Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:28-03-2024
Menu
Kalender
Marts 2024
MaTiOnToFr
123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Tun fanget ved Skagen - Tunfeber i Danmark08/09/2010 15:39:07
Efter at landet i de seneste uger har været ramt af en mindre tun-feber, er der nu endelig fanget og dokumenteret en tun-art i danske farvande. 7. september 2010, fangede fisker Poul Tvilling Jensen otte eksemplarer af arten rygstribet pelamide, Sarda sarda, i bundgarn ved Skagen. Fiskene vejede 1-2 kg, men arten kan veje op til 6 kg. Fiskene blev solgt på auktionen i Skagen, men takket være Thomas Hansen fra Arne Jørgensen & Søn A/S lykkedes det at sikre et eksemplar til Danmarks nationale samling af naturhistoriske objekter - nemlig Statens Naturhistoriske Museum - nærmere bestemt Zoologisk Museum ved Københavns Universitet.

I fiskeatlassets database er der pt. 29 registreringer af rygstribet pelamide fra danske farvande. Den seneste er fra 1995, hvor et eksemplar blev fanget i Kattegat. De øvrige fangster er gjort mellem år 1900 og 1965, så det er ikke en fiskeart, der fanges ret ofte i vore farvande. Den er udbredt i store dele af Atlanterhavet og yngler i Middelhavet og ved Marokko.

I den seneste tid har fiskere og biologer set store mængder af springende hornfisk i det nordlige Øresund, og det har vakt minder og håb om, at det er store atlantiske tun, Thunnus thynnus, der er tilbage i Øresund (se link). Desværre er der endnu ikke fundet dokumentation i form af fotos, video eller fangster. Det tætteste vi kommer er fangsten af en mindre tun-art - formentligt en bugstribet bonit (Katsuwonus pelamis) - for en månedstid siden nord for Ven. Desværre blev denne fangst ikke sikkert artsbestemt, før den blev spist - et tilbagevendende problem med de små tun-arter i Danmark.

Foto: Thomas Hansen, Arne Jørgensen & Søn A/S, Strandby - udlånt af Fiskeatlas.dk

Kilde: http://snm.ku.dk/forskning/projekter/fiskeatlas/nyheder/2008046/
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk