| Forum | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind |
| Annoncer:
| Dato:29-04-2024 |
| Menu |
Forside
| Kalender |
| April 2024 | ||||||
| Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø |
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
| 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
| 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
| 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 |
| 29 | 30 | |||||
| Forrige | Næste | ||||||
| Afstemning |
 |
Antal registrerede brugere: 7365 Status: Du er ikke logget ind! Ny bruger: Bliv oprettet som bruger |
| NYHEDER |
| Laksefisk - Smoltifikation | 14/09/2005 00:00:00 |
<typohead type=3>Spørgsmål</typohead> Hej Henrik. Jeg er en ivrig lystfisker, og har alle dage undret mig over, hvordan laks og havørreder klarer skiftet fra yngel i åen til at blive smolt, og så videre ud i havet. Er det de samme processer de gennemgår når de trækker op i vandløbene for at gyde? Med venlig hilsen Thomas Pedersen PS: Hvis du kan foreslå noget litteratur omkring dette spørgsmål er det også i orden. Det må gerne være noget med kød på. <typohead type=3>Biologens Svar</typohead> Skiftet fra yngel til smolt kaldes på engelsk "parr-smolt transformation". Det er en fysiologisk omstilling fra livet i ferskvand til saltvand. Udvandringen til havet foretages i en alder af 1-3 år hos danske laks og havørred. På Gotland findes yngel der vandrer ud kort tid efter klækning, men der indeholder vandet kun ganske lidt salt. Alderen for udvandring stiger med breddegraden så smolt fra det nordlige Skandinavien er op til 8 år gamle. I ferskvand er ynglen knyttet til skjulesteder i vandløbet, hvor den fanger insekter m.m. som føres med strømmen nedad vandløbet. Ynglens blod har et saltindhold på ca. 1/3 af havvand. Man siger, at blodet er hyperosmotisk sammenlignet med omgivelserne. De fysiske regler for osmose siger da, at vand passivt vil trænge gennem gælleepitelet m.m. Ynglen kompenserer ved at producere urin som er fortyndet for at spare på de livsvigtige salte. Samtidig mister ynglen salt ved diffusion over gællen. Ynglen kompenserer for dette ved aktivt at transportere salt tilbage til gællen. Om foråret sker der forandringer med ynglen som har den rette alder og størrelse. Det sker på et tidspunkt, når vandtemperaturen stiger. Forandringerne er styret af hormoner som cirkulerer med blodet. Ynglen rustes til at modvirke dehydrering og saltchok. Fiskene begynder at svømme med strømmen mod havet. Det finder ofte sted i stimer. Fingermærkerne og farvepragten på ynglen forsvinder så smolten bliver sølvblank. I havet svømmer smolten i det åbne vand, hvor den jager byttedyr. Ved dykning har jeg set unge havørreder jage såvel ved bunden som i overfladen. I havet er smoltens blod hypoosmotisk med omgivelserne. Det gælder for de fleste danske kyster, bortset fra Østersøen. Smolten vil da være udsat for et passivt tab af vand ved osmose. Det modvirker den ved at drikke saltvand. Imidlertid giver dette for mange salte. De udskilles igen over gællerne ved aktiv transport. Jeg har ikke så meget information om de fysiologiske ændringer, når fiskene bliver kønsmodne og returnerer til vandløbet igen. Det skyldes, det er lidt vanskeligere at arbejde med større fisk. Mine egne erfaringer siger, de ofte står et stykke tid i fjorden (f.eks. Kolding Fjord) inden optræk i vandløbet. Det kan tyde på de afventer det rigtige tidspunkt at trække op. <typohead type=3>Litteratur:</typohead> <typolist> Damsgård, B. & Arnesen, A. M. (1998) Feeding, growth and social interactions during smolting and seawater acclimation in Atlantic salmon, Salmo salar L. Aquaculture 168, 7-16. Folmar, L. C. & Dickhoff, W. W. (1980) The parr-smolt transformation (smoltification) and seawater adaptation in salmonids. Aquaculture 21, 1-37. Hoar, W. S. (1976) Smolt transformation: evolution, behavior, and physiology. Journal of the Fisheries Research Board of Canada 33, 1234-1252. Kristiansen, H. R. & J. C. Rankin (2001) Discrimination between endogenous and exogenous water sources in juvenile rainbow trout fed extruded dry feed. Aquatic Living Resources 14, 359-366. Madsen, S. S. (1990) The role of cortisol and growth hormone in seawater adaptation and development of hypoosmoregulatory mechanisms in sea trout parr (Salmo trutta trutta). General and Comparative Endocrinology 79, 1-11. Madsen, S. S. (1992) Antagonism of prolactin and growth hormone: Impact on seawater adaptation in two salmonids, Salmo trutta and Oncorhynchus mykiss. Zoological Science 9, 775-784. Wedemeyer, G. A., Saunders, R. L. & Clarke, W. C. (1980) Environmental factors affecting smoltification and early marine survival of anadromous salmonids. Marine Fisheries Review 42 (6), 1-15. </typolist> Hilsen Biologen <LINK http://www.sitecenter.dk/aqualife/ _blank clean><IMG height="150" src="uploads/RTEmagicC_336018bf9a.gif.gif" width="150" border="0"></LINK> AQUALIFE - Aquaculture/Environment/Fisheries Biologisk Rådgivning om Fiskeri og Vandmiljø v/Henrik Rosendahl Kristiansen Gustav Wieds Vej 10 8000 Aarhus C Tlf: 8620 5036 E-post: <LINK hrk@mobinut.dk><B><FONT color="#336699">HRK@Mobinut.dk</FONT></B></LINK> Hjemmeside: <LINK http://www.sitecenter.dk/aqualife/ _blank><B><FONT color="#336699">http://www.sitecenter.dk/aqualife</FONT></B></LINK> | |
| Flere nyheder | |
Send din kommentar
| Der er ikke indsendt nogle kommentar |
Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
| Fiskemagasinet.dk Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | Annonceinformation | Priser Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk |