Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:19-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Ny eksotisk fisk truer de indre danske farvande01/11/2010 11:20:14
Den invasive fisk, sortmundet kutling, der oprindelig stammer fra Sortehavs-området, breder sig nu med stor hast i de indre danske farvande. Biolog og fiskespecialist Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum ser med stor bekymring på kutlingens fremmarch. Den ubudne gæst, der nu skal tælles i mange tusinder, har i år haft negative konsekvenser for rejefiskeriet og kan måske på sigt for-trænge andre småfisk langs kysterne.

Det første eksemplar af den sortmundede kutling blev fanget ved Bornholm i 2008, og siden har den eksotiske fisk, der stammer fra Sortehavs-området, bredt sig nærmest eksplosivt i de indre danske farvande. I foråret blev der fanget hundredvis ved Sydlolland, og fiskerne fra Bornholm har også meldt om jævnlige fangster sommeren igennem. Værst står det til ved Guldborgsund, hvor arten er en af de mest talrige fisk på lavt vand og nu fanges i tonsvis. Mindre forekomster er desuden rapporteret fra andre dele af vore farvande, og sidst i oktober blev kutlingen, der også kan leve i ferskvand, fundet i Sørup Å på Falster.

'Det er en foruroligende udvikling, vi er vidne til. Selvom vi endnu ikke præcis ved, hvilke konsekvenser den sortmundede kutling kommer til at få for vores natur, så er det givet, at en så talrig art vil få en økologisk betydning,' fortæller Henrik Carl og fortsætter:

'vi frygter, at den udkonkurrerer andre småfisk langs kysterne og skader rejebestanden, og hvis den for alvor spreder sig i åerne, kan den muligvis også gøre skade på for eksempel ørredbestandene.'

Henrik Carl understreger, at han og andre forskere fra projektet ?Atlas over danske saltvandsfisk? (www.fiskealtas.dk) følger udviklingen nøje, og at de i øjeblikket er i fuld gang med at indsamle sortmundede kutlinger fra alle dele af landet for at undersøge artens fødebiologi. For selvom man næppe kan gøre noget for at bremse artens fremmarch i Danmark, er det alligevel vigtigt at undersøge, hvilke konsekvenser fisken har, fortæller Henrik Carl.

Fiskeatlasset er meget interesseret i at høre fra alle, der fanger sortmundede kutlinger. Læs mere om den sortmundede kutling på www.fiskeatlas.dk


Foto: Henrik Carl
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk