Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Kæreste misundelig over flot ørred07/10/2005 00:00:00
Hej Natalie

Jeg har da lige luret jeres side og jeg vil sige at det er en meget god ide med en side kun for kvinder. Jeg er selv pige på 30 år, jeg har fisket utrolig meget som barn og efter en del år i stilhed med fiskeri er jeg nu for cirka 4 år siden begyndt igen, da min kæreste fiskede meget.

Jeg har her en lille god historie som jeg godt vil dele med jer andre, så nu skal i bare høre.

Jeg selv og kæresten tog en dag ud for at fiske og valgte at køre i Kolindsund-kanalen, men kun det stykke vi måtte uden medlemsskab af sportsfiskerne. Vi stod og fiskede i et par timer og der var ikke rigtig noget og vi havde prøvet med alt. Min kæreste siger så at han lige ville prøve med en lille jig inden vi ville køre hjem. Det var da helt i orden og jeg fiskede videre, han stod med en 9 fods stang og jeg havde kun taget den lille 6 fods med. Min kæreste stod og kastede ud og jeg var så småt ved at pakke sammen, havde lagt stangen fra mig og stod og kiggede. Pludselig var der en stor ørred som fulgte med ind og vendte om igen, det gjorde den 3-4 gange og jeg stod og sagde den var grim, for det var den nede i vandet.

Min kæreste bander over at den ikke ville bide på og jeg siger for sjov at nu skulle jeg da lige fange den og han siger det er ok. Jeg siger nu ingen sure miner hvis jeg får den på krogen og nej nej, det ville der ikke være... Jeg kaster min lille billige spinner ud og haler ind, kaster ud igen og mærker et hug og jeg giver modhug! Jeg siger til kæresten - så nu er den der - og han siger ja ja.

Bremsen på hjulet begynder at gå modsat og da spidser han ører og opdager den er god nok. Han smider sin stang og fortæller mig lidt gode fif for at få fisken med ind og køre den træt. Efter noget tid er den træt og jeg haler ind. Kæresten hopper ned til kanten af vandet og står lidt ud i vandet for at få fat i ørreden og få den med ind, og da den kommer ind ser jeg hvor flot den er. Det var en stor pæn ørred, en god del over målet og på 2.66 kg. Vi skærer nakken over på den og tager den med hjem, det var min første ørred som jeg selv har fanget og man bliver helt bidt af det.

Det var en dejlig dag og jeg skal da slutteligt lige sige at min kæreste dog blev lidt gnaven over at jeg fangede den på min lille fiskestang, men det er vist gået over

Fiskehilsner Lene.
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk