana, I. Y., Boyd, C. E. & M. S. Armstrong (1986). Geosmin and musty-muddy off-flavors in pond-raised channel catfish. <U>Trans. Am. Fish. Soc. <U>115</U>, 485-489</U>.
Persson, P-E. (1980) Sensory properties and analysis of two muddy odour compounds, geosmin and 2-methylisoborneol in water and fish. <U>Water Research <B>14</B>(8), 1113-1118</U>.
Schrader, K. K. & Blevins, W. T. (2001) Effects of carbon source, phosphorus concentration, and several micronutrients on biomass and geosmin production by <I>Streptomyces halstedii</I>. <U>Journal of Industrial Microbiology and Biotechnology <B>26</B>, 241-247</U>.
Tucker, C. S. (2000) Off-flavor problems in aquaculture. <U>Reviews in Fisheries Science <B>8</B>(1), 45-88</U>.
</typolist>

Hilsen Biologen

<LINK http://www.sitecenter.dk/aqualife/ _blank clean><IMG height="150" src="uploads/RTEmagicC_336018bf9a.gif.gif" width="150" border="0"></LINK>
AQUALIFE - Aquaculture/Environment/Fisheries
Biologisk Rådgivning om Fiskeri og Vandmiljø
v/Henrik Rosendahl Kristiansen
Gustav Wieds Vej 10
8000 Aarhus C

Tlf: 8620 5036
E-post: <LINK hrk@mobinut.dk><B><FONT color="#336699">HRK@Mobinut.dk</FONT></B></LINK>
Hjemmeside: <LINK http://www.sitecenter.dk/aqualife/ _blank><B><FONT color="#336699">http://www.sitecenter.dk/aqualife</FONT></B></LINK>
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | Annonceinformation | Priser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk