Nyheder Vedrørende Lystfiskeri

Forum | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind

Annoncer:

Dato:29-04-2024

Kalender

April 2024
Ma	Ti	On	To	Fr	Lø	Sø
1	2	3	4	5	6	7
8	9	10	11	12	13	14
15	16	17	18	19	20	21
22	23	24	25	26	27	28
29	30
Forrige \| Næste

Afstemning

Antal registrerede brugere: 7365

Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger

NYHEDER

Søer - Økologi	14/09/2005 00:00:00
<typohead type=3>Spørgsmål</typohead> Hej! Jeg har læst lidt om søer, men er åbenbart ikke så klog endnu. Tænkte om du kunne hjælpe mig angående forurening af kystvande? <typolist type="1"> Hvordan er princippet i en metode til måling af planteplanktonets primærproduktion? Hvorfor svinger iltkoncentrationen i bundvandet i årets løb? Hvilken indvirkning har henholdsvis vandmænd og søpunge på biomassen af planteplankton? Hvad er mulighederne for at begrænse udledningen af næringssalte fra diffuse kilder? </typolist> På forhånd tak! Med venlig hilsen Pernille. <typohead type=3>Biologens Svar</typohead> <typolist type="1"> Planteplankton er alger (kisel, gul, blågrøn, grøn, panserflagellater) i det åbne vand som varierer i størrelse fra en enkelt celle på få µm til større kolonier. Primærproduktion er dannelse af små sukkerstoffer ved fotosyntese, hvor vand, kuldioxid og energi omdannes til ilt og sukkerstoffer ved hjælp af lysets energi. <BR><BR>Fotosyntesen kan bestemmes ved at måle følgende i et bestemt tidsrum: <BR><BR>- Kuldioxid forbrug<BR>- Produceret mængde organisk stof<BR>- Ilt produktion<BR><BR>Måling af mængden af produceret organisk stof foretages ved brug af radioaktivt kulstof-14 ( 14C) som sporstof (tracer). 14C-CO2 tilsættes vandprøven med dens naturligt forekommende planktonalger. 14CO2 optages af algerne og indbygges i organisk stof, hvis 14C radioaktivitet da kan måles. Forsøget udføres både i lys og mørke i forskellige dybder. Der findes også andre metoder, men kulstof-14 metoden brugte vi på Odense Universitet. <BR> Ilt er en gas, hvor opløseligheden afhænger af tempertur, tryk og saltholdighed. Opløseligheden falder ikke-lineært med stigende temperatur. Ved 0 oC kan der opløses 14,6 mg 1-1 og ved 20 oC 9,1 mg 1-1. Mængden af ilt, der kan opløses stiger endvidere med trykket i atmosfæren (lavtryk, højtryk) og dybden (søens hydrostatiske tryk). Desuden aftager iltens opløselighed eksponentielt med en stigning i saltindhold. Derfor kan det være kompliceret, at beregne, hvor meget ilt der kan opløses under forudsætning af, at der tilføres eller produceres ilt i vandet. <BR><BR>Iltens svingninger i en sø i løbet af året er forskellig for lavvandede og dybe søer. <BR><BR>I en lavvandet sø kan iltindholdet således variere i takt med årstidens skiftende temperaturer, dvs. mest ilt i bundvandet om vinteren og mindst om sommeren. <BR><BR>I en dyb sø er det mere indviklet. Om foråret omrøres vandet i søen, så der ikke er særlig stor forskel på iltindholdet ved bunden og ved overfladen. Om sommeren, når solen stråler og vejret er forholdsvis stille, kan der dannes et springlag i søen. Det skyldes, at koldt vand ved bunden og varmt vand ved overfladen kan danne to lag. Samtidig foregår det meste af primærproduktionen i det øverste lag. Alger lever ikke så længe og de døde plankton (alger og dyr) synker ned til bunden. Her omsættes de af mikroorganismer, der forbruger ilten. Da bundvandet er koldt kan der opløses meget ilt i vandet. Når forbruget er stort og der kun tilføres lidt ilt kan det medføre, at ilten helt forsvinder ved bunden. Når efterårsstormene sætter ind kan vandet omrøres så ilten fra overfladen kommer ned til bunden. Sidst på året kan der komme isdække. Primærproduktionen er kun ganske lav. Ved bunden er vandet ca. 4 oC og mikroorganismerne bruger stadig ilt. Når algerne ikke producerer ret meget ilt og forbruget er stort kan der opstå iltsvind ved bunden om vinteren. <BR> Vandmænd og søpunge kan filtrere op til 6-7 liter vand for plankton i løbet af en time. Hvis der er mange vandmænd og søpunge kan det medføre, at biomassen af plankton falder. Du kan finde mere information på <LINK http://www.sdu.dk/ _blank>Syddansk Universitet</LINK> under <LINK http://www.biology.sdu.dk/hjemmesider/vips/riisgaard_hans_ulrik/dk/vip.html _blank>Hans Ulrik Riisgård</LINK>. <BR> Landbruget bidrager med næringssalte (ammoniak NH3 og fosfor PO4) fra diffuse kilder fra staldene og markerne. Udledningen af næringssalte fra landbruget kan begrænses ved at ændre fodersammensætningen så dyrene optager mere af den tilgængelige fosfor og kvælstof. Dyrenes affaldsproduktet (urin og gødning) kan håndteres så udledning til miljøet begrænses. Det kan foretages ved at ændre på staldens indretning og håndtering af gyllen. Der findes teknologi til at fjerne næringsstoffer fra gyllen så vædsken og næringen kan genbruges. Et af de store bidrag er ammoniak som fordamper fra husdyrbrugene. Der bliver udviklet teknologi som kan begrænse fordampningen af ammoniak. </typolist> <typohead type=3>Links:</typohead> <typolist> <LINK http://www.sdu.dk/nyheder/Opslag.php?id=753 _blank>http://www.sdu.dk/nyheder/Opslag.php?id=753</LINK> <LINK http://www.ifm.uib.no/eurogel/index.htm _blank>http://www.ifm.uib.no/eurogel/index.htm</LINK> <LINK http://www.sdu.dk/nyheder/Opslag.php?id=796 _blank>http://www.sdu.dk/nyheder/Opslag.php?id=796</LINK> </typolist> <typohead type=3> </typohead> <typohead type=3>Litteratur:</typohead> <typolist> Ferskvandsbiologisk Laboratorium (1985) Limnologisk Metodik. Udgivet af Københavns Universitet, Ferskvandsbiologisk Laboratorium. Akademisk Forlag. 172 sider. Wetzel, R. G. (1983) Limnology second edition. CBS College Publishing. 767 sider + bilag. Økland, J. (1992) Ferskvannets verden 1. Miljø og prosesser i innsjø og elv. 2 oplag. Universitetsforlaget. 203 sider. </typolist> Hilsen Biologen <LINK http://www.sitecenter.dk/aqualife/ _blank clean><IMG height="150" src="uploads/RTEmagicC_336018bf9a.gif.gif" width="150" border="0"></LINK> AQUALIFE - Aquaculture/Environment/Fisheries Biologisk Rådgivning om Fiskeri og Vandmiljø v/Henrik Rosendahl Kristiansen Gustav Wieds Vej 10 8000 Aarhus C Tlf: 8620 5036 E-post: <LINK hrk@mobinut.dk>HRK@Mobinut.dk</LINK> Hjemmeside: <LINK http://www.sitecenter.dk/aqualife/ _blank>http://www.sitecenter.dk/aqualife</LINK>
Flere nyheder

Send din kommentar

Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar

25 nyeste brugere

Brugerliste

Redaktører

Fiskemagasinet på DK4

Annoncering

Kontakt